Underlige knopper på penis

brevkassespørgsmål

Underlige knopper på penis

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 8 år 4 måneder siden

jeg har nogle underlige knoppe på huden som sider på bagsiden af min penis. (Altså fra pungen til penis hoved) det ligner nogle bumser.

hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Hej Anonym

Det du beskriver kan være to forskellige ting.

1. Talgknopper
Talgknopper på pikken er fuldstændig normalt. Ca. hver 3. fyr der har dem. Det er nok ikke noget de fleste snakker om og derfor kan man også let komme til at føle sig unormal eller mærkelig. Men bare i Danmark er der altså mere end 750000 drenge og mænd der render rundt med talgknopper på pikken. 

Hvis det er talgknopper har det ikke noget at gøre med om du er ren at gøre. Det er dine hormoner der bestemmer hvor mange talgknopper du producerer. For mange bliver det færre med årene. 

Nogen prøver at presse dem ud ligesom med bumser. LAD VÆRE med det. Du risikerer at der går betændelse i. 

2. Hårsække
På selve pikken og på pungen får de fleste mænd også meget tydelige hårsække som kan ligne talgknopper. Hårsækkene bliver tydelige fordi huden er så tynd i det område. Måske kunne det være hårsække og slet ikke talgknopper du har. Lige meget om det er det ene eller det andet er det fuldstændig normalt, og du skal/kan ikke gøre noget ved det. 

Så det korte af det lange er at du er fuldstændig normal og du behøver ikke gøre noget.

Mange hilsner
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program