Forfærdelig fejl på omegle.

brevkassespørgsmål

Forfærdelig fejl på omegle.

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 8 år 1 dag siden

Hej cyberhus brevkasse. 

For noget tid siden, var jeg på omegle, for at finde nogen at skrive frækt med. Jeg havde ikke cam til. Jeg støder på en pige der gerne vil, som så desværre var 14. Jeg så intet af hende eller omvendt. Vi skrev kun frækt til hinanden. 

Da det skete, tænkte jeg ikke at der var noget kriminelt ved det. Jeg havde misforstået noget jeg havde læst og troede derfor, at seksuelle relationer mellem en på 14 og 18 var lovligt, fordi forskellen i alder kun er 4 år. Jeg har senere erfaret at dette ikke er tilfældet. 

jeg har det dårligt med, at have brudt den danske seksuallovgivning og måske, teknisk set har "misbrugt" hende. Ved ikke om jeg bør have det sådan, men jeg skammer mig. 

Hvad er straffen? Og er det en forbrydelse man tager alvorligt? Og bør jeg kigge mig i spejlet og skamme mig? 

 

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå du er lidt ked af den oplevelse du har haft efter du fandt ud af at det faktisk ikke var helt lovligt. Men lad mig med det samme sige at jeg ikke synes du skal skamme dig. 

Der er mange der bruger sites som omegle til at chatte frækt, og jeg fornemmer tydeligt at du ikke er gået målrettet efter at finde en at chatte med som var "for ung" til dig. Nu er du opmærksom på hvad loven siger og det er ganske rigtigt sådan at du som voksen ikke må skrive frækt med en ung under 15 år. Hvis der er tale om at sende billeder eller video er grænsen faktisk 18 år. Det vil sige at hvis du som voksen modtager billeder eller ser video af en ung under 18 så vil det være at betragte som børnepornografi.

Et kærestepar hvor begge er under 18 år må gerne udveksle nøgenbilleder så længe de er enige og så længe ingen af dem deler billederne med andre. Det samme gælder for voksne. 

Så igen...lad være med at skamme dig, men vær fremadrettet opmærksom på at dem du finder online skal være voksne, og hvis de ikke er så skal du afbryde kontakten til dem med det samme. 

Mange hilsner 
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program