Det er fucked up.

brevkassespørgsmål

Det er fucked up.

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 8 år 8 måneder siden

Jeg ved ikke om opslaget her hører hjemme et andet sted, men hvad fanden.
Er i klar på at læse?

Jeg har en ven som er en af mine bedste, hvis ikke min bedste, ven, og ham har jeg kendt siden 7. klasse, 3 år siden. Han er 1½ år yngre end mig.
Jeg ved ikke om det er normalt at 12-13 årige ''eksperimenterer'' seksuelt, eller i den retning. Men det gjorde vi lidt. Vi var gode venner i slutningen af 6. klasse, men efter sommerferien skulle vi på den her lejrtur, hvor vi sov på samme værelse, ham og jeg og nogle andre, hvor han dryhumpede mig, hvis man kan sige det på den måde. Faktisk var det sex med tøj på, hvilket jeg fandt ekstremt mærkeligt, men eftersom han er meget dominerende, kunne jeg ikke rigtig sige fra eller stoppe det. Det gjorde han på mig hver eftermiddag og aften, og det udviklede sig også til skolen. Når jeg stod op af en mur ville han komme hen og gnide sig op af mig, røv mod skridt. Vi snakkede også om størrelser og oplevelser. Samtidig med alt det her, var han som sagt meget dominerende, så han ville ofte ydmyge mig og gøre grin af mig offentligt, men han ville altid gøre det godt igen, uden at sige undskyld. Det var en form for tough love han førte, og de ''seksuelle tensions'' der var mellem os, vores gode venskab og hans måde at behandle mig på, kulminerede i at jeg simpelthen blev tiltrukket af ham. Jeg undskyldte altid mig selv med at jeg aldrig rigtig havde haft en god ven som ham, og at det bare var en fase, fordi han var yngre osv. Sådan var vores venskab i et halvt års tid, indtil jeg langsomt blev lukket ind i klassens fællesskab, og snart var vi ikke så tætte som normalt, så en dag gik han amok, og afskar al kontakt med mig, fra den ene dag til den anden, selvom vi gik i klasse sammen. Han ville ydmyge mig, ødelægge mig, grine af mig og fortælle mine hemmeligheder til alle, uden bagefter at komme og gøre det godt igen som han plejede. Så jeg begyndte langsomt at blive totalt ødelagt. (Idag ved jeg at han gjorde det fordi han ikke ville have at skulle snakke med andre drenge i klassen, og at han inderst inde var ked af at det ikke længere bare var ham og jeg.)
Anyway, jeg flyttede skole, var på en anden skole i 8 måneder, blev venner med fyren igen, flyttede tilbage til den gamle skole og nu er jeg færdig der for altid.
Vi er gode venner idag, meget er sket siden, men oplevelserne jeg havde med ham for 3 år siden har fulgt mig hver eneste dag siden da. Jeg er nu ret sikker på at jeg er biseksuel, min mors side af familien hader alle ikke-heteroer, så dem vil jeg ikke fortælle det til, men jeg overvejer at fortælle det til min fars familie.

BOTTOM LINE er, at jeg i næste uge skal være sammen med min ven her, fyren. Jeg er 90% sikker på at fortælle ham at jeg er biseksuel, og så svare (næsten) ærligt på spørgsmålene der vil komme. Vi skal begge på efterskole næste år, så vi kommer alligvel ikke til at snakke så meget sammen, og jeg vil gerne have det ud, og lade det forblive en hemmmlighed på skolen.

Lidt info om fyren:
efter jeg forlod skolen dengang, fik en kæreste, en pige og meget ændrede sig i klassen. Ofte har der stadig været de her små seksuelle ting han har gjort eller referet til osv, men jeg er ret sikker på han er hetero.

Så hvad, skal jeg fortælle til ham hvordan jeg har det, og muligvis lade delen med ham blive i det uvisse?

Svar: 

Hej med dig.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg synes at det er super sejt, at du så tidligt har fundet ud af din seksualitet, det er noget som kan være meget svært for mange. Det er ikke unormalt, at det godt kan være en lidt hård proces at komme frem til, at man kan lide begge køn, og det lyder til at du har haft nogle lidt ubehagelige oplevelser med din ven. Men dejligt at du nu føler dig afklaret, og overvejer at dele det.

Jeg kan godt forstå, at du er i tvivl om du skal fortælle din ven, at du er biseksuel. Det er altid svært, at skulle fortælle om sin seksualitet den første gang, og særligt en, som har været medvirkende til, at du har fundet ud af din seksualitet. Det er normalt at være lidt bekymret over at dele det, fordi man aldrig kan vide, hvordan den anden person vil reagere. Det lyder dog til, at du faktisk allerede har besluttet dig for at fortælle ham det. Og jeg synes at det lyder som en rigtig god idé at give ham mulighed for at stille spørgsmål, for der er nok en god chance for, at han har nogle, så derfor er det også rigtig godt, at du vil forsøge at være så ærlig som mulig. Det lyder også til, at du har tilgivet ham for, hvordan han behandlede dig tidligere og at du stadig opfatter ham som en god ven. Det må have været svært, men jeg synes at det er rigtig flot og stort af dig. Det er helt naturligt, at man har lyst til at dele sine tanker og følelser med folk man holder af, så derfor synes jeg ikke, at der er noget galt i, at du fortæller ham at du er biseksuel. Der er selvfølgelig en mulighed for, at han ikke kan forstå det eller reagerer på en uønsket måde. Men hvis du stoler på ham og har tillid til, at han ikke vil bruge det mod dig, så synes jeg at du skal dele det med ham. Jeg synes at det er op til dig selv, hvor meget du har lyst til at dele med ham og om hans del i det. Hvis han spørger, så synes jeg at du skal mærke efter om du har lyst til at han skal vide det, og du kan også vente med at beslutte det, til du kender hans reaktion. Hvis han ikke reagerer som du havde håbet, så er det måske en god idé at overveje ikke at fortælle ham om, hvordan du følte for ham engang. Men jeg synes, at du skal mærke efter i dig selv, om du har lyst til at fortælle ham det. Det er helt okay ikke at fortælle hele historien på en gang.

Jeg kan godt forstå, at det må være et stort spring for dig, at springe ud som biseksuel. Det må være svært at vide, at den ene side af din familie ikke bryder sig om ikke-heteroseksuelle. Det kan være svært at forstå, hvorfor de har det sådan. Det er altid rarest, når man kan få sin families opbakning og støtte, og at de respekterer og accepterer en uanset ens seksuelle orientering, så derfor er det rigtig godt, at du føler at du kan fortælle det til din fars side af familien. Det kan være, at din far eller andre familiemedlemmer senere kan hjælpe dig med at fortælle det til den anden side af familien, når du engang er klar. Det er helt i orden, at du ikke er klar til at fortælle det til din mor med det samme, og det kan godt tage lidt tid, men det er altid lidt nemmere at skulle fortælle, når du har nogen bag dig, der bakker op om dig. Det kan også blive hårdt for dig, hvis du føler at du er nødt til at skjule, hvem du er overfor din familie. Det kan være, at de ikke bryder sig om ikke-heteroseksuelle, fordi de simpelthen ikke forstår det. Men jeg kan godt forstå, hvis det vil tage lidt tid for dig, før du har lyst til at fortælle dem det, og det er også helt i orden. Det kan være svært at springe ud, så derfor er det altid godt at starte med at fortælle det til nogen, som man stoler på og har det godt med.

Hvis du har lyst til at snakke med nogen, som har været igennem det samme som dig og som ved hvordan det føles, at springe ud som biseksuel, så kan jeg anbefale dig at kigge på landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoners hjemmeside. De har også en ungdomstelefon, hvor du kan ringe ind og snakke med rådgivere, som selv har taget stilling til deres seksualitet, og derfor godt kan sætte sig ind i, hvordan du har det og måske kan komme med et godt råd. Du finder den lige her. Ellers er du også altid velkommen til at skrive til vores brevkasse igen eller prøve vores 1-1 chat.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og så vil jeg ønske dig held og lykke i fremtiden.

De bedste hilsner Pernille 

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program