Hvad er det

brevkassespørgsmål

Hvad er det

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 6 år 12 måneder siden

Hej cyberhus.

jeg er en pige på 16, og kan stadig godt være lidt i tvivl nogle gange på min krop... jeg har 3 spørgsmål. Og til informering hvis det skal bruges, så ja jeg har haft ubeskyttet sex.

Først; det handler om mine bryster vorter... Mine bryster vorter er ikke sådan rigtig blevet færdigudviklet, de kan godt blive små stive, men så det kun af kulde, man kan ikke tage at sutte, nippe eller nuldre dem, da det nærmest er børne vorter.. kan i sige mig hvornår de bliver udviklet? Og om der er noget jeg selv kan gøre?

Andet; på mine indersiden og ydersiden af mine indersteskamlæber hat jeg sådan noget bitte små knopper, de gør ikke ondt og klør heller ikke (tror jeg ikke) Men kan ikke huske om de også var der før ubeskyttet sex? Er det noget jeg burde tjekke? De er sådan rigtig rigtig små og så sidder der virkelig mange, de dækker næsten halvdelen af den ene yderside. Eller kan det bare have noget at gøre med at jeg har svamp?

Tredje og sidste; jeg har lige været i bad, og som de fleste nogle gange gør, ville jeg se om der var noget underligt jeg skulle bekymre mig om.. da jeg så kiggede så lige inde/ved skede åbningen var der sådan en lille hvid blød "klump" som sad fast, den var heller ikke øm, men er 100 på jeg aldrig har set den før. Ved ikke om det kan være pga skede svampen? Eller om jeg virkelig skal være nervøs for den.

Jeg har også de sidste 3 dage haft lidt mere udflåd, men ved at jeg altid har lidt ekstra når jeg har skede svamp.. håber i forstår mine spørgsmål og kan svare.

Mvh en lidt bekymret pige

Svar: 

Kære bekymrede pige

Tak for dine spørgsmål.

-Brystvorter kan se meget forskellige ud. De kan være store, små, mørke eller lyse og nogle vender udad, mens andre faktisk kan vende indad. Alt sammen er helt normalt. Du er 16 år nu, og det er svært at sige, om dine bryster og brystvorter udvikler sig mere, eller om de er færdigudviklede. Uanset hvad, så skal de nok "fungere", altså både seksuelt og hvis du engang skal amme. Der er desværre ikke noget, du selv kan gøre for at ændre brystvorternes udseende.

-De små knopper du har bemærket, kan sagtens være svamp, især når du fortæller, at du også har haft lidt mere udflåd, end du plejer. Men ellers kan det også være små kirtler i slimhinden, som er helt normale, og som kan komme og gå. Det kunne også være kønsvorter, som er en seksuelt overført sygdom, men jeg synes ikke, det lyder sådan ud fra din beskrivelse. Jeg synes, du skal bestille en tid hos lægen, så du kan få det undersøgt. Det kan jo være, det er noget, der skal behandles. 

-Den hvide klump, du beskriver er med al sandsynlighed ikke noget, du skal være bange for. Det kan en tilstoppet kirtel, en lille cyste (også helt ufarlig) eller som du selv skriver, svamp. Måske forsvinder den af sig selv, men jeg vil igen opfordre dig til at blive undersøgt af din læge.

Og når du nu alligevel skal ned til lægen, så kunne du jo også overveje, om ikke I skulle snakke om prævention. Du bliver nødt til at passe på dig selv, så du ikke bliver gravid eller får en kønssygdom.

Mvh Anne

 

Annes billede
Anne har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program