Den umulige kærlighed

brevkassespørgsmål

Den umulige kærlighed

brevkassespørgsmål af
A
13 år
Oprettet 7 år 3 måneder siden

Kære brevkasse 

 

Jeg er forelsket i en pige der er er år yngre end mig.

Jeg har været forelsket i hende i næsten er år men for godt ti måneder siden spurgte jeg hend.

Hun svarede at hun ikke følte sig klar til at have en kæreste.

Så mit spørgsmål er: Skal jeg spørge hende om det igen

MVH A

Svar: 

Kære dig

Tak for dit brev. Det er da bare rigtig dejligt at du er forelsket, og det er virkelig sejt at du giver hende plads til at blive klar. 

Du skriver at det nu er 10 måneder siden at du spurgte hende, og jeg tænker at du godt kan prøve igen. Du skriver ikke om I snakker meget sammen eller hvordan I kender hinanden, så jeg vil klart anbefale dig at blive gode venner med hende (hvis I ikke er det), inden du spørger hende igen. 

Når man godt kan lide en pige, kan det være en fordel at lytte til hende - høre hvad hun godt kan lide og hvad hun interesserer sig for. Måske kan I lave noget sammen efter skole? Du kan også vise hende at du stadig godt kan lide hende (uden at sige det med ord), ved at være ekstra sød ved hende når I ses, spørge ind til hvordan hun har det og sådan. Lige i jeres alder, er det måske svært at få hende væk fra sine veninder, og så kan det være en god idé at gøre dig venner med dem også. 

Hvis hun nu stadig ikke er klar, så fortsæt med at give hende plads - du må stadig gerne være hendes ven og være ekstra sød ved hende, men giv hende mulighed for at finde ud af hvad hun vil på egen hånd.

Du kan f.eks. beslutte dig for at hvis der går meget lang tid igen, så er det måske på tide for dig at komme videre, fordi så betyder det måske at hun ikke er vild med dig på den måde. 

Jeg håber du kan bruge mit svar. Ellers er du velkommen til at skrive igen eller besøge vores chats.

Venlig Hilsen

Signe

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program