Røde pletter i underlivet

brevkassespørgsmål

Røde pletter i underlivet

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 8 år 6 måneder siden

Hej!

Jeg fik for 2 ugers tid røde knopper omkring skeden som kløede, et par dage

Senere blev til røde/brune pletter som ikke kløede mere. Og de er stadig ikke gået væk. Har så

Opdaget at jeg har fået nogle nye knopper imellem ballerne ved endetarms åbningen som svier.

Jeg er mega panik over det og ved ikke rigtigt hvad jeg skal gøre. Vil ikke sige det til min mor da 

Jeg syntes det er pinligt. Jeg burde gå til lægen, men vil godt have en ide om hvad det kan være.

Mange tak!

Svar: 

Hej med dig

Du har fået/udviklet et rødt, knoppet udslæt - først omkring skeden, senere mellem ballerne og ved endetarms åbningen.

Jeg kan godt forstå, at du synes, at det er pinligt. Og det er meget normalt at have det sådan, når man fejler noget forneden. Der er mange, som en gang i mellem har problemer forneden og får det behandlet. Men det er ikke noget, man hører om, eller der bliver snakket om særlig tit.

Jeg synes, som du selv kommer ind på, at det lyder som en god idé at gå til lægen og få det undersøgt. Det kan være mange forskellige årsager til, at du har udviklet de knopper. Det kan være et helt almindeligt udslæt (fx svamp (som let kan behandles), eller en anden hudsygsom. Eller det kan være en kønssygdom (er du sexuelt aktiv, bør du fortælle det til lægen).

Din læge vil gerne undersøge dig forneden og se, hvor udbredte knopperne er, og hvordan de ser ud. Så kan han/hun blive klogere på, hvilket udslæt, det er, om der skal behandles. Måske vil lægen undersøge dig med instrumenter til at kigge ind i skeden. Men det aftaler I, hvor meget der skal undersøges. Det afhænger blandt andet af, hvad du vil være med til og om, du har haft sexuel debut.

Husk: At din læge har tavshedspligt. Når du er under 18 år, kan din læge fortælle dine forældre, hvad der sker med dig, og hvad I finder ud af. Derfor er tavshedspligten ikke ligeså streng for dig under 18 år, som den er for voksne over 18 år. Det er kun dem,  som har forældremyndigheden over dig, som din læge må snakke til. Det er altså ikke resten af din familie, dine venner eller dine søskende. Grunden til at reglerne er sådan, er fordi dine forældre skal hjælpe dig til at passe på dig selv. De skal for eksempel vide, hvis du starter i behandling med medicin, eller hvis din læge ikke synes, du har det godt. Så kan de følge med. Lægen vil ikke snakke med dine forældre, hvis det ikke er nødvendigt. Sig til din læge, hvis du ønsker, at din mor ikke skal vide noget om det forneden.

Jeg beklager, at jeg ikke kan fortælle dig, hvad knopperne er. Det er lettest, når man undersøger og snakker om det. Jeg håber, at du har fået noget, du kan gå videre med sammen med din læge

Mvh. Jens

Jenss billede
Jens har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program