fedt omkring penis

brevkassespørgsmål

fedt omkring penis

brevkassespørgsmål af
jon
16 år
Oprettet 7 år 3 uger siden

hej det er fordi at jeg har meget fedt over min penis og sådan omkring hvad kan jeg gøre ? ps er overvægtig

Svar: 

Hej med dig

Hvis man er overvægtig, vil man have ophobet fedt flere steder, inklusiv rundt om/over penis. Den eneste måde at komme det til livs, er ved at tabe sig. Ud fra hvad jeg har kunne finde da jeg undersøgte dit spørgsmål, så vil fedtet dernede være noget af det sidste der forsvinder. Desværre. Hvis du ikke allerede gør det, så vil jeg anbefale dig at begynde til en sport eller dyrke en eller anden form for motion. Selv en gåtur dagligt kan gøre en kæmpe forskel. Du kan eventuelt begynde at tænke over hvor du kan finde lidt ekstra motion i hverdagen. Måske kan du tage trappen istedet for elevatoren? Måske kan du gå rundt (eller gå en tur) når du snakker i telefon? Eller måske kan du tage cyklen når du skal steder hen? 

Det er rigtig vigtigt at få rørt sig, men det er mindst lige så vigtigt at spise sundt. Overvej om du kan ændre noget i din kost. Du behøver ikke være "hellig" omkring det, så du må godt få noget lækkert en gang imellem. Men alt med måde, så hvis du spiser f.eks. slik eller chips dagligt, kan du måske prøve at skære det ned til et par gange om ugen. Når man gerne vil tabe sig, er det vigtigt at begynde med små skridt og samtidig ikke blive sur på sig selv hvis man "falder i". Så starter du bare forfra. 

Der er også den mulighed at det er brok i lysken, men eftersom du skriver at du er overvægtig, tænker jeg ikke at det er derfor. Du kan læse mere her i denne debattråd, hvor der er en som spørger om lidt det samme som dig. Hvis du begynder at have smerter dernede, vil jeg anbefale dig at tage et smut forbi din læge.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Venlig Hilsen

Signe

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program