Hej du,

Jeg kan godt forstå at du tænker over, at du kom til at fortælle din veninde en lille hvid løgn. Jeg tror alle har prøvet at stå i en situation hvor de er kommet til at lyve en lille smule, enten fordi de har følt sig nødsaget til det eller fordi det bare røg ud af munden på dem. Selvom det selvfølgelig ikke er rart at vide, at man har været uærlig overfor sin veninde, så er det dog samtidig forholdsvist harmløst og jeg tænker ikke, at du har gjort nogen skade ved at have sagt, at du ikke er jomfru. Det kan være godt at huske på, når ens dårlige samvittighed nager i baghovedet. Jeg tænker der er forskellige ting du kan vælge at gøre, alt efter hvor meget denne hvide løgn fylder for dig. Jeg håber du kan bruge nogle af mine forslag!

Det er meget forskelligt hvordan man har det med sex. Nogle begynder tidligt, andre sent. Nogle synes om det, andre ikke. Nogle har lyst hele tiden, andre aldrig. Og så er der selvfølgelig alle dem indimellem. Alt sammen er helt i orden. Sex er et valg man selv træffer og det vigtigste er, at man mærker efter og føler hvad der er det rigtige for en selv. At du ikke har haft sex i en alder af 23, gør dig bestemt ikke til en taber. Jeg tror heller ikke din veninde vil tænke at du er en taber fordi du ikke har haft sex endnu. Selvom man ikke har prøvet sex, så kan man jo sagtens snakke med om emnet, da du jo også gør dig tanker om det. Jeg kan dog godt forstå dine tanker omkring det, og jeg tror mange kvinder, på din alder, kan tænke det samme som du. Vi lever i et samfund, hvor det er normalt at man har prøvet at have sex inden man er blevet 23, og det gør det svært at være nogle af dem, som ikke har prøvet at have sex, men det betyder ikke at det er forkert eller at man er en taber. Bestemt ikke!

Sex kan være svært at definere og forståelsen af hvad sex er kan derfor være forskellig fra person til person. I forhold til dine tanker om at det måske ikke er helt så meget en løgn, så synes jeg at du har ret i, at det er rigtigt, at man har eksperimenteret og udforsket sin seksualitet, når man har onaneret, og dermed også rigtigt, at man derigennem har prøvet noget. Om onani er det samme som at sige at man ikke længere er jomfru, det er måske der det bliver lidt mudret, forstået på den måde, at det vil der være forskellige meninger om. Uanset om onani kan kaldes sex eller ej, så synes jeg det er godt at høre, at du udforsker din krop og din seksualitet gennem onani, hvis det er noget du har lyst til. Det er en sund og god måde at lære sig selv og sin krop bedre at kende på!  

I forhold til dine tanker omkring din løgn, så har jeg som sagt et par bud på hvad du kan gøre:

1) Du kan holde dig til løgnen og digte videre, hvis din veninde bringer emnet på banen igen på et senere tidspunkt. Det kan dog være en svær løsning af flere grunde. For det første kan det være svært fordi man kan have dårlig samvittighed over at lyve og blive ved med at lyve overfor sin veninde. Hvis det er sådan du har det, så synes jeg du skal overveje mit næste forslag. For det andet kan det være svært at holde styr på en løgn, fordi det jo er noget man digter. Man kan derfor risikere at blive taget i sin løgn, og så bliver det endnu sværere at fortælle sandheden.

2) Du kan være ærlig overfor din veninde med det samme og fortælle hende at det faktisk var en løgn og at du kom til at lyve fordi du var bange for hvordan hun ville reagere på at du ikke har prøvet at have sex endnu. Du skriver at du er bange for at hun skal afsløre dig i din løgn, men med denne løsning vil du selv tage kontrollen over situationen. De fleste mennesker respekterer en undskyldning og jeg tror din veninde vil kunne forstå hvorfor du gjorde som du gjorde. Måske kan det endda føre til en god snak omkring jeres venskab, om sex og om livet generelt? Denne løsning er dog forbundet med en risiko for at din veninde bliver sur eller ked af det over at finde ud af at du har løjet. Det er aldrig rart at være uvenner, og jeg kan sagtens forstå hvis du er bange for at I ville blive uvenner hvis du fortalte sandheden. Jeg tror dog at I hurtigt ville blive venner igen og måske endda bedre veninder end I var før, fordi I nu ved mere om hinanden?

3) Du kan vælge at se tiden an og se om emnet nogensinde kommer på banen igen. Hvis det ikke gør, så kan du prøve at glemme dit dilemma. Hvis det gør, og du ikke har lyst til at lyve igen, så kan du vælge at fortælle din veninde sandheden på dette tidspunkt. Med den her løsning undgår du at skulle finde et passende tidspunkt at snakke med hende om det igen, som kan være svært uden at det føles akavet, men løsningen kan være svær hvis du har dårlig samvittighed over at have løjet i første omgang. Hvis du har svært ved at holde det ud  indtil hun måske bringer det op igen, så skal du måske overveje en anden løsning end denne?

4) Hvis du tænker at alle de andre forslag ikke er noget for dig, så husk på, at de jo blot er forslag og ikke nødvendigvis løsningen på dit dilemma. Måske kunne løsningen istedet være at du skrev et brev til din veninde, hvis du synes det er for svært at skulle sige det ansigt til ansigt? Du ved bedst, hvad der fungerer bedst for dig. Det kan dog være rart at snakke med andre om det, så jeg vil fortælle dig, at du altid er velkommen til at logge på 1-1chatten her på cyberhus, hvis du har brug for at snakke om de tanker, der fylder hos dig. Du kan finde chatten her. På chatten kan man snakke med dygtige, voksne rådgivere om alt mellem himmel og jord og sammen kan I måske finde en god løsning, hvis ikke du har kunne bruge en af de andre jeg har nævnt.

Jeg vil ønske dig held og lykke med at vælge hvad du har det bedst med at gøre ved at du er kommet til at fortælle en løgn til din veninde.

De bedste hilsner,

Astrid