Hjælp med hvad jeg skal skrive

brevkassespørgsmål

Hjælp med hvad jeg skal skrive

brevkassespørgsmål af
Forvirret tøs
14 år
Oprettet 7 år 1 uge siden

(jeg er 14 bliver snart 15 han er 19)

Min flirt er begyndt at skrive hvad han ville lave med mig hvis han var her ved mig❤ (Fx. han ville komme og hente mig, vi ville kikke hinanden dybt i øjene, og begynde at kysse det efter ville han føre sin hånd den til mit underliv) ❤ Men problemt er bare han gerne vil have jeg skal skrive ham om hvad jeg gerne ville lave med ham.... men jeg aner virklig ik' hvad jeg skal skrive til ham.... plz hjælp mig 

Jeg bliver virkelig glad når jeg læser det han skriver til mig❤

Jeg vil ham også rigtig gerne, men jeg ved virkelig ik' hvad jeg skal skrive..... 

vil i ik' plz komme med ideer til hvad jeg Kan skrive til ham?❤

Svar: 

Hej med dig

Det lyder til at din flirt og dig er rigtig glade for hinanden, og det er helt forståeligt at I ønsker at vise det til hinanden, også på skrift. Når det så er sagt, så tænker jeg egentlig at det vil virke kunstigt, hvis jeg giver dig nogle sætninger du kan skrive til ham. Han vil jo netop gerne høre det med dine ord. Derfor tænker jeg at du måske skal forsøge ikke at være bange for at prøve dig frem. Det kan være enormt svært at skrive sexede eller søde ting til hinanden, fordi det kræver at du bruger lidt fantasi, og samtidig kan det virke lidt fladt når man ser det på papir - men det kan også, som du oplever det, være dejligt at læse, fordi det viser at man er blevet tænkt på. Så jeg tænker at det måske ikke rigtig handler så meget om indholdet, men måske er det mere tanken der tæller. Desuden tænker jeg også at man bliver bedre når man øver sig. Og særligt hvis man øver sig sammen. Måske kan I snakke om det, næste gang I er sammen? Du kan prøve at fortælle ham at det er lidt svært for dig at skrive på den måde, og at du gerne vil have at han giver dig noget inspiration til hvad han synes er dejligt at læse. På den måde kan I have det som et lille fælles projekt, hvor I begge bliver klogere på hvad I kan lide, og lære hinanden bedre at kende.

Til sidst vil jeg lige sige at du også skal huske på at selvom du måske skriver frække ting til ham, så betyder det ikke at du er tvunget til at gøre de ting i virkeligheden. Du må altid gerne sige nej, selvom du måske har skrevet noget andet til ham. Jeg skriver det, fordi jeg ved at man nogle gange kan føle sig presset til at efterleve de ord man skriver, også selvom man måske opdager (i situationen) at man ikke er klar eller ikke har lyst. I den forbindelse er det altid en god idé at tage en snak om hvad jeres forventninger er til et forhold, og hvad der er vigtigt. Der vil nok være forskel på hvad jeres ønsker er, når du er 14 og han er 19. Det skal føles trygt i et forhold, og man skal kunne snakke om alt muligt - også de ting som man måske kan være lidt bange eller nervøs for at sige. 

Jeg håber du kan bruge mit svar

Venlig Hilsen

Signe

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program