Hej med dig

Du skriver ikke ret meget i dit brev, men du fortæller at du nogle gange kommer til at være fysisk og til at slå. Jeg ved ikke helt hvad du mener med at være fysisk, men jeg forestiller mig at det kan være det her med, at du måske kommer til at slå eller sparke, når dit "fysiske halløj" starter? Måske fordi du synes, at det er svært hvordan du skal reagere, hvis de andre børn driller dig, selvom du skriver, at det er for sjov? Når jeg skriver det, ved jeg ikke om det er sådan du har det, men det er det, jeg vil prøve at skrive ud fra her i mit svar, og hvis det så er helt forkert forstået, må du rigtig gerne skrive igen.

Du skriver, at det er din generthed, der gør, at du bliver fysisk og at du både er genert i skolen og derhjemme. Nogle mennesker er bare født generte, og det er en del af personligheden, og det er der slet ikke noget i vejen med. Andre bliver generte i bestemte situtioner, hvis man fx er sammen med nye mennesker, eller mange på en gang, eller hvis man fx skal sige noget foran andre. Hvis det kan være svært at sætte ord på, fordi man er genert, kan det være at man i stedet reagerer med sin krop, så istedet for fx at sige, jeg gider ikke lege den leg, eller stop med at drille mig, eller stop med at grine, kan det være at man i stedet automatisk vil komme til at slå, eller på en anden måde bruge sin krop som et form for svar. Måske kan det være din måde at svare andre på nogle gange?

Det lyder som om, at du er klar over at du kommer til at slå, og at du faktisk er rigtig ked af det. Men jeg tænker, at det er rigtig godt, at det er noget du er blevet opmærksom på, for først når man er opmærksom på noget, har man mulighed for at ændre det. Så jeg tænker på, om det mon er muligt for dig lige inden, du kan mærke, at nu skal du til at slå, om du mon kan gøre noget for at stoppe dig selv? Eller om der er nogle situationer, hvor du kommer oftere til det end andre? Hvis der er det, kan du måske prøve at gå uden om dem, eller øve dig i at bruge ordene, og sige fra. For nogle kan det også hjælpe at lukke øjnene og tælle til 10 inde i hovedet og trække vejret dybt ned i maven. Hvis du er i skolen, kan det også være en rigtig god ide at øve dig i at sige det til læreren, når du kan mærke, at det bliver svært for dig, og du er ved at blive fysisk. På den måde har din lærer mulighed for at hjælpe dig.

Jeg tænker på, om du har snakket med nogle om det her? Ellers kan det være en rigtig god ide at få snakket med din mor, far, lærer eller en anden voksen om det, da det lyder til at det er noget du faktisk er ret ked af, at du gør. Samtidigt kan det måske være rart, at få støtte fra nogle du har tæt på til at hjælpe dig med at ændre det. Jeg håber at du kunne bruge mit svar.

Mange hilsner

Annika