Sund mad, træning og migræne

brevkassespørgsmål

Sund mad, træning og migræne

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 8 år 1 måned siden

Hej Cyberhus 

jeg har lidt af migræne i rigtig mange år og hvis jeg skal kunne holde til at komme på gymnasiet hvor jeg skal have 5A-fag skal den gerne fjernes så meget som muligt, jeg har prøvet alt.....og når jeg skriver alt, så mener jeg alt.. 

jeg har fundet ud af at nogle mennesker mindsker eller fjerner deres migræne ved at spise sundt og træne mavefedtet væk da kroppen bruger nogle af de affaldsstoffer (som kommer ved usund mad) der sidder i blodet for at kroppen kan fungere. jeg siger ikke at jeg vil gøre det forbrydelse for mig at spise lidt lækkert i weekenderne eller hvis jeg er sammen med kæreste og veninder når vi skal ud at spise. 

men jeg vil rigtig gerne kunne spise sundt når jeg kommer hjem fra min træning i stedet for brun sovs, kartofler og frikadeller.. 

jeg går til zumba 2 gange i ugen hvor hver træning varer 1 time. derudover vil jeg til at begynde til mave-ryg træning (ikke hver uge da det ikke er sundt for mine muskler at starte for hårdt ud men hver anden uge ca) og engang imellem dancefit som er om onsdag og/eller søndag i Fitness World. 

jeg har nogle forældre der rigtig gerne vil have traditionelt dansk mad, hvorimod at jeg rigtig gerne vil have noget fisk osv som måske er en smule sundere. 

men mine forældre mener at hvis vi skal spise sundt så skal vi have rodfrugter fra ovnen - det kan jeg ikke lide 

min far og jeg vil gerne have fisk rå eller lavet i ovnen med noget staniol er ligegyldigt - men det kan min mor og lillebror ikke lide.

skal jeg vente med at indføre sund mad til jeg er flyttet hjemmefra eller skal jeg prøve og se om det kan lade sig gøre herhjemme til aftensmaden så jeg kan få forbrændt noget af det fedt der sidder på mig som muligvis giver mig migræne? 

i så fald uanset hvad, vil jeg rigtig gerne hvis i vil hjælpe mig med at finde nogle gode opsrkifter og hjemmesider til sund mad der mætter i lang tid :) 

jeg kunne også rigtig godt tænke mig at have en lækker sund madpakke med. 

noget brød med fedtfattigt smørost i og sådan, med nogle lækre frugter eller noget helt andet, bare noget der er lidt mere spændende, sundere og mere mættende end det jeg er vant til. 

vi er ikke vant til at psise sundt herhjemme så jeg aner ikke hvordan man laver sådan nogle ting - rettere sagt jeg har ingen inspiration til sådan noget mad og kunne derfor godt tænke mig noget hjælp da jeg nægter at tage mere på end jeg allerede har gjort. 

jeg vejer 58 kg og er 160 høj. 

jeg vil gerne have smidt oget af mit fedt igen da jeg altid har været en tynd pige af natur, men det er nu kommet efter mig og jeg kan desværre ikke passe mine nederdele længere osv.
Den usunde mad har også påvirket min hud, min hud er blevet rigtig grim, den er fyldt urenheder og er enten tør eller fedtet. altså er der er en kæmpe ubalance.

 så hvis i kan hjælpe mig med nogle ideer (links) til lækker og sund aftensmad til når jeg kommer hjem fra træning, eventuelle sunde snacks til om aftenen ( jeg bryder mig ikke rigtig tørede bananer og æbler) og sunde lækre forslag til madpakke både sandwich og desserter til madpakken. for der skal bugt med den urene trætte hud og min migræne så hurtigt som muligt!!!

- hilsen mig, på forhånd mange tak for hjælpen :) 

Svar: 

Hej med dig

Jeg forstår godt du vil gøre alt for at komme af med din migræne. Så hvis sund man kan hjælpe ville det jo være en god løsning. Derudover vil sund mad og motion både fremme en sund hud, som du skriver, godt humør og mere overskud og energi til at koncentrere sig i skolen. Derfor vil jeg i mit svare senere give dig lidt inspiration til sundt mad og snacks, så du kan indføre små ændringer i din hverdag. 

Du skriver at du har fået meget uren hud på det sidste. Men som du nok ved, er det i teenageårene helt normal at have urenheder. Ikke desto mindre forstår jeg godt du synes det er irreterende og her kan kosten igen spille en stor rolle for at mindske urenheder. Derudover skriver du, at du har taget på over den sidste tid. Ift. dette er det normalt at få lidt ekstra på sidebenene, når man begynder at få kvindelige former og udvikler sig i teenageårene, også selvom man ellers altid har været til den tynde side. Desuden er du med din vægt og højde ikke overvægtig. Det kan dog alligevel kræve lidt tilvænning at skulle vende sig til at man udvikler sig, men det er helt normalt. Sådan tror jeg også mange af dine klassekammerater og jævnaldrende veninder kan have det. 

Så selvom dine tanker om hud og vægt er helt normale og forståelige vil en sund kost og jævnligt motion kunne give dig mange fordele. Bl.a. skriver du at det kan afhjælpe din migræne. Derudover vil den sunde kost være fremme din krops balance ift. en sund krop og en sund hud. Jeg vil derfor komme med små råd som måske kan gøre din kost sundere. 

Du skriver at din familie helst vil have traditionelt dansk mad. I og med det jo er dine forældre, der bestemmer hos jer er det måske begrænset hvor meget du kan ændre på deres holdning. Så når du skriver traditionel dansk mad forstår jeg det som eksempelvis kartofler, pasta ellers ris sammen med fx frikadeller, bøf osv. med sovs til uden grønstsager. Hvis det er sådan jeres kost er der hjemme tænker jeg, at du kan prøve at spare på sovsen og prøve at indføre cremefraice som dyppelse i stedet. Her kan man spare mange kalorier uden at det går meget ud over smagen, når man har vendt sig til det. Der er jo ikke noget i vejen med kød og kartofler, så det skal du ikke være bange for. Jeg tænker dog at du kan forsøge at påvirke dine forældre til evt. at varme nogle nemme frysegrøntsager som fx bønner eller ærter. På den måde kan grøntsagerne nogle gange være en erstatning for kartoflerne, så du kan gøre din/jeres aftensmad en anelse sundere. Du kan evt. fortælle dem at det lige nu betyder meget for dig, fordi du forsøger at komme af med din migræne og at det også ville være godt for dem med flere grøntsager.

Ideer til sunde snacks om formiddagen eller eftermiddagen kan være agurker og gulerødder med lidt dip til. En lille snack kan også være 10-15 mandler, valnødder eller hasselnødder. Det kan også være en helt enkelt løsning som fx en lille kop fyldt med havregryn, rosiner og mælk, som mange spiser til morgenmad. Derudover kan en eftermiddagssnack bestå af lidt skyr med lidt frugt eller havregryn ovenpå. For at gøre den lidt mere lækker kan du drysse med lidt kanel, så den virker lidt sødere uden du tilføjer sukker. 

Madpakken kan du gøre til en dejligt, mættende og sundt måltid ved evt. at lave en salat aftenen før. Fx kan du købe tun eller soyabønner og tilsætte lidt salat, avokado, tomat eller hvad i ellers har i køleskabet. Det er næsten kun fantasien der sætter grænser ift. hvad du kan putte i. Hvis salaten ikke helt mætter kan du lige have et stykke rugbrød med lidt pålæg med ved siden af. Det kan være rart at få lidt sødt efter et måltid. Men for at vi ikke får for meget sukker, kan det være en god ide at vende sig til at det ikke altid skal være super sødt for at være lækkert. Evt. kan du forsøge dig med lidt nødder og nogle rosiner til efter madpakken. 

Da vi ofte spiser meget til aftensmåltiddet kan et sundt måltid her faktisk være noget så enkelt som en rugbrødsmad med en dåse makrel til. Det er ikke alle der kan lide det, men hvis du kan er det en god og nem løsning og som et alternativ en gang i mellem. For jeg synes ikke du skal være skramt af dine forældres traditionelle aftensmadsvaner, hvis du bare sørger for kun at tage en portion og prøve at springe sovsen over hver anden dag er du allerede langt.

Til sidst vil jeg fremhæve noget du selv har skrevet i dit spørgsmål. Nemlig vigtigheden i at holde fast i, at det er helt iorden at spise lidt lækkert i weekenderne eller når du er sammen med nogle venner og veninder. Det hører nemlig med til at have en god indstilling til kosten. For at man kan holde fast i at passe på sin krop gennem den sunde kost er det nemlig vigtig at du også kan nyde noget knap så sundt, men som derved giver dig glæde på en anden måde.

Jeg håber du kunne bruge svaret!

Vh Maria 

MariaFPs billede
Maria har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program