Min mor, er hun træt af os eller?

brevkassespørgsmål

Min mor, er hun træt af os eller?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 9 år 4 timer siden

Hejsa brevkassen..
Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare dette på den rigtige måde. 
Det omhandler min mor, hun har været igennem to operationer hvilket selvfølgelig er rigtig hårdt for hende, også på trods
af at min far næsten ikke er hjemme så tit, eller kun i weekenderne. 
Min mor er 45 og er selvfølgelig snart godt træt, hun og min far fik sig en efternøler, og han er så fem snart seks den dag i dag.
Han har fået ret meget frie tøjler vil jeg og mine tre andre (ældre) søskende mene.
Han har overtaget min mors ipad, og han bruger den hver dag og rigtig mange timer. Han er lige gået ud af børnehaven og skal 
snart starte i før skole, så han har gået hjemme i to måneders tid, hvilket selvfølgelig heller ikke er sundt.
Men det er så det, at han har det vildeste temperament.. Hvis han ikke får sin vilje, skaber han sig tosset, smadre ting, råber og skriger.
Og slår og sparker også meget, hvilket er rigtig hårdt for os, for vi ved at det såmendt skal håndteres voksent og stille og roligt.
Men når man bliver råbt og skreget af, begynder man også selv at blive sur og hæve stemmen overfor ham.
Min lillebror sover inde ved min mor, endnu. 
Og de har haft mange skænderier om aftenen angående den ipad, grundet at han kan ligge og spille på den meget længe selv om min 
mor siger stop, og når hun så tager den fra ham, bliver han sur og råber og skriger igen.
Når han så er faldet lidt ned, begynder han at bede efter rigtig mange ting, sodavand også lugter hans dyne pludselig også kan han sætte
sig til at græde over det, hvilket min mor er træt af og beder ham så og sige om at holde kæft, også bliver han endnu mere ked af det
og spørger hende grændene om hvorfor hun er så sur på ham.
Og det gør så ondt indeni mig, at høre hende snakke så grimt til hende og høre ham blive så ked af det, når hun beder ham om at
lade vær med at græde, som også er svært for ham.
Min mor har tilgengæld haft rigtig mange søvn problemer og får ikke så meget søvn, så hun vil jo gerne i seng, i god tid hvilket er forståeligt
men han har så fået tildelt sig den vane og ikke ville gå tidligt i seng. Her til aften da han bedte om mange ting, gik min mor og sagde noget om
at hun var ved at få spat og det snart ville ende med at hun ville kvæle en af os, jeg ved ikke om jeg skal tage det til mig eller sådan noget..
og jeg er rigtig bange for at hun virkelig er bange for at gå physisk ned.. :-(
Mine ældre søskende og jeg har prøvet at snakke med min mor om at han har den ipad en smule for meget og at han skal have 
sat nogle grænser, hun har måske følt sig en smule overgrebet når vi har sagt det til hende, for man kan se hvor tæt hun er på at 
græde... 

Jeg ville egentlig bare høre, har i nogle fornuftige råd til hvordan vi skal få det stoppet? 

Svar: 

Hej med dig!

Jeg kan godt forstå hvis du synes det er svært, at det er sådan hjemme ved jer. Jeg synes det er rigtig flot af dig, at du skriver ind for at få gode råd til hvordan det kan blive bedre. Det viser mig, at du er en meget moden og betænksom pige og det er rigtig sejt. Jeg håber du kan bruge mine tanker om situationen, så det kan blive bedre og så du ikke behæver bekymre dig om det længere.

Sådan som jeg læser dit brev så lyder det til, at din mor er lidt presset, både med sygdom og hus og hjem. Nogle gange når man bliver presset så kan man godt have lidt lettere til tårer og til vrede og generelt blive lidt mere påvirket af små ting. Du ved jo meget bedre end mig om det måske kan være det der rammer din mor. Måske lader hun din lillebror få sin vilje ofte fordi hun ikke har overskud til at tage kampen med ham hver gang?

Men i forhold til dit spørgsmål, så tror jeg bestemt ikke at hun er træt af jer! Jeg tror hun er træt generelt, men ikke af jer! Det er to meget forskellige ting og det er vigtigt at du husker det.

Når man er træt, udkørt og presset og ikke får sin søvn så kan man godt komme til at gøre og sige ting, som man egentlig slet ikke mener. Du skriver i dit brev, at hun en aften havde sagt at hun var ved at få spat og at hun snart ville ende med at kvæle en af jer. Jeg kan godt forstå det skræmmer dig at hun siger sådan, men som sagt så får man nogle gange sagt ting som man ikke mener når man er i en presset situation. Måske kender du det selv hvis du er meget ked af det eller rigtig sur, at du så kan komme til at sige noget du fortryder bagefter.

Jeg tænker umiddelbart at det kunne være rigtig godt hvis du havde mod på at snakke med din mor om det. Du skriver, at I har prøvet at snakke med hende om det, men at du tror hun har følt sig lidt overgrebet. Man kan godt komme til at græde hvis man bliver gjort opmærksom på noget som man er rigtig ked af selv. Måske var det det der skete for din mor, da I snakkede med hende? Jeg tænker du kunne prøve at snakke med hende selv. På den måde er det 1 til 1 og kan måske føles lidt mere stille og roligt? Du kunne fortælle hende hvordan du har det og at du er bekymret over det med din lillebror. Selvom din mor er presset og har meget at se til, så kan man godt tillade sig at tage en snak med hende. Måske bliver hun glad for at du tør betro dig til hende? Hvis ikke du synes det skal være dig, der tager den snak, så kunne du også snakke med dine ældre søskende om der var en af dem, der kunne gøre det?

Du kunne også snakke med dine ældre søskende om, der var noget I kunne hjælpe jeres mor med. Jeg ved ikke hvor meget eller lidt I i forvejen hjælper med, men jeg hører i hvert fald også at din mor er udkørt og træt. Hvis I kunne hjælpe med opvasken, madlavning, tøjvasken, pasning af lillebror engang imellem, oprydning, støvsugning eller andet praktisk hjælp. Jeg tror jeres mor ville være rigtig taknemmelig for at I ville hjælpe. Som sagt kan det sagtens være I gør det i forvejen, men I kan jo snakke med hinanden om, om der er noget I kunne hjælpe med som kunne gøre det nemmere for jeres mor og som kunne give hende lidt mere overskud i hverdagen.

Jeg vil også gerne sige til dig at selvom det er rigtig modent og sejt af dig at du har overskud til at hjælpe din mor og familie, så skal du også huske at du har lov at være ung. Det er ikke dit ansvar at holde styr på at alt går som det skal. Jeg kan sagtens forstå at du gerne vil have at det skal blive bedre, men du har også lov til at være ung og ikke bekymre dig om det. Jeg skriver det bare fordi at jeg gerne vil sikre mig, at du ikke sidder og føler dig tvunget til at stå for at det skal blive bedre. Du skal ikke have dårlig samvittighed over at have brug for at lave noget andet.

Hvis du en dag føler du har brug for at snakke med en som ikke er din mor eller søskende så har cyberhus en rigtig god 1-1chat, hvor man kan snakke anonymt med en voksen rådgiver om det, der fylder hos en. Du kan finde chatten her

Jeg håber du kunne bruge mine tanker!

De venligste hilsner Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program