Historien om ham

blogindlæg

Historien om ham

Skrevet af
Patricia
Oprettet 8 år 5 måneder siden

Hej!  Dette er historien om ham - J, Et menneske af hankøn som har betydet utrolig meget for mig gennem de sværeste perioder i mit liv.

Dette indlæg har været en meget svær opgave for mig skrive. Jeg har indrømmet en masse ting den seneste tid over for jer og over for mig selv. Jeg har delt mit liv, og mine hemmeligheder, min skyld og min skam. Ingen af mine indlæg her har været nemme at skrive eller offentliggøre for den sags skyld, men dette indlæg vil nok blive det sværeste til dags dato. Det skyldes mange ting, men mest af alt skyldes det at det er en præsentation af en mand som jeg har kendt gennem længere tid. I bliver nødt til at kende denne mand hvis i skal have den fulde forståelse af  hvordan mit liv blev reddet. Denne historie er altid den sværeste at fortælle, fordi folk aldrig synes at forstå hvor meget han betød. Inden jeg begynder at beskrive denne mand, er det vigtigt for mig at påpege at jeg mødte ham allerede omkring 8. klasse og at han derfor har haft en central rolle i mit liv længere end de fleste andre, det vil også sige at han eksplicit har været en del af den historie jeg allerede har delt med jer. 

Egentlig var det ikke min ide at i skulle lære ham at kende men jeg føler ikke for kun at fortælle halve sandheder, dette er historien om min fortid, hele min fortid.

 

J er en mand, og jeg mener mand, som jeg mødte på nettet da jeg var omkring 15-16 år gammel. Han kontakter mig på en chatside ved navn Badoo. Han var nogle og 40 år, Hans profil tekst nævne at han havde en kone og at de boede sammen i Sverige. Hans profilbillede var af ham selv og på grund af hans ærlighed valgte jeg at svare ham tilbage. Han startede samtalen fuldstændig anderledes end alle de andre fyrer der skrev til mig, det og hans alder gjorde ham spændende, han virkede intelligent og moden. Han var anderledes. Jeg svarede ham og inden længe var han den person som jeg skrev mest med. Han begyndte at fylde mere og mere i min hverdag, og jeg brugte mere og mere tid på ham. Jeg fortalte ham om mit liv, mine venner, kæreste og ekskæreste, mine forældre, min familie og vigtigst af alt mine problemer og følelser. Jeg begyndte at fortælle om mit misbrug, om alt hvad jeg havde gjort og i fællesskab prøvede vi at finde grunden til galskaben. For selvom jeg i mine tidligere indlæg virker fuldstændig bevidst om hvad der var galt med mig, var det langt fra realiteten. I lang tid gik jeg med en følelse af at noget var fuldstændig galt men jeg var ikke klar over hvad. 

Ser i, jeg var ikke klar over hvor meget min afhængighed i virkeligheden havde taget over, hvor meget mine tvangstanker styrede min hverdag, mit liv, jeg vidste ikke hvordan eller hvorfor det var startet og jeg havde absolut ingen ide om hvordan jeg skulle få det til at stoppe, alt jeg vidste var at det skulle gå stærkt. I fællesskab prøvede J og jeg at finde en konklusion på hvordan jeg var endt som jeg var.

Imellemtiden fik J følelser for mig, ikke det er normale kærestefis men rigtig følelser, han sagde at han elskede mig, at han vil gøre alt for mig og at vi ved fælles hjælp nok skulle få mig kureret. Han søde ord og løfter om et bedre liv gjorde mig blød i knæene, jeg var ikke forelsket men efter at have følt mig alene i verden så længe var det dejligt med opbakning, venlighed og kærlighed. 

Han forstod mig og min situation og han tilbød at hjælpe mig, alt sammen noget at jeg ikke havde prøvet lang tid. 

Jeg elskede ham fordi han opførte sig som et hvert andet barmhjertigt menneske ville have gjort. Han mindede om min far på grund af sin omsorgsfuldhed i modsætning til min far kunne jeg snakke med ham om mine problemer. Jeg var altså ikke forelsket, jeg elskede ham fordi han altid var der for mig. 

 

Jeg fik det bedre og bedre men så skete der noget, noget som jeg aldrig nogensinde troede jeg skulle opleve med J. På det her tidspunkt snakkede vi hver dag da jeg fik fri fra skole. Denne dag står dog yderst klart I mine erindringer, det var første gang.

Jeg loggede på MSN ligesom jeg plejede og startede webcamet op. Jeg synes det er underligt fordi J's computer stod ikke hvor den plejede og J var ikke i billede, det gik langsomt op for mig at hans bærbar befandt sig på toilettet.

Da han så mig drejede ham langsomt skærmen over mod sig selv og jeg så hans ansigt. Jeg kan huske at jeg spurgte om hvorfor han sad ude på toilettet og han svarede, om jeg virkelig vil vide det. Selvfølgelig ville jeg da det ellers havde jeg ikke spurgt, idiot, tænkte jeg og smilede ved mig selv. Han opdagede mit smil og vippede forsigtigt kameraet ned mod sit underliv. Han sad med sin penis i hånden og onanerer ved synet af mig.
Dette var første gang, ikke første gang jeg havde set en mand onanere til synet af mig, men første gang J havde så meget som antydet noget som helst seksuelt.
Jeg følte mig for første gang krænket og misbrugt, misforstået i hans selskab og jeg kan huske hvordan jeg skammede mig over at have troet på det bedste i ham. Hvad fanden havde jeg regnet med, hvorfor skulle en mand skrive til en pige online hvis han ikke var interesseret i noget seksuelt. Jeg sad foran skærmen fuldstændig stivnet med en million tanker i hovedet og mit blik plantet solidt på hans hånd som langsomt kørte op og ned over hans penis.
Jeg lukkede ikke skærmen ned og jeg flyttede mig ikke, jeg sad bare og stirrede, jeg hverken skrev eller sagde noget i alt den tid det tog for ham at gøre sig færdig.  
Da han var færdig begyndte han at klæde sig på, flyttede bærbaren ind på kontoret igen og satte sig i den stol jeg efterhånden havde set så mange gange før.
Han kiggede på mig og smilede selvtilfredst, jeg smilede tilbage og der sad vi uden at sige noget til hinanden den næste halve time, indtil hans kone kom hjem og han blev nødt til at logge af. Han nåede dårligt at logge af før jeg begyndte at græde, jeg følte mig som en idiot, jeg følte mig klam, jeg sad bare der og lod det ske. Var det her hans intentioner fra starten af, var det alt hvad jeg betød, var det alt hvad jeg var værd?
efter denne episode skete der noget underligt med mig – jeg begyndte at skære i mig selv, ikke fordi jeg havde gjort en anden person ondt, men fordi jeg var blevet gjort ondt.
Jeg loggede ikke på MSN de næste mange dage, jeg havde endnu ikke helt fundet ud af præcis hvad jeg skulle sige til J. Der gik ca. en uge før jeg tog kontakt til ham igen, af den simple årsag at mit misbrug den sidste uge var blevet langt værre end hvad det havde været mens jeg havde haft kontakt til J. Jeg kom frem til den konklusion at jeg behøvede ham.
Så jeg loggede på MSN tændte for mit webcam og kiggede på J. Denne gang var det den gamle J, han sad i sit kontor, med alt sit tøj på og havde ingen overraskelser. Vi snakkede længe om alt muligt, jeg løg for ham og sagde at grunden til at jeg ikke havde svaret i en uge var fordi jeg havde fået stuerast og derfor ikke måtte benytte mig af hverken mobil eller computer, han hoppede på den. Han spurgte efterfølgende indtil hans lille optræden på toilettet, kunne jeg lide det? Og igen fandt jeg på en passende løgn – ja sagde jeg.
Jeg var bange for at miste min eneste medicin, den eneste der forstod mig, den eneste jeg kunne snakke med, jeg svarede ja og i næste øjeblik havde han igen hånden i bukserne.
Jeg vidste at dette ville blive en del af vores videoopkald, men så længe jeg ikke mistede ham var det noget jeg blev nødt til at tage med.
Jeg var opsat på at blive helbredt, koste hvad det koste ville!

 

 

I mit næste indlæg vil i høre lidt mere om J og vores samtaler. I vil få et indblik i hvordan denne mand både reddede mit liv, men også ødelagde dele af mig.

Jeg glæder mig til næste gang – på gensyn.
Pallione

Kommentarer

Wow..!

Flot skrevet, og super spændende og dramatisk på samme tid. Det vækker virkelig mange følelser i mig at læse den her historie! Jeg synes det lyder forfærdeligt, men på den anden side kan jeg sagtens følge dig og det du skriver. Jeg har selv haft lidt lignende situationer. Dog slet ikke den samme som din. Jeg kan ikke vente med at høre mere!

Klem,

Mi

1179

Fuck en historie. Den mand har jo udnyttet din sårbarhed. Jeg håber på en happy ending for dig!

1186

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program