brug for hjælp til følelser

brevkassespørgsmål

brug for hjælp til følelser

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 8 år 5 måneder siden

vi alle kender jo det der med kærlighed...det er aldrig nemt ligemeget hvor perfekt det ser ud udefra. jeg har haft en del piger, det sidste forhold var det bedste varsammen med den dejlige pige i over 2 år..jeg troede virkelig på at jeg skulle dele mit liv med hende, men det er vel bare tankerene fra en dum 16 årig dreng. det gik bare ikk hun flyttede på efterskole og jeg fik min egen lejlighed, det var godt nok ikke noget specielt men det var nok til mig. jeg tror bare vi voksede fra hinanden aner ikk hvordan jeg kan tænke at vi er vokset fra hinanden når jeg jo stadig elsker hende..men ja jeg ved jo godt selv at jeg er virkelig dårlig til at opretholde kontakten ved et så kaldt "langdistanceforhold" det meste af skylden ligger nok på mig da jeg aldrig var der for hende når hun havde mest dårligt og når hun havde mest brug for mig....det er på et eller andet punkt ikk rigtig til at holde ud med alle de tanger der fiser rundt i ens hjerne hele tiden..det er jo normalt for teenagere men jeg har virkelig oplevet forfærdlige ting og jeg har dummet mig selv så mange gange jeg....ja det er ikke til at forklare men lad os sige det på den ,åde at de sidste 3 år har været et følelses mæssig kaos det har bare ikke fungeret for mig og jeg ved sku ikk rigtig har tit overvejet om man nu skulle tage den kniv der ligger på bordet eller måske bare tage det glas piller der står på skabet for at afslutte det hele..har tit lagt med en kniv i hånden og tænkt at nu gør jeg det sku..men jeg kan bare ikk har fået så mange nye venner og en splittet men næsten perfekt familie lige nu..men allle de gamle ting bliver ved med at dukke op og jeg begynder at blive mere og mere indelukket jeg kan ikke rigtig stoppe det for det kommer helt uventet vil bare være alene og jeg kan ikke rigtig snakke med nogen om det for så står det bare ud med tårre i stedet for...men ja jeg har haft forkerte venner og nogle rigtig gode venner og hver gang jeg er blevet svigtet er jeg jo ikke blevet mindre indelukket det køre op og ned og kan virkelig ikke holde det ud..der er lige nu 2 personer jeg ikke kan stole rigtigt på...2 personer som har været som brødre for mig..ejj.-.jeg ved ikk rigtig hvorfor jeg skriver alt det her..har vel bare brug for at komme ud med det af en eller anden grund..hvorfor lige i dag tænker man nok..jeg ved det ikke....nok fordi jeg er splittet lige nu nok mest af at jeg er pisse ked af det over at jeg har mistet julie..hende der betød allermest for mig og så at jeg har mødt hende her pigen "nævner ingen navne" hu er sød smuk og har en fantastisk glad og optimistisk udstråling til omverden..og hendes smil går lige i hjertet..vil ikk tænke på kroppen altså god røv og gode patter og sådan noget...det er ikk det der får mig til at kunne lide hende det er hendes personlighed..hendes lange krøllede hår og hendes smukke øjne der fanger mig, ja nærmest putter mig i en form for trance det er helt underligt troede ikk atjeg havde den følelse at jeg overhovdet kunne få den for andre end julie men det kunne jeg så af en eller anden grund hun er nok det mest fantastiske menneske jeg har mødt i mange år og ja vi var fulde en aften og der skete noget der ikke skulle ske..ikk at jeg fortryder det men er heller ikke glad for det for det har nok ødelagt en del chancer ved hende ...hun tror sikkert kun det er derfor jeg er betaget af hende men det er det ikke det er bare den person hun er det er fantastisk jeg bliver helt varm i kroppen hver gang jeg støde på hende eller får et kram af hende hende og så min bedste veninde er de eneste personer derkan få mig til at føle at jeg rent faktisk er i live..at der er noget at leve for..og jeg ikk er færdig med den her verden endnu...men vil ikke stræbe efter det umulige jeg er blevet trampet hårdt i gulvet og blevet jokket på alt for mange gange..og det vil jeg ikke igen..så kan ikke sige til nogen hvad jeg føler for hende..vi var alene i går ude på taressen fik en snak jeg kunne åbne mig lidt op for hende med alle de hemmelighedder jeg havde som bare flåede mit gamle forhold i stykker men de hun fik af vide af mig var kun toppen af isbjerget for hvis resten kommer op så smelter isen og vandet fiser ud i form af tårre..det lyder lidt så poetisk det jeg skriver vidste ikke at jeg har det her imig men ja hva faen..en gang skal vel være den første....jeg er virkelig ked af det lige nu ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre med mig selv og alle mine følelser lige nu...jeg er splittet i fler retninger og det går jo ikke ville gerne sige til hende hvad jeg føler for hende jeg ville gerne spole tiden tilbage og rette op på alle mine fejl som der bare har tonset sig op i løbet af årene fordi jeg ikke altid selv har haft det nemt.og det har fået min hjerne til at slå fra og så har jeg ladet instiktet tage over det er dumt ja det ved jeg men havde ikke andre mulighede jeg lod mig trække i den forkerte retning og det fortryder jeg virkelig den dag i dag og især her i aften hvor det hele blev nødt til at komme ud vidste ikke hvordan..men ud det kulle det ellers eksplodere min hjerne sku da snart...og jeg knækker helt sammen og laver noget dumt..har prøvet at knække før men blev stoppet 5 sekunde før af en kammerat,s kloge ord "lev livet hvis der stadig er et liv at kæmpe for" var de ord ikke dukket op i hovdet på mig var jeg her ikke mere den dag i dag....det er virkelig hårdt at tænke på men den her pige jeg lige har mødt....det går ikke jeg er under hendes standart..nok fordi jeg er et år yngre nok fordi jeg ikke lige er den mest "lækre dreng" som hun sikkert nok ville kalde det..men det ændre ikke på mine følelser for hende...men jeg lader mig bare synke dybere ned i mig selv for kan ikke komme af med flere tanker lige nu og jeg kan ikk få pigen jeg elsker hende der er grunden til at jeg føler mig så varm og levende i hendes nærvær.....vil ikke slås for noget jeg ikke kan få...hvis jeg nu sidder og kigger tilbage på det sidste års tid har der bare været alt for meget...og gider ikke rigtig mere..har været i avisen flere gange primært i politi rapporten på side to..ikke med navn men jeg ved at det er mig der har lævet de ting...tyveri,hærværk, og meget mere og alllerede hvis jeg læste det i avisen en uge efter jeg havde lavet det..skalmmede jeg mig så meget over det at jeg låste mig inde og skar mine arme op..hvorfor?? måske fordi jeg kunne overdøve den indre smerte med den ydre smerte med det virkede heller ikk altis så forvoldte bare mere skade på mig selv...eller drak mig i hegnet med en flaske vodka og faldt grædende i søvn blev titi vækket af min fulde far der skældte ud over at jeg havde drukket så meget vodka selv..eller oss ville han bare nedgøre mig i sit fuldskab...han har et våben han altid bruger når han er fuld..så det vil sige hver dag, det våben var ord..han kunne nydbryde en så psykisk på 5 minutter som normalt ville tage en helt måned det var ikke spor sjovt..det resulterede tit at jeg gik midt om natten fandt en en forladt bygning at sove i eller en bænk og ikke var i skole eller kom hjem flere dage.....jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre...og når jeg så kom hjem var det bare ikke blevet bedre..

 

men har ikke lyst til at skrive mere nu..er træt og har brug for søvn..endu en dag venter i morgen..

 

Svar: 

Hej med dig

Det lyder som om, at du har rigtig meget på hjerte - at du bærer rundt på enorm mange ting, som er rigtig svære at rumme og blive ved med at holde inde. Jeg synes at det er så godt og og modigt at du skriver herind, da det virkelig nogle gange kan være rart at få alt tømt ud som fylder hos en.

Du skriver om kærlighed på flere forskellige måder og det virker som om, at du har mærket den på godt og ondt. Du skriver, at det sidste forhold har været rigtig svært for dig at komme over, og jeg forstår virkelig godt at det gør ondt at miste en som man elsker rigtig højt. Jeg fornemmer, at det her brud har sat en masse følelser igang hos dig, og fået dig til at tænke over en mange ting. Samtidigt skriver du, at du har mødt en ny pige, og det lyder virkelig til at hun har gjort et kæmpe indtryk på dig. Hvor er det dejligt at høre, det er fantastisk at blive draget af et andet menneske, og mærke et sus i maven. Men det lyder også som om, at du er rigtig bange for igen at blive såret, hvis du åbner op for den her pige, og fortæller hende hvordan du har det. Når man har oplevet mange svigt, eller er blevet såret på forskelligvis, kan det være helt vildt grænseoverskridende at åbne sig for andre mennesker og fortælle dem hvad der fylder for en. Fordi man måske har fået en grundlæggende ide om, at andre mennesker let kommer til at trampe på en. Det er derfor nemmere at lukke af, så der er mindre risiko for at blive ked af det endnu engang. Men du skal vide, at langt de fleste mennesker ikke er ude på at såre andre, og jeg er sikker på at der er rigtig mange som gerne vil være en positiv del af dit liv og som du kan dele dine følelser med. Bare det at du sad med den her pige på terrassen og hun lyttede til hvad du havde på hjertet, viser at hun vil dig.

De sidste år af dit liv har været rigtig svære for dig kan jeg høre, og du beskriver det selv som et følelsesmæssigt kaos. På mange måder synes jeg det lyder som at du ikke har fået den støtte, omsorg og anerkendelse gennem livet som et hvert menneske fortjener. Vi er alle meget værd og fortjener alle at blive behandlet ordentligt. Samtidigt har vi alle også brug for hjælp nogle gange, og brug for en at snakke med tingene om. Du skriver fx, at hvis du begynder at fortælle vælter tårerne ud og det lyder som om at du derfor undgår at snakke om nogle af alle de ting som du har oplevet og som er rigtig svære for dig at være i. Men er der noget forkert i at vise sine følelser? Det mener jeg ikke, jeg tænker at vi alle har brug for at græde igennem engang imellem og komme ud med det hele. Det har jeg en fornemmelse af at du har rigtig meget brug for, for det kan være så givende at snakke med andre mennesker om tingene. Du skal ikke være flov over at der kommer tåre, det er fuldstændigt menneskeligt at vise at man også kan være ked af det. Faktisk tænker jeg at det er en styrke at man kan stå ved sine følelser, da man må igennem dem og opleve dem for at være i stand til at regulere dem. Så jeg synes du skal prøve at øve dig i ikke at "lukke ned" men åbne op og stå ved dine følelser når de trænger sig på, selvom at det er hårdt. 

Jeg kan høre, at du har været igennem lidt af hvert i forhold til selvskade og forbrug af alkohol, og at du også har haft mange tanker om selvmord. Men du skriver at du har stoppet dig selv, da du er bevidst om, at du har nogle gode venner og en dejlig familie. Det er en enorm stor styrke, at du er i stand til at minde dig selv om de gode ting i livet, når alting er uoverskueligt og svært, det vil hjælpe dig og gøre dig stærk overfor selv de største udfordringer. Det er nemlig utrolig vigtigt at huske på alle de ting der betyder noget for en, og giver en et smil på læben.

Jeg har på fornemmelsen, at nogle af de ting der især fylder hos dig, handler om dit forhold til din far. Det må være rigtig hårdt at have en far, som drikker, og som på mange måder er utilregnelig fordi han er påvirket. Det lyder som om, at du i høj grad har været udsat for psykisk vold fra ham, og jeg forstår virkelig godt at det er svært for dig at være i. Du skal vide, at det slet ikke er okay at blive behandlet sådan, og verbal psykiske trusler og nedgørelser kan være mindst lige så svære at tackle som fx fysisk vold. Det gør mig virkelig ondt at høre, at du har været efterladt til dig selv og måtte forlade dit hjem midt om natten, det er der ingen der fortjener. Jeg vil anbefale dig, at kigge på tuba.dk, som er en hjemmeside som henvender sig til unge der er vokset op i en familie der på den ene eller anden måde er præget af alkohol og misbrug. På tubas hjemmeside kan du chatte med en rådgiver, som har stor erfaring inden for området. Tuba tilbyder også gratis og anonym terapi til unge, der pga. deres situation kan have svært ved at håndtere og forstå deres følelser og tanker i forskellige situationer, og der er plads til at tale om lige nøjagtigt det du har brug for. Du kan komme ind og læse mere om deres forskellige rådgivende tilbud ved at trykke her.

Når man har en masse tanker og i det hele taget en masse ting der fylder inde i en, kan det nogle gange være rigtig brugbart at komme ud med dem på en måde. Men hvis det ikke altid man er i nærheden af nogle som man har det okay med at dele en masse tanker med, kan det nogle gange være hjælpsomt at skrive ens tanker ned. Jeg tænker derfor du fx kunne overveje at skrive dine tanker og følelser ned i en form for dagbog. På den måde vil du kunne få afløb for alle de ting der er svære at gå rundt med, da det nogle gange kan virke som om at man får læsset af hvis tankerne kommer ned på et stykke papir. Jeg tænker også at det kunne være rart for dig at have en at snakke med de ting der er hårde om. Hvis det stadig er for sårbart med hende den nye pige kunne det måske være at du kunne betro dig til din bedste veninde, som det lyder som om også har en rigtig stor plads i dit liv. Det kan være så givende at snakke med et andet menneske om hvordan man har det.

Da du har skrevet ind, tænker jeg at du har fået taget hul på en masse af de ting, der fylder hos dig, og du har fået sat ord på nogle af alle de svære og umulige tanker og følelser, der præger din hverdag i høj grad. Jeg tænker det er en virkelig god start, og jeg håber at det har givet dig mere mod på at åbne op og hjælpe dig selv til at få mere styr på alle de ting som skaber kaos i dit liv. Jeg er sikker på, at det hele nok skal gå, jeg tror du har et stort mod og en vilje til at komme frem i verden. Mind dig selv om, at det er okay at vise sine følelser, de er en del af dig. Du er god helt som du er, ligemeget hvad andre siger.

Jeg håber virkelig, at du fremover vil opleve medgang. Jeg ønsker dig held og lykke med kærligheden og alt det som livet ellers bringer på din vej.

De bedste hilsner fra

Annika

 

Annikas billede
Annika har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program