Utilgivet uden mulighed for tilgivelse

brevkassespørgsmål

Utilgivet uden mulighed for tilgivelse

brevkassespørgsmål af
Trine
22 år
Oprettet 7 år 5 måneder siden

Hej Cyberhus!

Jeg kæmper i øjeblikket med en skyld og skam over en handling, jeg ville ønske, jeg kunne gøre om. Jeg havde gennem flere måneder haft et, for mig friends with benefits-forhold (fwb) til en mand. Jeg havde ikke indtrykket af, at han var interesseret i mere, da jeg følte, han lagde an på samtlige af mine veninder, før han endte hos mig, som godt kunne bruge et one night stand. Fremover når vi mødtes var alt, hvad vi lavede, noget der byggede op til og endte med sex, og når jeg havde menstruation sneg han altid uden om at se mig, indtil den var ovre. Jeg tror et eller andet sted, at jeg følte mig en smule udnyttet af ham, men for at bevare min værdighed og beskytte mig selv gemte jeg følelsen væk og snakkede ikke med ham om det. Derfor blev jeg meget overrasket, da jeg fandt ud af, at han havde en intention om MÅSKE at udvikle vores forhold til mere og havde således svært ved at forholde mig til det. Det var som om, at når kommunikationen var gået så galt fra begyndelsen, var det svært at oprette den ordentligt, hvorfor jeg på en måde opgav det og undlod at snakke med ham om mine anderledes følelser. 

Der gik lidt tid, fra vi så hinanden, og i mellemtiden mødte jeg en fyr, jeg blev meget glad for (det skal lige nævnes, at jeg havde været single i et års tid, da jeg mødte ham, og at han er den første i lang tid, som jeg har rigtige følelser for). Min tidligere fwb havde jeg ikke haft kontakt til i en måneds tid, og jeg tog heller ikke kontakt til ham for at sige, at jeg havde fundet én - det havde på sigt været det smarteste, indser jeg nu, men på den anden side håbede jeg også på, at han nok bare var lidt ligeglad med mig og selv havde fundet en anden - til grund for de tanker i mit hoved vurderer jeg er en blanding af den manglende tro på, at jeg er interessant nok i længere tid og at jeg bare ville ud af det og at jeg har svært ved at erkende, at jeg er nødt til at skride til handlingen trods det ubehag, det kan medføre.

Pludselig skrev han igen og spurgte, om vi snart skulle ses, og at han savnede mig. Jeg blev igen overrasket og udsatte at besvare beskeden, selvom jeg vidste, jeg var nødt til at fortælle ham om situationen, men samtidig syntes jeg, det var forkert at skrive det. Jeg udsatte at svare ham i så lang tid, at da jeg endelig gjorde det, beklagede dybt, lagde mig på alle fire og var klar til at forklare ham, hvad der var foregået - hvis han altså selv ønskede det - bekendte han, at nu ville han blokere mig.

Her sidder jeg tilbage med en masse følelser, jeg ikke ved, hvordan jeg skal håndtere. Jeg er skuffet over mig selv, da jeg nu kan se, at min handling fuldstændig går imod det billede, jeg har af mig selv og de værdier, jeg værdsætter så højt: respekt og ærlighed. Jeg føler skyld over at have ligegyldiggjort et andet menneske, som viste sig at bekymre sig om mig, og have såret ham så meget, at han er endt med at tage så drastist en beslutning som at blokere mig - i min verden er det noget, man gør, hvis man føler sig chikaneret eller påtrængt af en person, hvilket jeg jo ikke føler, jeg har gjort. Jeg tænker, at det måske er noget, han har gjort i magtesløshed - for selvom han påstår, jeg er et overstået kapitel, hvorfor skulle han så have behov for at blokere mig? Jeg har lyst til at føle mig såret og krænket over hans beslutning og ved samtidig, at jeg ikke kan tillade mig det - det er jo mig, der er den skyldige, den der har begået synden at forurette ham. Jeg er meget opsat på at bære min skyld frem for at undvige den ved at retfærdiggøre min handling (fx ved at se mig selv som det udnyttede offer, jeg ikke nødvendigvis har været hele vejen igennem). Derfor gør det også særligt ondt på mig, at jeg ved, jeg muligvis aldrig kan få tilgivelse fra ham - han har jo netop forhindret mig i at kontakte ham. 

For at opsummere den lange smøre: Hvordan kan jeg tilgive mig selv og håndtere, at en anden person er så vred på mig, uden at jeg har mulighed for at ændre det? Er der en måde, jeg kan gøre det på? Jeg har tænkt på at dele det med mine venner, forældre og min nye fyr, men skammer mig jo så meget over det, at jeg frygter at møde fordømmelse frem for forståelse - for det er vel dét, jeg fortjener. 

Denne følelse æder mig op indefra, og jeg vil så gerne kunne tackle den. Jeg håber, I kan hjælpe. 

Kærlig hilsen den samvittighedsfulde

Svar: 

Kære du

Det er virkelig ikke rart at blive valgt fra på den måde du oplever lige nu. At vide at et andet menneske har så stærke negative følelser omkring dig,  at han har valgt at stoppe alt kontakt. Jeg kan godt forstå at den følelse æder dig op. 

For mig at se har du ikke gjort noget som helst forkert. Det lyder heller ikke som om han har. Jeg tænker at I begge har begået den fejl at indgå et forhold, uden at være helt tydelige omkring jeres forventninger til hinanden.
Du tænkte at i var venner med benifits(specielt ud fra hvordan du tolkede hans handlinger), samtidig med at du følte noget lidt andet. 
Det lader også til at han faktisk var mere glad for dig end han lod dig vide. Eller også gik det op for ham da I havde en pause med kontakt? Hvad der står tilbage er at I begge har undgået at tale helt åbent og ærligt om hvordan I faktisk følte for hinanden og hvilke forventninger I havde til jeres fælles forhold. Og jeg tænker det er den manglende kommunikation som er synderen her. Og det er et fælles ansvar. 

Tag det med som en god erfaring til dit næste forhold. At det er vigtigt at være ærlig overfor sig selv...og overfor de mennesker man indgår i forhold med. Lige meget om det er venskaber, kæresteforhold eller venskab med lidt ekstra fordele. At være tro mod det man føler og reagere på det. Det bliver bare lettere at kommunikere og nå et fælles mål, hvis man hjælper hinanden med at forstå hinandens tanker og handlinger, ved at kommunikere åbent og ærligt omkring dem. Det lyder nok lidt kedeligt, men forventningsafstemning er og bliver bare en rigtig god forudsætning for et godt forhold. 

I forhold til hele den nuværende situation med at han har vendt dig ryggen på den her måde, er som sagt vildt svær. Jeg tænker ikke du kan gøre så meget ved det. Hvis du mener det giver mening, kan du overveje at skrive til ham. For ligesom at få mulighed for at forklare dig. Måske et rigtig fysisk brev, nu når han har blokeret dig digitalt? Du kan fortælle hvordan du har oplevet jeres "brud". Det er din mulighed for at få sagt det du gerne vil. Det afgørende er at du ikke forventer at der kommer noget bestemt ud af det. Du kan selvfølgelig godt håbe at han svarer dig, men ikke forvente det. Tænkt det udelukkende som en mulighed for at få sagt hvad du har brug for at sige...og så må han gøre ved det hvad han vil.

Måske var han virkelig blevet forelsket i dig, og måske blev han dybt såret...og derfor har han brug for at trække sig. Måske kan han igen overskue at tage kontakt, hvis han ved mere om hvordan du har oplevet det hele. Måske har han brug for at trække sig helt fra dig i noget tid, før han kan snakke med dig igen. Måske er det endegyldigt slut for ham? Det er kun ham der ved det...det du kan gøre er at fortælle hvordan du har det, hvis det altså giver mening for dig. Og så er det op til ham, hvad han vil gøre med det.

Ligesom jeg er sikker på at hans vrede bliver mindre med tiden, er jeg også sikker på at din smerte over hans vrede bliver det. Giv det tid. Du har ikke gjort noget forkert. I havde ingen aftaler og ingen "kontrakt" på hinanden. Du er hverken offer eller den der har gjort noget forkert. I har været fælles om ikke at være tydelige, og jeg tænker det er jeres manglende kommunikation der er den skyldige her. Og det er som sagt et fælles ansvar. 

Det er svært at gå gennem livet uden at såre andre mennesker. Hvis man gør det med fuldt overlæg kan man måske tale om at gøre noget forkert. Men når det blot er et udtryk for misforståelser, er der ingen grund til at føle skyld. I relationer mellem mennesker vil vi både gøre andre glade og kede af det. Alt andet er ganske enkelt uundgåeligt. Den bedste medicin er åbenhed og ærlighed. At være tydelig omkring det man tænker, gør og ønsker. . 

Jeg håber du finder afklaring med din ven. Hvis ikke han ønsker det håber jeg du finder ro til at komme videre i livet uden. Du er skøn, som du er, og du har ikke gjort noget forkert. Dine handlinger er blevet forstået på en måde som ikke var meningen. Du kan prøve at forklare dig, og håbe på at han vil være åben. Hvis ikke venter der nye relationer og forhold i fremtiden. 

Mange hilsner 
Niels-Christian

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program