Vejrtrækning

brevkassespørgsmål

Vejrtrækning

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 7 år 11 måneder siden

hejsa

i de sidste uger har min vejrtrækning været ret mærkelig.

når vi har idræt skal vi nogen gange bare gå en tur, 

men mens vi går kan jeg nogen gange "glemme" at trække vejret

og ellers er jeg bange for at det lyder som Om jeg er forpustet

det er sket to gange før hvor en af mine veninder(som tit kun påpeger 

de fejl jeg laver) sagt at det lød som om jeg er forpustet, og det er 

jeg bare ikke! Når vi går har jeg svært ved at trække vejret gennem næsen

hvilket jeg aldrig har på andre tidspunkter.

Er det normalt at man kan glemme at trække vejret?

Eller er der bare noget galt med mig?!

Svar: 

Hej med dig

En ung pige som dig kan være forpustet af flere årsager. Du skriver, at du bliver forpustet ved gang og noglegange har svært ved at trække vejret gennem næsen og "glemmer at trække vejret".  Nej, det er ikke normalt at glemme at trække vejret - men du beskriver det som om, at du kan styre det og gør det, fordi du helst ikke vil lyde forpustet overfor din veninde. Så vi skal se på, hvorfor du bliver forpustet. På det du beskriver, kunne det godt lyde som om, at du enten har noget allergi eller måske astma og derfor lyder/ bliver forpustet.

Allergi overfor birk, bynke, pollen og andet i luften viser sig ofte her om foråret, når træerne og blomsterne springer ud. Hvis man så er allergisk overfor noget af det, så kan man blive tæt i næsen, få tåreflåd og kløe fra øjnene og vejrtrækningsbesvær. Det kan man undersøges for ved sin læge med en priktest og hvis man er positiv, så kan man få nogle antihistamin-medicin. Det vil hjælpe.  Din læge kan også undersøge om du har astma. Det gør lægen ved, at du skal lave en puste-test, der tjekker hvordan dine lunger fungerer.  Det gør ikke ondt. Hvis man har astma, så kan man få noget medicin ( en astmaspray) der hjælper mod det og så vil man ikke blive så forpustet.

Synes i hvert fald, at du skal tage en tur til din læge. Din læge vil også lytte på dine lunger og hjerte og spørge dig nogle uddybende spørgsmål omkring din vejrtrækning, allergisymptomer og om du hoster. 

Håber det hele går i orden!

Bedste hilsener

Lærke

 

LærkeTAs billede
Lærke har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program