Forhud

brevkassespørgsmål

Forhud

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 8 år 5 måneder siden

Jeg kan sagtens få min forhud helt tilbage når jeg er "slap". Men lige så snart jeg får "stiv" kan jeg knap få forhuden ned over pikhovedet? Skal jeg få der undersøgt eller?

Svar: 

Hej Anonym

Det du beskriver kunne godt lyde som forhudsforsnævring og det er noget mange fyre oplever. 

Du spørger om du skal få det undersøgt, og det er der ikke en helt entydigt svar på. 

Forhudsforsnævring er ikke farligt og hvis man ikke er generet af det er det ikke noget man behøver at gøre noget ved. Men hvis man eksempelvis har svært ved at onanere eller svært ved at have sex på grund af forsnævringen er det nødvendigt at gøre noget. 
Er det eksempelvis sådan at det gør ondt når du får stiv pik eller gør det ondt hvis du onanerer eller har sex? Så synes jeg helt sikkert du skal få det tjekket. 

For de fleste kan problemet klares med en creme som du kan din læge kan udskrive til dig. Cremen blødgører forhuden og gør at huden med tiden bliver så løs at huden kan trækkes helt tilbage efter et stykke tid. For nogen kræves det en lille operation (meget lille) hvor et stykke af huden fjernes. 

Men alt det er noget lægen ved meget mere om og kan fortælle dig masser om. 

Håber du finder ud af noget
Mange hilsner
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program