Vred på min mor over skilsmissen

brevkassespørgsmål

Vred på min mor over skilsmissen

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 7 år 11 måneder siden

Hej Cyberhus.

Jeg skrev herind for nogle måneder siden om at mine forældre var ved at blive skilt. Jeg er stadig helt vildt ked af det og jeg føler stadig ikke at jeg er mig selv på efterskolen, jeg går på. Men jeg er begyndt at blive vred på min mor over skilsmissen. Jeg ved godt at det er åndsvagt men det er fordi at jeg havde ønsket mig en hund i over 10 år og så får jeg endelig en. Nu skal vi så skille os af med den fordi min mor ikke har tid til den efter de er blevet skilt. Jeg er så ked af det og vred. Min hund betyder virkelig alt for mig i denne her periode. Han er den eneste jeg kan snakke med og så får han mig ned på jorden igen. Jeg kan slet ikke forestille mig at gå igennem resten af skilsmissen uden ham ved min side. 
Kan jeg gøre noget med min vrede? Fordi jeg helst ikke vil være vred på min mor. Jeg ved godt at hun gør det for alles skyld. Men lige nu føles det som om hun kun gør det for sin egen, selvom jeg ikke kan se på hende at det hjælper. Hun er lige nu sygemeldt og har en mindre depression som hun siger. Jeg vil så gerne hjælpe hende, men hun har sagt at jeg ikke skal bekymre mig om hende. Det er rigtig svært ikke at bekymre sig, når jeg kan se på hende at hun ”lider”, er træt og ikke har tid til noget. Selvom at hun er sygemeldt arbejder hun nemlig videre derhjemme på noget andet. Hun tænker også hele tiden på om vi nogensinde kommer ud af vores hus og finder et nyt sted. Kan jeg gøre noget for hende?

Ud over alt det derhjemme, så er jeg også en helt anden person her på efterskolen. I perioder er jeg glad og så lige pludselig ryger jeg direkte ned i et hul hvor jeg tror at jeg vil komme op igen. Men jeg kommer op, går videre og falder ned igen. Det er helt vildt frustrerende både for mig og mine veninder, der ikke rigtig kan finde ud af hvornår de kan tale med mig uden at jeg kommer til at skælde dem ud for noget totalt åndssvagt. Jeg har ikke lige så svært med at følge med i timerne som før, men en gang i mellem kan jeg slet ikke følge med. Jeg føler lidt at jeg glider væk fra alle og står helt alene i perioder. Jeg har brug for nogen at snakke med om det. En jeg kender og stoler på, men ikke mine veninder. Jeg føler ikke at de lytter til mig.

Venlig hilsen den fortabte pige

Svar: 

Hej med dig.

Tak for dit brev.

Du har mange ting at tænke på i øjeblikket, og det kan være svært at være dig nogle gange. Du skriver, at din mor ikke kan overskue at passe din hund, mens du er på efterskole. Så vidt jeg ved, er der ikke så lang tid, til efterskoleåret er forbi, passer det? Måske kunne I få nogle andre til at passe din hund, mens du er væk. Jeg kan godt forstå, at din hund er vigtig for dig. Har du fortalt din mor, hvad hunden rent faktisk betyder for dig i forhold til skilsmissen? Hun vil gerne gøre det godt for dig, så mon ikke hun vil kunne forstå dine argumenter for at beholde hunden? 

Din mor er sygemeldt med en mindre depression og du bekymrer dig naturligvis for hende og for jer. Det, at du bekymrer dig for hende, gør dig også sårbar, for du vil naturligvis gerne hjælpe hende, men kan ikke rigtigt i øjeblikket, fordi hun har nogle "voksenproblemer", som du ikke skal involveres i. Alligevel kan du jo ikke lade være med at tænke på det, for du vil jo gerne hjælpe din mor. Måske skal du fortælle hende, at du gerne vil hjælpe hende, men hun er nødt til at fortælle dig, hvad du rent konkret kan hjælpe hende med. Ellers kommer I ingen vegne med dine bekymringer og vrede. Du skal også fortælle hende, hvordan DU har det med skilsmissen. Det er vigtigt, at I er åbne overfor hinanden og der skal også være plads til dig og dine følelser.

Du er dig. Og du har også en naturlig vrede, som du skal ud med. Har du prøvet at dyrke en form for sport, hvor man kan komme ud med sine aggressioner eller som kræver noget af én rent fysisk? Jeg tænker på kampsport, boksning eller måske atletik og løb? Det er vigtigt at komme af med sin vrede på en god måde, så man ikke beholder den indeni og måske får den ud på forkerte tidspunkter overfor mennesker, det ikke skulle have gået ud over.

Du fortæller, at du nogle gange "falder ned i et hul" på efterskolen og kommer til at skælde de forkerte mennesker ud. Dette er også tegn på, at du er en form for stresset, fordi du ikke kan gøre så meget ved skilsmissen lige nu og måske derfor har en vrede indeni, som du ikke lige ved, hvordan du kommer af med. Heldigvis klarer kroppen det for dig ved at lade dig skælde ud på andre en gang imellem, men det er jo ikke altid det, du ønsker.

Har du prøvet at tale med nogle af lærerne på efterskolen om det? Nogle gange er det rigtig godt, fordi de kender én på en helt anden måde end éns gamle lærere, forældrene og andre gør. Det kan også være, du har et familiemedlem, en nabo eller andre, du kan tale om det med, hvis du tænker godt efter. 

Det er også en mulighed at kontakte din kommune for at komme i kontakt med en person, du kan tale med. Men det synes jeg, du skal vente lidt med. Prøv i stedet først at tale med dine lærere på efterskolen eller andre voksne, du har tillid til. Hvis du tænker efter, kan det sagtens være, at du kommer i tanke om nogle.

Jeg tror på, at du nok skal komme helskindet igennem skilsmissen. Du er god til at formulere dine bekymringer. Husk også at sige det direkte til din mor. Det tager imidlertid tid at komme igennem en skilsmisse og mens du er på vej, er det rigtig godt for dig at have din hund hos dig. 

Held og lykke fremover.

Mange hilsner fra Linda

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program