Hej

brevkassespørgsmål

Hej

brevkassespørgsmål af
Dreng der har brug for sex
13 år
Oprettet 7 år 4 måneder siden

jeg har en kæreste og jeg vil virkelig gerne have sex med hende eller bare røre hende dernede men jeg ved ikke hvordan jeg skal spørge og om at hun måske slår op med mig hvis jeg spørger

Svar: 

Hej med dig

Det lyder rigtig dejligt at du har en kæreste du er rigtig glad for. 

Jeg kan godt forstå du er rigtig nysgerrig omkring sex. Det er helt naturligt og helt okay. 

Når du siger at du har vildt lyst til sex, eller bare har lyst til at prøve at røre hende dernede, forstår jeg det sådan I ikke har eksperimenteret så meget endnu. Det er også helt normalt. Mange unge tror at alle omkring dem har sex og har prøvet en masse, men sådan er det slet ikke. Faktisk er det kun de færreste der har sex før de bliver 16 år. Det fortæller jeg dig bare for at sige at du på ingen måder har travlt. 

Jeg tænker du skal træde lidt på bremsen i forhold til sex. Sex kan være rigtig dejligt, men det kan også være en dårlig oplevelse, hvis man ikke er rigtig klar til det. Det med at være klar handler rigtig meget om at lære sin egen krop godt at kende, og at føle sig rigtig tryg ved den man skal være sammen med. 

Du kan jo overveje at starte med at snakke med din kæreste om hvad hun har lyst til, og hvad hun tænker om at tage et skridt videre. Fortæl hende at du godt kunne tænke dig at tage et skridt videre og så se hvad hun tænker om det. Hvis I allerede kysser og krammer nu, kan du måske overveje at fortælle hende at du har tænkt på om I kunne prøve lidt mere. Hvis hun så også er nysgerrig på det, kan I jo sammen snakke om hvad "mere" kan være. 
Hvis hun ikke har lyst til mere lige nu, må I selvfølgelig bare vente til I begge er klar og har lyst til at tage næste skridt. 

Mange hilsner
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program