Hej med dig.

Jeg kan tydeligt mærke i dit brev, at din fars adfærd og dit forhold til ham er noget som påvirker dig rigtig meget, og det er også helt forståeligt. Det lyder rigtig ubehageligt det, som du har været igennem med din far og går igennem lige nu. Jeg synes at det er rigtig flot og modigt af dig, at du har skrevet herind og fortalt din historie. Jeg kan godt forstå, hvis det ikke har været det nemmeste at gøre.

Først og fremmest vil jeg sige, at den måde din far behandler dig og din familie på overhovedet ikke i orden, og det er rigtig godt, at du også selv er klar over det. Udover at ens far aldrig burde behandle sit barn og familie på den måde som han gør, så er det faktisk også ulovligt at slå sine børn og sin ægtefælle. Jeg kan sagtens forstå, at du hele tiden er bange for ham og for hvad han kan finde på at gøre mod jer. Det lyder også til, at han er meget utilregnelig, og det må være rigtig ubehageligt aldrig at vide, hvordan han vil reagere. Det er så vigtigt, at man kan føle sig sikker og tryg i sit eget hjem, så derfor kan jeg godt forstå, at det har været en lettelse for dig, da han forsvandt i et par dage, hvor du ikke skulle spekulere på ham og hans udbrud. Og jeg kan sagtens forstå, at du ikke har lyst til at bo i et hjem, hvor du ikke føler dig sikker eller tryg.

Du spørger til, hvad du kan gøre i forhold til at flytte hjemmefra. Da du er under 18 år, så skal dine forældre faktisk give dig tilladelse til at du flytter hjemmefra, men det kan dog godt lade sig gøre at flytte, selvom dine forældre ikke vil tillade det. Det vil dog kræve at du har kontakt til kommunen, helt specifikt en ungerådgiver. En ungerådgiver kan hjælpe dig med, hvordan du kan flytte hjemmefra og hvilke muligheder du har. Du skriver ikke om kommunen tidligere har været indblandet omkring situationen i din familie, men ellers så skal du fortælle ungerådgiveren, hvordan dit forhold er til dine forældre og hvorfor du gerne vil flytte hjemmefra. Ungerådgiveren kan eventuelt også hjælpe dig med bolig og økonomi, da der er en del udgifter ved at bo alene. Det virker til, at du har overvejet denne tanke om at flytte hjemmefra længe, og jeg tror at du er den eneste som ved, om det er den rigtige beslutning for dig. Men ud fra hvad du fortæller, så lyder det også til, at det er den bedste løsning for dig lige nu. Der er ingen som burde blive udsat for det, som du bliver udsat for lige nu. Det er dog vigtigt at pointere, at selvom du flytter hjemmefra, så har dine forældre stadig forsørgelsespligt for dig indtil du er 18 år, dvs. at de egentlig stadig har ansvaret for dig, selvom du ikke bor hjemme. Derfor tænker jeg, at det bedste du kan gøre nu er, at kontakte en ungerådgiver i din kommune, og snakke med ham eller hende, og forhåbentlig få mere afklaring på, om det er muligt for dig at flytte i den nærmeste fremtid. Efterfølgende kan det så være en idé, at have en samtale med din mor om, hvorfor du gerne vil flytte, og forklare hende at du godt kan håndtere det, og at det er det bedste for dig lige nu. Det er et stort skridt at flytte hjemmefra uanset hvor gammel man er, så derfor er det altid godt at have støtte hjemmefra.

Det lyder til, at din mor bruger dig som støtte, og at du egentlig også fortæller din mor, hvordan du har det. Jeg tænker, at det er rigtig godt, at du har mulighed for, at fortælle om dine følelser og frustrationer over din far, men samtidig tænker jeg også på, om det kan blive for hårdt for dig, at høre for meget om, hvordan din mor har det, uden at kunne gøre så meget ved det. Jeg kan godt forstå, at det må være rigtig svært at se din mor blive behandlet dårligt af din far, og at hun egentlig finder sig i det, og samtidig at være vidne til deres skænderier. Jeg kan godt forstå, at det må være frustrerende for dig, at hun ikke går fra din far. Men når man har levet med så meget vold, både fysisk og psykisk i så lang tid som hun har, så kan det faktisk være svært at kende sine grænser, fordi de hele tiden bliver rykket, og det kan være at det er det, som din mor oplever nu, og det kan være rigtig svært for hende at sige stop. Måske er det sandt, at din far har været anderledes engang, og at hun stadig har et håb om at han ændrer sig, eller også kan det være noget, hun fortæller sig selv, for at retfærdiggøre at hun stadig er sammen med ham. Så selvom jeg godt kan sætte mig ind i, at du gerne vil hjælpe din mor, så er det desværre kun hende selv som kan sige fra, og det er også rigtig vigtigt, at du tænker på dig selv, som eksempelvis ved at du flytter hjemmefra og kommer væk fra din far og hans misbrug af jer. Da du lige nu bærer rundt på meget smerte og svære følelser, så kan det føles ekstra hårdt også at skulle håndtere din mors samtidig.

Du skriver at du selv oplever, at du har de her vredesudbrud overfor din far. Jeg kan sagtens forstå, hvorfor du nogen gange reagerer sådan, og jeg tror at de fleste vil reagere på samme måde, hvis de var i din situation. Det kan nemlig være så svært at forstå, hvorfor ens far behandler en så dårligt, og det kan være så frustrerende, at man nærmest kun kan blive vred. Og jeg kan godt forstå, at det kan være skræmmende at reagere sådan, fordi det kan minde lidt om ham, men du skal vide, at det er helt normalt at få de her slags vredesudbrud, når man føler sig afmagtet og ikke kan gøre noget, for at gøre ens situation bedre.

Selvom du snakker med din mor om, hvordan du har det, så kan det være en idé at snakke med nogen andre om det, måske nogen som ikke kender din familie? Jeg kan anbefale dig hjemmesiden Brydtavsheden.dk, som tilbyder forskellig hjælp for folk der bliver udsat for vold. De har både brevkasse, chat og telefon som du kan kontakte. Du er også altid velkommen i vores 1-1 chat, hvor der også sidder dygtige rådgivere, som altid er klar til at lytte. Det kan være rigtig hårdt at gå med alle ens tanker og frustrationer selv, så derfor kan det lette lidt at fortælle det til nogen. Det kan også være, at du har en god veninde eller lærer, som du kan snakke med?

Jeg synes, at du lyder som en rigtig modig og stærk pige, og det håber jeg er noget som du vil huske på i fremtiden. Der er desværre nogen mennesker som oplever en del modstand, og det kan være rigtig svært at komme videre, men jeg synes at det lyder til, at du gør alt hvad du kan for at beskytte dig selv og have det godt.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke i fremtiden, og jeg håber at du finder en løsning på din bolig situation.

De bedste hilsner
Pernille