Slog en ned til gymnasiefest

brevkassespørgsmål

Slog en ned til gymnasiefest

brevkassespørgsmål af
Christian
17 år
Oprettet 7 år 7 måneder siden

jeg er 17 år. Jeg var til gymnasiefest (har gået der 3 uger) så er der en 3.g'er (18-19 år) som provokere mig og mine venner, Og han truer mig med at smadrer mig. jeg havde haft en hård dag og blev træt af at høre på ham. I stedet for at gå som nok var klogest, så slog jeg ham i hovedet. Kort sagt: jeg slog først. slog ham 2 gange, han slog mig en enkelt gang. Han fik en flænge i læben og kom senere pp skadestuen (synes det er noget fis, kunne ligeså godt have faldet) men jeg har sagt undskyld of vi har givet hånd. Dog er jeg u tvivl om han har meldt mig. Spurgte ham om han havde. Han nikkede bare "nej" med hovedet. Jeg har jagttegn og vil helst ikke miste det pga en voldsdom. Jeg har læst noget om at hvisnjeg kommer i retten er straffen formildet hvis "gerningsmanden" er under 18 og hvis anklageren selv fremprovokerede konflikt. Der var en masse øjenvidner så jeg kan heller ikke andet end at tilstå at jeg slog først (det kan også formilde straffen hvis under rigtige forhold) så jeg ville lige høre om jeg er clear fra nogen problemer fra ordensmagten?

Svar: 

Hej med dig

Som en start vil jeg lige kommentere på din egen reflektion over hele episoden...at det nok havde været smartere at gå den anden vej. Det tænker jeg du har ret i, og det er nok en god erfaring du kan tage med dig. Man kan selvfølig diskutere om det overhovedet er okay at slå, og særligt om det kan være okay at være den der slår først sådan rent moralsk. Men man kan i hvert fald sige at det at slå en anden potentielt kan skabe en masse rod, som man i bund og grund nok helst var foruden. 

Du spørger om du er okay med ordensmagten, og det må jeg indrømme jeg ikke kan give dig et klart svar på. 
Først og fremmest handler det jo om, om hele episoden er blevet anmeldt. Enten af ham her fyren, af skolen eller en helt tredje? Hvis den ikke er anmeldt og politiet ikke ved noget vil der heller ikke ske mere. 

Hvis sagen er anmeldt vil du også ret hurtigt få besked, så bare det at du endnu ikke ved noget taler jo for at det nok ikke er sket.

Hvis sagen bliver anmeldt er det helt rigtigt at faktorer som din alder og hvad der skete i selve situationen helt sikkert noget der vil have indflydelse på hvad der vil ske. Der kan måske være en risiko i forbindelse med jagttegn, men sådan behøver det ikke være. Som sagt vil mange faktorer blive en del af sådan en sag, og hvis du ikke tidligere har haft problemer med ordensmagten, tænker jeg ikke at der ville komme det helt store efterspil ud af det, når nu I har givet hånd. 

Mange hilsner
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program