Dum psykolog!!??

brevkassespørgsmål

Dum psykolog!!??

brevkassespørgsmål af
Anonym
23 år
Oprettet 7 år 2 dage siden

Hej

Jeg går til psykolog. Synes ellers, at det gik meget godt, men jeg er mega ked af det idag. For sidst så nævnte psykologen sine egne børn som er læge og den anden læser jura og har fået lovet stilling på et stort kontor. 

Psykologen bor på en meget dyr adresse og hende og hendes mand har vildt mange penge. Og rejser og har et enormt forbrug.

Så talte vi jo om mig, og jeg fik bare så dominerende en fornemmelse, at hun ser ned på mig. 

Og jeg føler mig som en fiasko. Jeg har søgt at sige, at jeg føler mig "ikke god nok" men det afviser hun. Hun siger, at jeg jo har haft nogle ting at kæmpe med og at jeg derfor "ikke er nået så langt som andre unge". Er det ikke nedladende eller beskriver hun bare fakta? 

Jeg får det så skidt når andre måske postulerer, at jeg ikke er god nok. Jeg græder her til morgen og jeg vil ikke udenfor. Jeg er åbenbart dum og grim og sammenlignet med psykologens børn er jeg jo een stor skuffelse og en fiasko. jeg har meddelt, at jeg ikke kommer mere. 

Men hvor skal jeg så få hjælp? 

 

Svar: 

Hej kære du.

Jeg er helt overbevist om at psykologen ikke har ønsket at gøre dig ked af det eller få dig til at føle at du ikke er god nok/grim/dum. Jeg tror ikke hun har forsøgt at se ned på dig eller være nedladende, men måske har hun forsøgt at fortælle dig at du nok skal nå det hele - du har bare haft mere at kæmpe med end andre på din alder. Pas på at du ikke overtolker det der bliver sagt til dig. Er det noget hun egentlig siger eller er det noget du tolker ud af det hun siger?

En anden ting: Det er altid farligt at samligne sig selv med andre for der er mange grunde til at vi er forskellige steder i livet, både økonomisk-, kærligheds- og karriere-mæssigt. Vi skal finde vores egen vej her i livet og være glade for og stolte over hvad vi har, er og gør - og huske at ting tager tid :)

Nu ved jeg ikke hvad du har snakket med psykologen om, men det virker mig en anelse uprofessionelt at hun fortæller om sine børn med mindre du selv har spurgt ind til det. Hendes opgave er jo og hjælpe dig, og jeg har svært ved at se hvordan det hjælper dig at høre om hendes børn og hendes liv. Måske det ikke er en dum ide at finde en anden psykolog eller måske en terapeut? Snak evt. med din læge om det - måske han/hun kan henvise dig til en dygtig psykolog/terapeut. Ellers tænker jeg at du kan overveje at rette henvendelse til psykologen igen og fortælle hende hvorfor du føler at hun gør dig ked af det. Det er jo meningen hun skal hjælpe dig - ikke gøre dig ked af det.

En ting er helt sikkert: Du er IKKE en fiasko! Glem aldrig det :) Held og lykke videre frem!

De bedste hilsner

/ Trine

Trines billede
Trine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program