Folinsyre

brevkassespørgsmål

Folinsyre

brevkassespørgsmål af
A
20 år
Oprettet 7 år 2 uger siden

Hej Cyberhus,

Om et år vil jeg gerne blive gravid (har kæreste), så har et spørgsmål omkring folinsyre.

Kan jeg tage folinsyre når jeg er på det medicin som jeg er på?

Jeg er på abilify, sertralin og quetiapin.

Håber meget I kan hjælpe mig!

Kh A. 

Svar: 

Kære A

Dejligt du vil være gravid og tænker over, at du i så fald skal til at supplere din kost med vitaminer og folinsyre. Det er nemlig super vigtigt. 

I helhold til interaktionsdatabasen fra Sundhedsstyrelsen så kan og må du godt tage folinsyre i kombination med de tre præparater. 

Synes dog og anbefaler på det kraftigste, at du inden du bliver gravid skal tale med din psykiater ( går ud fra, at når du får de tre præparater i kombination, at du så bliver fulgt hos en psykiater ) omkring at være gravid og være i behandling med netop de tre præparater: Abilify, quetiapin og sertralin. Det er vigtigt, at man får de antidepressiva og antipsykotika med færrest bivirkninger og indvirkninger på graviditeten, og det skal du tale med en speciallæge i psykiatri omkring. Du må endelig ikke bare stoppe med din medicin, men tal med din læge/psykiater inden. Endvidere skal du følges mere tæt end andre gravide, der ikke er i behandling med de tre medicinpræparater - alt sammen for at du og dit foster/barn har det bedst muligt og godt. 

Håber du kunne bruge mit svar. 

Kh

Lærke 

LærkeTAs billede
Lærke har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program