Jeg savner det!

brevkassespørgsmål

Jeg savner det!

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 8 år 8 måneder siden

Jeg er 13 år, og spiseforstyrret (spiseforstyrrelse) Jeg er på lejr lige nu og spiser faktisk normalt (3 måltider og så lidt det løse) Og det går egentlig ok. Men alligevel savner jeg min spiseforstyrrelse. Selvom det lyder negativt savner jeg følelsen af min krop er dårlig. Jeg savner faktisk at have følelsen af at have svimmelhed og være svimmel, jeg savner min krop der svajer fordi jeg er svimmel, jeg savner mine iskolde hænder, jeg savner følelsen og synet at have tabt mig, og ikke mindst at have følelsen af at sulte, hvis i forstår! osv. Jeg savner den spiseforstyrrede tilstand og give min krop tæsk. Jeg savner det...

Svar: 

Hej med dig

Det lyder som om, der er forskellige ting, som fylder for dig lige nu. Du føler et savn og har nogle tanker om det. Det er godt gået, at du skriver det hele ned og deler dine tanker med os. Jeg vil give dig nogle tanker med på vejen. 

Du skriver, at du savner din spiseforstyrrelse og alt det, som det gjorde ved din krop. Det lyder helt forståeligt, at du kan tænke tilbage og savne det. For nogle vil det måske være svært at forstå, men det betyder ikke, at dine tanker er negative. Folk, som vil holde op med at ryge, vil også nogle gange savne nikotinen. Så det lyder meget naturligt - du tænker tilbage på noget, som du har stået i. Og når man tænker tilbage, så mindes man tit de gode ting, og de ting, man vil komme til at savne. Selvom en spiseforstyrrelse ikke er en sund ting, så giver det mening, at du alligevel godt kan savne noget ved den. Du skriver, at du spiser normalt nu, og hvor er det bare flot. Det er simpelthen sejt gået. Men man kan sige, at det har været din hverdag og din tryghed at føle sult og svimmelhed, så det er noget, du kender rigtig godt. At du nu skal vænne dig til noget nyt, kan godt kræve tilvænning og tid - og det er helt naturligt. Jeg synes, det lyder til, at du klarer det rigtig flot.

Selvom det er nogle tanker, som giver god mening, når du har haft spiseforstyrrslse for nyligt, så vil jeg anbefale dig at finde en at snakke med det om. Du skriver ikke, om du har snakket med en psykolog omkring det hele. Hvis ikke du har, så kan det være en meget stor og god hjælp. Det er nemlig sådan, at bagved en spiseforstyrrelse, ligger tit nogle tanker eller følelser, som sidder og fylder indeni. De kan gøre ondt og være svære at rumme, og derfor kan man føle behov for at have kontrol over noget, f.eks. sin mad. På den måde kan man føle, at man har styr på tingene. Så når man så får snakket om det, som fylder indeni, så er det nemmere at slippe kontrollen og også tankerne om, hvor dejligt det var at være tynd og sulten. Hvis du synes, det er grænseoverskridende, så kan du måske tage din mor eller en anden voksen med derhen. Det kan være en god støtte at have.

Jeg håber, du kommer godt igennem det savn, som du mærke lige nu, og at du får fundet én at snakke med. Hvis du har brug for at læsse af og være helt anonym, så kan jeg anbefale LMS (landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade), som har en chat. De har også støttegrupper, i Odense, Aarhus og København, for folk, som har været igennem spiseforstyrrelser, hvor man mødes og deler sine tanker. Det kan du læse mere om her.

Mange hilsner og tanker fra Mai

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program