Fremmet mand

brevkassespørgsmål

Fremmet mand

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 8 år 9 måneder siden

Hej, jeg vidste ikke helt hvor dette skulle placeres men nu til min oplevelse/ mit spørgsmål.  Jeg gik en tur med klassen og pludselig så kom der denne her  fremmet mand med sin kone hurtigt forbi min veninde og jeg. Mnden nev mig pludselig hårdt der hvor man plejer at have "sidestik" uden grund og gik hurtigt videre. Jeg ved squ ikke hvad der var galt med ham. Mit spørgsmål er bare: er det "okay" det denne her fremmet mand har gjort mod mig eller er det noget man skal melde eller??

Svar: 

Hej med dig!

Jeg kan godt forstå du synes det er rigtig underligt, at han pludselig niver dig i siden uden nogen grund. Det er ikke altid til at forstå hvorfor nogle gør som de gør. Jeg synes det er rigtig godt, at du skriver ind, nu hvor du er i tvivl om hvad du skal gøre og fordi jeg kan fornemme at det faktisk går dig på, at han gjorde sådan ud af det blå.

Det er rigtig godt, at du snakker om det! Nogle gange sker der nogle ting, som kan være vigtige at få snakket om, fordi de af den ene eller anden grund gør at man ikke har det så godt med det, der er sket. Det at snakke om det, der er sket kan faktisk godt gøre, at man får det bedre med det. Man får det på en eller anden måde gjort mindre betydningsfuldt, så det ikke fylder så meget i ens hovede.

I forhold til om det er okay at han gjorde sådan ved dig, så kan man selvfølgelig sige at sådan rent lovmæssigt, er det ikke ulovligt det han gjorde, men man kan undre sig over hvorfor han gjorde det. Jeg kan sagtens forstå du også undrer dig! Der kan være mange grunde til at han gjorde sådan. Det kan være, at han tænkte det ville få jer til at grine fordi I ville synes det var sjovt? Uanset hvorfor han gjorde det, så kan jeg godt forstå du synes det var rigtig mærkeligt og at du har det lidt underligt med situationen her bagefter. Det er derfor også godt, at du skriver ind!

Jeg tænker det kunne være en mulighed at snakke med din veninde om det. Hun oplevede det sammen med dig og kan derfor være god at snakke med oplevelsen om, fordi hun ved præcist hvad du snakker om. Ellers kan du måske også fortælle dine forældre om episoden? Det kan være rart at vide at ens forældre ved hvad der er sket. Det kan også være de har et godt råd til hvad du skal gøre ved situationen eller til hvordan du kan få det bedre. Hvis ikke du synes du kan snakke med din veninde eller forældre eller en anden du kender, så har Cyberhus også en 1-1chat hvor man kan snakke anonymt med en voksen rådgiver om ens tanker og følelser. Måske kunne det være en ide for dig? Du kan finde chatten her.  

Jeg håber du kan bruge mit svar!

Med venlig hilsen Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program