Fra sexafhængig til voldtægtsoffer

blogindlæg

Fra sexafhængig til voldtægtsoffer

Skrevet af
Patricia
Oprettet 7 år 1 måned siden

I må undskylde at jeg har været så meget væk fra bloggen. Som jeg skrev i mit sidste indlæg har jeg gået igennem nogle ting det seneste stykke tid som ikke har været så nemme.
Det er egentlig ikke en undskyldning for jeg holder virkelig meget af at dele mit liv med jer.
Da jeg startede med at skrive denne blog, for længe siden efterhånden, havde jeg forventet at jeg ville have fortalt min historie nu, men det er som om at der hele tiden popper noget nyt og vigtigt op som jeg også gerne vil dele, jeg håber det er i orden.  Når det er sagt vil jeg ønske jer alle god læselyst.

Uden kæresten, min personlige støttepædagog eller nogen form for selvtillid var livet ikke ligefrem lutter-lagkage. Jeg gav efter for min afhængighed fordi jeg ikke følte at det var værd at kæmpe mere.
Jeg gav op og jeg var egentlig ligeglad. J havde påpeget at jeg ikke var rask og jeg troede på ham, men jeg var uendelig træt af at kæmpe imod stemmerne i mit hoved.
Jeg begyndte at planlægge min næste svinestreg og den omhandlede en af mine nye venner C, C var en mand som havde et rigtig godt øje til mig og jeg lod som om jeg også havde et godt øje til ham.
Jeg gik i seng sammen med ham og behandlede ham som min kæreste, men jeg havde i virkeligheden ingen intentioner om at date ham, i stedet begyndte jeg at have sex med stort set alle hans venner og jeg må indrømme at jeg håbede på at han på et eller andet tidspunkt ville opdagede det, jeg lagde ikke skjul på det, nogle gange var jeg så strid at jeg ”ordnede” dem i hans hus, hans have eller på offentlige steder hvor vi var sammen.
Jeg ville gerne blive taget i det og det irriterede mig at han ikke opdagede det.
En måde at undslippe virkeligheden var ved at drikke mig fuld, til at starte med var det kun når tankerne blev for meget, men efterhånden blev det at være fuld også en afhængighed.
Jeg var godt i gang med min svinestreg da mit misbrug trådte i kraft og jeg mistede kontrollen over mit drikkeri såvel som hvor mange jeg havde haft sex med.
Mine forældre gennemskuede snart mit alkoholproblem og min mor ville sætte mig på antibus – så slemt var det. Selvom jeg håndterede hele situationen forkert var det, det eneste der kunne få mig til at modstå fristelsen til at give efter for stemmerne i hovedet
Sex og alkohol går sommetider hånd i hånd, det gjorde det i hvert fald i mit tilfælde og efterhånden havde jeg været sammen med rigtig mange mennesker.
Jeg prøvede at såre C i flere måneder og gennem denne tid fandt jeg ud af at sexen var en anden måde hvorpå jeg kunne undslippe mine tanker, også selvom det i virkeligheden var derfor jeg begyndte. Man tænker ikke ret meget når man har sex og det var en måde hvorpå jeg kunne skubbe mine tanker væk uden at komme hjem til mine forældre fuld, virkningen varede ikke så længe men stemmerne i mit hoved holdt mund et øjeblik..
Jo flere mennesker man har været sammen med jo flere munde kan snakke, og snart havde jeg et af de værste omdømmer i byen. Folk kendte ikke mit navn men alle vidste hvem jeg var – skanken eller hende den billige. Selvom jeg havde prøvet at holde det hemmeligt for alle mine venner, på nær C havde sandheden spredt sig for alle vinde. Til sidst nåede det C, C troede selvfølgelig ikke på ”rygterne” og jeg fik af vide at han havde været oppe at slås med en hel del mennesker for at opretholde min ære.
Det var aldrig min mening at folk skulle komme fysisk til skade men det var han kommet, det var svært at se på ham i skolen sidde der med trykkede ribben og blå mærker over det hele, jeg vidste at jeg var gået for langt, men jeg anede ikke hvordan jeg skulle gøre det godt igen.
Jeg tog hjem til C og snakkede med ham om hændelsen, vi så en film og hyggede som vi plejede. Han lagde op til at vi skulle have sex som vi så mange gange før havde haft, men jeg følte ikke for det og bad ham lade mig være, men han sagde at jeg skyldte ham det for det han var blevet udsat for.
Som sagt kendte C til mine problemer og også til min selvskade, jeg sagde til ham at hvis han gjorde det ville jeg blive nødt til at cutte. Han stoppede ikke, jeg lå og vred mig mens han åbnede mine bukser men lige meget nyttede det. Jeg begyndte at græde mens jeg lå under ham ude i stand til at gøre noget. Da han var færdig rejste han sig fra mig for at tage sit tøj på og sagde ”du er min, jeg ejer dig”.
Da jeg fik kigget på ham ordentligt efterfølgende, så jeg til min store forbløffelse at hans blå mærker var væk, selvom det kun var et par dage siden han fik tæv. Aldrig har jeg set blåmærker forsvinde så hurtigt og jeg vidste at han aldrig nogensinde var blevet slået, han havde aldrig stået op for mig.
Han havde løjet, jeg følte mig såret og misbrugt, jeg følte ikke jeg var noget værd og jeg havde det forfærdeligt.
Jeg fik hurtigt mine bukser på og rejste mig fra sengen hvor min ”bedste ven” lige havde seksuelt krænket mig, jeg sagde ikke et ord da jeg forlod hans hus og har ikke sagt et ord til ham siden.
Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke på hændelsen i dag, C slog mig i mit eget spil, han manipulerede mig til at tro at jeg var årsagen til hans problemer at det var mig der var skyld i hans smerter for derefter at få præcis hvad han ville have.
Jeg ved intet om C i dag, jeg ved ikke hvor meget han vidste eller om det var hans mening at såre mig som han gjorde, men min hjerne overanalysere altting og det, er det jeg den dag i dag har valgt at tro på.
Jeg bærer ikke nag og jeg hader ikke C den dag i dag, det synes jeg ikke at jeg kan tillade mig.
Hans metoder var ufine, men kun ligeså ufine som mine.

 

Jeg håber i vil læse videre næste gang, her vil jeg fortælle lidt om resten af den mørke gymnasietid, og efter næste indlæg lover jeg jer at tiderne bliver lidt lysere i hvert fald.
Jeg vil forsøge at skrive næste indlæg engang i næste uge, men jeg kan ikke love noget endnu.

Kh. Pallione

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program