Mine bryster

brevkassespørgsmål

Mine bryster

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 7 år 3 uger siden

Mine brystvorter bliver tit stive og er det længe. Jeg kan ikke gøre end pind ved det og det sker selv om jeg ikke tænker på sex. Andre kan se det, hvad mon de tænker?

Svar: 

Hej med dig

Der kan være mange grunde til at ens brystvorter bliver stive. Som du selv skriver kan det være på grund af seksuel ophidselse, men det kan også være fordi det er koldt. Der er også nogen som oplever mere stive brystvorter når de er gravide - eller hvis de ser en baby, og moderinstinktet sætter ind.

Det er svært at sige hvad andre tænker om det - måske er det endda ikke sikkert at andre lægger mærke til det. Nogen mænd vil nok tænke at du er seksuelt ophidset, mens de fleste kvinder vil tænke at du fryser. De fleste kvinder kender til at brystvorterne bliver stive på tidspunkter hvor det ikke er sjovt, som hvis man f.eks har valgt at gå uden BH, og vil nok i højere grad være medfølende end f.eks. fordømmende. 

Når det så er sagt, så kan jeg godt forstå hvis du synes det er træls at tænke over om andre kan se det. Du kan prøve at bruge en tykkere BH, eller måske bare tage en ekstra trøje på når det er koldt.  Det er mine bedste bud på hvad du kan gøre for at skjule det, og ellers kan du jo prøve at acceptere det? Det er en normal kropslig reaktion, og selvom man ikke ønsker at det er noget alle kan se, så er det desværre ikke muligt at "slukke" for det.

Hvis du derimod begynder at have smerter eller lignende når dine brystvorter bliver stive, så vil jeg anbefale dig at kontakte din læge. 

Jeg håber du kan bruge mit svar, selvom det ikke var meget jeg kunne hjælpe. 

Venlig Hilsen

Signe

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program