Kristendom

brevkassespørgsmål

Kristendom

brevkassespørgsmål af
Juliane
14 år
Oprettet 7 år 6 måneder siden

Så jeg blev lige fortalt i dag, at jeg får 00 i kristendom fordi jeg ikke snakker nok.

 

I forhold til at jeg snakker alle de timer jeg er der. Den eneste grund til at jeg ikke snakker meget, var at starten af året var jeg meget syg, samt mandag i sidste uge. Han sagde grunden til det var at jeg snakkede så sjældent han ikke kunne huske det.

Jeg snakker også kun hvis jeg er 80% sikker i hvad jeg siger er sandt/rigtig, som er ret tit. (Så de andre ikke kan sige så meget i mod det)

hvordan skal jeg dog kunne snakke mere? 

 

(Undskyld hvis noget er stavet forkert eller hvis grammatikken er lidt sløv)

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå du undrer dig og er skuffet over et 00, når du føler du fortjener langt mere. 

Ud fra det du fortæller lyder det også som en lidt mærkelig forklaring du har fået. Det er i hvert fald tydeligt, at din lærers og din opfattelse af hvor aktiv du har været i timerne er noget forskellige. 

Derfor tænker jeg du bliver nødt til at gå tilbage til din lærer og sige at du ganske enkelt ikke forstår at han vurderer dig til slet ikke at deltage, når du selv har en opfattelse af at du faktisk er relativt aktiv. 
Du kan også spørge meget specifikt ind til om dit fravær har haft indflydelse på karakteren. 

Og så kan du selvfølgelig spørge mere ind til hvad det præcis er du skal gøre for at ændre den karakter. Du kan måske starte med at tage en snak med ham alene, og hvis du ikke føler du bliver klogere på hvad det handler om, skal du måske overveje at have dine forældre med til en snak med din lærer. 

Jeg håber du finder ud af det, så din næste karakter kommer til at stemme bedre overens med dine egne forventninger. 

Bedste hilsner 
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program