Del 2 - Iværksætter fag gav oprejsning

I 2.g fik vi et fag kaldet innovation. Innovation var en af de mest betydningsfulde årsager til at jeg valgte at gå på HHX. Faget gik ud på at eleverne i grupper skulle starte ”fiktive” virksomheder, forstået på den måde at vi skulle komme på en idé, skrive forretningsplan, etableringsbudgetter, lave prototyper osv. Jeg har altid drømt om at blive iværksætter så spændingen var stor da faget startede i 2.g.

Selvom antallet af venner i klassen kunne tælles på ganske få fingre, havde jeg alligevel nogle få jeg kunne godt med. En af dem var en gut der hedder Søren, som jeg selvfølgelig valgte at gå i gruppe med. Han ville gerne have en anden med i gruppen ved navn Mathias, en fyr som jeg aldrig rigtig havde snakket med, men som jeg heller ikke umiddelbart havde et problem med.

Innovation var et fag hvor jeg kunne give den gas, og jeg fik et rigtig godt forhold til de 2 andre drenge i min gruppe, hvilket hjalp på humøret i dagligdagen. Vi kom langt med vores projekt, og endte med både at være med på en rigtig erhvervsmesse, og vi fik et legat der gjorde at vi havde nogle penge til at udvikle en prototype af vores produkt. Det gav anerkendelse blandt lærerne og i klassen fik jeg et bedre forhold til nogle af de drenge som jeg ikke havde snakket så meget med før.

Mine nye relationer lagde mærke til at de andre drenge i klassen var efter mig, og hjalp mig i flere tilfælde ved at kommentere på mobningen. Sådan var det i et stykke tid, indtil en af mine mobbere en dag gik over stregen. Jeg kan ikke huske præcis hvad der skete, men en af drengene fra klassen tog fat i en af mobberne og fortalte ham at han skulle opføre sig ordentligt. Vi rykkede diskussionen ud på gangen, og det endte med at hele klassen sad på en trappe, og så på at en af mobberne, ham der havde hjulpet mig og jeg selv stod og skændtes. Det fik flere på banen der kommenterede at de havde lagt mærke til det, og til sidst var mobberne out numbered.

Det var en mærkelig oplevelse, da jeg aldrig selv har følt mig svag, og igennem hele mit første halvandet år havde jeg holdt mine problemer inde overfor alle inkl. min familie. Det var mit problem, og jeg ville selv løse det. Men hjælpen var kærkommen, og efter oplevelsen blev tonen væsentligt bedre. Jeg kunne stadig høre på dem der havde været efter mig at de ikke oprigtigt kunne lide mig, men de var ikke lede mod mig mere, da de vidste at resten af klassen holdt øje.

Min pointe med ovenstående, er at jeg fandt et fag hvor jeg var dygtig, og som virkelig interesserede mig, og skabte den vej igennem nogle relationer som hjalp mig. Det var en smule naivt af mig at tro at jeg kunne løse hele problemet selv, og jeg er lykkelig for at de andre i klassen valgte at gribe ind.

Hvis du står i samme situation som jeg gjorde kan du derfor overveje om der er nogle ting du er rigtig dygtige til, og om du evt. kan skabe nye relationer den vej igennem. Er du god til computerspil, så kunne det være en god idé at opsøge nogle af de mange lan parties der er rundt omkring i landet. Er du god til fodbold vil et valgfag som idræt være en oplagt mulighed.

Jeg gik og holdte ensomheden og problemerne inde i alt for lang tid, og hvis jeg skulle gå tilbage ville jeg have søgt hjælp før.

I næste og sidste afsnit af min historie vil jeg fortælle hvordan jeg kom videre fra gymnasiet og brugte mine oplevelser der til at gøre mig stærkere og hjælpe mig på vej imod det sted jeg står i dag.