Jeg tror jeg er homo -forvirret

brevkassespørgsmål

Jeg tror jeg er homo -forvirret

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 8 år 2 måneder siden

Hej jet hedder P. Der er en dreng fra min klasse jeg synes er helt vildt lækker. Jeg har givet ham et handjob, og han kunne vist lig det. nogen gange når jeg rører ham gør han ikke noget, fx hvis jeg rører ham på benet. jeg gav ham handjobbet gor et år siden, og jeg vil gerne gøre det igen. på den anden siden ser også en masse porno og kigger tit på pik. Jeg synes stadig der er en pige fra min klasse som er rigtig pæn. Jeg ved ikke om jeg er homo

jeg overvejer at give ham drengen et handjob igen men jeg ved ikke om han vil have det. Nogen gange føles det som om han kan lide når jeg rør ham på låret og sådan. Jeg ved ikke om jeg bare skal gøre det næste gant vi skal være Sammen, hvad syntes du? PS. han har også gjort frække ting ved mig.

Svar: 

Hej med dig,

Jeg kan godt forstå du er forvirret over alle de tanker og følelser du oplever. Det er helt normalt at bruge meget tid og mange kræfter på den slags tanker når man er i din alder. Faktisk er det fuldstændig normalt, at man kan være forvirret over hvem og hvad man er!

Du skriver, at du har givet din ven et handjob og jeg forstår det sådan, at I begge har syntes om det. Det er rigtig vigtigt når man prøver den slags, at man sikrer sig at begge kan lide det, så det er rigtig godt at det var en god og spændende oplevelse for jer begge. Du skriver også, at du nogle gange ser porno og kigger på pik. Som sagt er det helt normalt at tænke over sin egen seksualitet og det er faktisk sundt at eksperimentere med den, så man på en sikker og god måde kan finde ud af mere om sig selv - hvem man er og hvad man er til.

Sådan som jeg forstår dit brev, så er dit spørgsmål om du er homoseksuel eller ej. Jeg kan godt forstå at det fylder for dig. Der er mange unge på din alder, som har samme tanker som det du beskriver og faktisk må jeg bare sige at det kan jeg desværre ikke svare på. Det kan kun du. Måske ved du det ikke lige nu, men jeg er helt sikker på at du finder ud af det med tiden og på et tidspunkt vil det bliver mere og mere klart for dig hvad du kan lide, hvad du tænder på og hvem du er. Det kan godt være et lidt irriterende svar at få, det kan jeg godt forstå, men når jeg skriver sådan, er det fordi at ingen andre end dig kan bestemme hvem du er og der er intet galt i hvadend du finder ud af du er til. Og det er helt okay ikke at vide det præcist. Nogle ved det med det samme, for andre ændrer det sig gennem livet.

Jeg får også lyst til at spørge dig, hvorfor det er vigtigt for dig at kalde dig enten homoseksuel eller ej. Jeg kan sagtens forstå det kan være rart at blive klogere på sig selv. Men jeg tror du kan slappe mere af hvis du ikke behøver putte et navn på hvad eller hvem du er. Du skriver nemlig også i dit brev, at du også synes en pige fra din klasse er rigtig pæn, så jeg kommer til at tænke på om du er i tvivl fordi du både føler dig tiltrukket at drenge og piger? Når man prøver at finde en "kasse" man kan passe ned i, så bliver man forvirret over alle de tanker, følelser, ting ved sig selv som ikke passer ned i "kassen", og det er faktisk lidt det jeg hører sker for dig også. Så kan det måske være lettere at udforske sig selv og sin verden ud fra den tanke at "kassen" skal hedde/kaldes: MIG. Der passer alt det der er i dig og findes i dig nemlig helt naturligt ned i. Jeg ved godt at så let er det slet ikke, men jeg skriver det alligevel, fordi det kan være godt at tænke over den slags ting i den "rejse" du er igang med - nemlig at finde ud af mere om dig selv.

I forhold til det du skriver: om du skal prøve at give ham et handjob igen næste gang i er sammen, så synes jeg det kunne være en god ide at snakke med ham om det inden. Jeg ved godt det kan være rigtig svært og akavet at skulle snakke om den slags, men hvem ved, måske går han også med lignende tanker ligesom dig. Så kunne det jo være rigtig rart at få snakket lidt om det sammen. Hvis du sidder og tænker, at det kommer aldrig til at ske, så synes jeg uanset hvad at du i hvert fald skal være rigtig opmærksom på hans signaler næste gang I er sammen. Hvis han ikke synes at være interesseret i at du skal røre ved ham, så synes jeg ikke det er en god ide. Man kan tit fornemme på den anden om han også gerne vil det eller ej. Man kan aflæse både kropssprog og øjenkontakt, og så er en god regel, at hvis man er i tvivl, så skal man holde igen med at fortsætte. 

Det kan være rart at snakke med nogle om alle de tanker der fylder i hovedet på en. Måske synes du også det? Det kan være en ven/veninde, en kusine/fætter, en hund/kat/hest/, ja faktisk hvem som helst du er tryg ved og har mod på at snakke med om det her. Hvis ikke du har lyst til at snakke med nogen du kender, så er du også altid velkommen i chatten her på cyberhus, hvor du kan snakke med en voksen rådgiver helt anonymt.   

Jeg håber du kan bruge mit svar!

De allerbedste hilsner,

Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program