Maveproblemer - kan det være en spiseforstyrelse?

brevkassespørgsmål

Maveproblemer - kan det være en spiseforstyrelse?

Hej

Jeg er en pige på 15 år, som har virkelig ondt i maven. det startede i slutningen af december og det er der stadig. jeg har været indlagt på hospitalet men de

fandt ikke ud af hvad problemet var. Til at starte med trorede de at det var blindtarmsbetændelse eller galesten - men de testede for begge dele, og det var negativt.

jeg har længe haft et problem med at trøste spise, når jeg har haft en dårlig dag. Men det er der igen andre end mig der ved - for hver gang jeg er ved at blive opdaget

så gemmer jeg maden væk. jeg har også mange metoder til at mine forældre ikke ser at der mangler noget mad, det er nok derfor de ikke ved det. jeg har flere gange

prøvet at vende mig af med det, at stoppe og jeg har også haft stoppet. men nogle gange så går jeg for vidt og spiser rigtig meget. altså nogle gange er det træ knækbrød

med ost og nogle gange er det tre franskbrød med smør. jeg føler mig så ulækker. jeg har virkelig tit lyst til at kaste op, men jeg kan bare ikke lide tanken om at stikke noget

ned i min hals. jeg er bange for - at det er derfor at jeg har ondt i maven. men jeg er bange for at mine forældre bliver sure hvis jeg fortæller dem det. det kan godt være at de

er skilt - men det gør bare det hele endnu værre.

jeg ved ikke hvad jeg ska gøre. eller hvad der er galt med min mave. det er der ingen der ved. jeg har konstant ondt lige nede forenden af ribenene. altså lige i midten. jeg har skiftene

forstoppelse og tynd mave, men jeg for ikke sure opstød. og jeg har kun kastet ufrivilligt op en gang i år, da jeg spise noget jeg fandt ud af var råddent.

kan jeg have en spiseforstyrelse? eller kunne jeg være på vej til at udvikle en?

Hilsen Malle

PS: jeg har prøvet både Link, pernodil og noget der burde have taget smerterne fra de to først nævnte sygdomme - men intet af det har hjulpet.

Svar:

Normal.dotm
0
0
1
233
1330
KI
11
2
1633
12.0

0
false

18 pkt
18 pkt
0
0

false
false
false

/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin:0cm;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:"Times New Roman";
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}

Kære Malle

Det lyder som om, du er i en periode af dit liv, hvor du har mange bekymringer. Det er ikke sjovt, at have problemer med maven og også bekymre sig for, om der er noget i vejen med ens måde at spise på.

Først og fremmest er det vigtigt for mig, at sige, at jeg ikke er bekymret for at du trøstespiser lidt. Det er der mange der gør i perioder og det er ikke en spiseforstyrrelse. Det er heller ikke det der gør, du får ondt i maven med de mængder du beskriver.

Du er selv inde på, at du spiser for at få trøst. Jeg tror det vigtigste er, at finde ud af, hvorfor du har brug for trøst. Er det på grund af din bekymring for mavesmerterne eller er der flere ting, der bekymrer dig. Det kan være så meget, fx skolen, venner, dine forældre? Faktisk kan man få ondt i maven af at bekymre sig eller være trist! Kan det være det, der er på færde? Eftersom du er undersøgt på børneafdelingen, og de ikke kan finde en forklaring er det være mit bedste bud, ud fra det du skriver.

Bekymringer er ofte svære at komme af med på egen hånd – og faktisk kan det af og til være svært at sætte ord på alene. Jeg synes derfor, du skal forsøge at snakke med nogen. Kan du snakke med din mor, din far eller en veninde? Alternativt en god lærer, din læge eller måske en af de rare frivillige på chatten her i Cyberhus.

Som tidligere nævnt, er det normalt at trøstespise af og til. Det er også normalt at være bekymret og trist i perioder, og det er helt ok, at have brug for trøst eller hjælp fra familie, venner eller andre voksne.

Jeg håber, at mine tanker kan hjælpe dig lidt på vej.

De bedste hilsner

Maria