Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Kan jeg få min bøjle af.

brevkassespørgsmål

Kan jeg få min bøjle af.

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 7 år 11 måneder siden

Hej jeg er en pige på 13 år og har haft togskinner på i 1 år og 4 måneder. Min tændge siger jeg skal have den i 5 måneder mere. Men sagen er den at jeg er sååå træt af det! Jeg får dårlig selvtillid og føler mig grim. Kan man sige at man vil have den af?

Svar: 

Hej pige 13 år

Tak for dit spørgsmål om bøjlen. Svaret er: ja. Selvfølgelig kan du sige, du vil have den af...men jeg tænker, at du er nødt til at finde ud af, om dine forældre siger ja til det? Formelt skal du være fyldt 15 år før du selv må bestemme den slags. Så punkt 1: du skal have snakket med dine forældre. Hvis dine forældre siger OK, har tandlægen ikke ret til at bestemme, at du skal blive ved.

Dine forældre vil jo formentlig gerne vide, hvad der sker, hvis du får bøjlen taget af, inden du er færdigbehandlet. Så punkt 2 tænker jeg vil være en fælles samtale (tandlægen, dig selv, dine forældre) hvor du fortæller, hvor træt du er af bøjlen. Og tandlægen fortæller noget om konsekvenserne, hvis du får den af.

Din tandlæge vil nok ikke synes, det er en god ide. Grunden til det er, at tandlæger er uddannede til at gøre deres arbejde ordentligt. Hvis du får bøjlen af i utide risikerer du, at dine tænder flytter sig tilbage til start - eller ihvertfald noget af vejen. Det kan ske med det samme eller over en årrække, så du måske om 10 år ikke mere kan se, at du har fået rettet tænder. Det kan også være, at der ikke sker noget særligt ved det. Men altså både det arbejde du har udført ved at have bøjlen på og tandlægens arbejde kan være spildt.

Så både du og dine forældre skal være indstillet på, at det kan være tandlægen argumenterer rigtig grundigt for, at du skal blive helt færdig. Men det kan jo også være, at tandlægen kan tilbyde dig noget andet. Og det kan du kun få at vide, hvis du spørger. Det er kun din bøjletandlæge, der kan svare på, hvad der sker, hvis du afbryder bøjlebehandlingen.

Held og lykke med at finde ud af det.

Niels Hansen, tandlæge

nielshansens billede
Niels fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program