Kan han lide mig tilbage?

brevkassespørgsmål

Kan han lide mig tilbage?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 8 år 8 måneder siden

det blir måske en lidt lang tekst men ja :/. Jeg mødte en dreng faktisk 2 fordi de brødre, men jeg blev forelsket i ham på 13. det var på ferien på Kreta,

øde skulle være der 2 uger imens vi skullr 1 uge. Sidste dag glemte jeg at spørger om hans Facebook men fik den af en nordmand . Skal siges at fyren

er svensker. Han accepteret så min venneadmodning på Facebook og svarede på min besked at han kunne huske mig og han havde det sjovt der over.

DageN efter skrev han så at han savnede mig og det ville være meget sjovere hvis jeg var der. efter nogle dage klokken halv et om natten cirka

skrev jrg til ham at han kunne adde mig på kik hvis han ville. Dagen efter ( fordi jeg faldte i søvn) så så jeg han havde addet mig , blev den lykkeligste

ever. Når man hver gang vi har sådan nogle rigtig chatte igang ser han beskeden med det samme og svare derefter. Men så nogle gange ser han bare

Beskeden ( npr vi ikke har en chat igang ) men svare ikke. Jeg er i tvivl om han kan lide mig eller ej :/. Jeg tøre ikke spørger ham for hvad nu hvsi han siger nej.

Og hvis jeg siger jeg har følelser for ham vil han sikkert ikke skrive med mig mere :( 

Svar: 

Hej med dig

Hvor lyder det dejligt, at du har mødt en sød fyr på din ferie, og at I har fået kontakt over Facebook her bagefter. Det er både hyggeligt og dejligt at skrive frem og tilbage med en fyr. Men det kan også være hårdt, hvis man ikke kan finde ud af, om han kan lide én. Det er helt naturligt, at begynde at tænke over, hvordan man bedst finder ud af det. Så det er forståeligt, at det fylder for dig.

Du skriver, at I har haft mange chats frem og tilbage, men du ved ikke, om han kan lide dig. Det kan, som sagt, også være svært at finde ud af, og især når man ikke mødes fysisk. Så ved man ikke, om han smiler, når han læser dine beskeder osv. Umiddelbart tænker jeg, at han virker til at være interesseret i at have kontakt med dig. Men om der er mere i det kan være svært at sige. Det er desværre ikke sådan, at man kan vurdere det udfra bestemte kriterier eller en tjek-liste. Det bedste råd er derfor at samle alt dit mod og spørge ham. Det er meget nemmere sagt, end gjort. Og som du siger, så kan det være, han siger nej eller ikke vil skrive med dig mere. Det er selvfølgelig en risiko, og det ville være ærgerligt for dig. Men samtidig, så har du en masse tanker som fylder indeni - og det vil de blive ved med, indtil du finder ud af, om han kan lide dig. Så selvom det kan være grænseoverskridende at gøre det, så vil det sikkert også være rart for dig at høre fra ham selv, hvad han egentlig tænker. Måske kender du det, at man kan tænke frem og tilbage og analysere på det, som han skriver. Og, som du skriver, så kan man også analysere når han ikke svarer og tænke: "kan han så ikke lide mig, eller?!" Det kan man nærmest blive helt skør i hovedet af. Så hvis du spørger ham, kan du finde ud af det, med sikkerhed. Fordelen ved at I skriver sammen er, at du ikke kan se ham imens du spørger - det kan måske gøre det hele lidt lettere for dig. 

Måske har du en veninde, som du kan vende dine tanker med. Det kan være rart at få andres tanker og råd, inden man kaster sig ud i at spørge. Hvis man går rundt med tankene alene, så kan man måske miste modet eller blive helt forvirret. Hun kan måske også være med til at formulere beskeden, hvis det kunne være rart for dig. Og samtidig, så kan hun være en støtte for dig, både før, under og efter. Du kan også prøve at smide et spørgsmål ind på hjemmesiden girltalk.dk, hvor piger kan give hinanden råd. Der er helt sikkert nogle, som har stået i en lignende situation og kan forstå dig.

Ellers håber jeg bare på alt det bedste - og ønsker dig held dog lykke.

Mai

 

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program