Onani

brevkassespørgsmål

Onani

brevkassespørgsmål af
Er ikke sikker
16 år
Oprettet 7 år 3 måneder siden

Hej Cyberhus.dk

Jeg onanerede for første gang rigtigt i dag, og jeg har ikke gjort det i lang tid.

Da jeg så fik sædafgang, gik min penis op mod min mave i nogle sekunder. Det var ret ubehageligt, men derefter kom det ud. Mit problem er bare, at jeg er bange for, at jeg har skadet mig selv. Hvordan ved jeg ikke, men bagefter havde jeg det virkelig underligt. Jeg kunne ikke trække vejret ordentligt, men det er nok fordi, at jeg har nogle små problemer med min hals. Derudover fik jeg det underligt i hjernen, som sådan en kilde-fornemmelse, og mit hjerte bankede langsommere. Det gør ikke ondt, men jeg er bange for, at der skal ske mig noget. Jeg tror, at det er fordi, at jeg enten er træt, eller også fordi, at jeg bare bekymre mig uden grund. Jeg plejer aldrig at onanere, men jeg har desværre haft trængen i en del uger, og jeg var nødt til det. Jeg får nogle røde pletter på overkroppen, når jeg gør det, men jeg har fået at vide, at det er pga. stress. Det kommer tit også på andre tidspunkter.

Men det jeg egentligt også tænker på er, at jeg nogle gange har våde drømme, hvor det jo også kommer ud. Der har jeg slet ikke alle de problemer, og mit hjerte kan jeg overhovedet ikke mærke har banket hårdere, når jeg sover. Så derfor kan man vel godt sige, at hvis der ikke sker noget dér, så sker der overhovedet ikke noget. Man kan selvdølgelig gøre det værre, når man er vågen.

Kan I svare mig på det?

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå du er blevet lidt nervs efter den her oplevelse, men jeg synes ikke det lyder som om du har skadet dig selv. Jeg synes heller ikke det lyder som om det du har oplevet er mærkeligt eller unaturligt. 

Først er der det her med at din penis bevæger sig mod din mave. Det tænker jeg er en helt naturlig reaktion, fordi du oplever nogle sammentrækninger i penis i forbindelse med at du får udløsning. 

Efter en orgasme/udløsning er det helt almindeligt at man kan mærke sit hjerte. Lige inden man får udløsning er pulsen som regel ret høj, og derfor kan det godt komme til at føles mærkeligt lige efter udløsningen. Som om hjertet virkelig sætter farten ned. Og det gør det reelt også fordi det lige har slået rigtig hurtigt. Det lægger man som regel bare slet ikke mærke til, fordi man er så optaget af den dejlige følelse op mod udløsningen. 

Når pulsen er høj, bliver vejrtrækningen også sværere...igen tænker jeg det er helt naturligt. Jo bedre form man er i, jo mindre forpustet vil du blive ved udløsning. 

Den her kilde-fornemmelse er faktisk også helt almindelig. Det er en del af selve orgasmen. Det er meget forskelligt hvordan det føles fra person til person. Nogle føler det meget lokalt omkring penis og maven. Andre i hovedet, og andre igen mærker det i hele kroppen. 

Når du har en våd drøm, og får udløsning, sker der sikkert også en ændring af din vejrtrækning og hjerterytme. Men som du selv skriver så mærker du det ikke fordi du sover. 

Der er ikke noget af det du beskriver der lyder unormalt eller på nogen måder farligt. Hvis du synes det føles rart og har lyst til at onanere, tænker jeg ikke der er noget i vejen for at du fortsætter med det. Hvis du fortsat er meget nervøs for om der er noget galt, synes jeg du skal gå til din læge og få tjekket dit hjerte.

Mange hilsner
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program