Alle synes, at jeg er så perfekt

brevkassespørgsmål

Alle synes, at jeg er så perfekt

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 9 år 3 måneder siden

Jeg er stresset. Helt vildt og rigtig meget, i nogle perioder mere end andre, og jeg er så ked af det. Jeg kan ikke sove, så bliver jeg træt og har ikke overskud til dagen/ugen, og så bliver jeg endnu mere stresset. Det er en cirkel, der går i ring, og det er forfærdeligt at være i. 

Men jeg har ikke stress over, at jeg synes jeg har mange gøremål eller afleveringer, jeg aldrig får lavet f.eks. Jeg er et helt vildt struktureret og planlæggende menneske, jeg laver altid mine lektier og afleveringer til tiden, jeg er frivillig og har et arbejde, og de ting passer jeg fint. 

Jeg stresser mere over mig selv som menneske; jeg synes, jeg burde træne mere, spise sundere, elske mig selv mere, slappe mere af, drenge osv. 

Jeg prøver virkelig at sige til mig, at jeg er god nok som jeg er, men det er så sindssygt svært. Jeg går i 2.g og har virkelig travlt bare med skolen alene, og jeg synes, der er meget at se til. Jeg er 12tals-pige uden at jeg egentlig prøver særlig hårdt. Det er som om, at mine veninder stresser allermest over skolen, men sådan har jeg det bare ikke. Det handler mere om hvordan jeg ser ud. 

Jeg har ikke en spiseforstyrrelse sådan decideret, men jeg har ikke et normalt forhold til mad. Men jeg spiser jo altid og er ikke undervægtig, men bare normal, og så er der jo aldrig nogensinde nogen, der siger noget til mig. Der er jo ingen der kan se, at jeg egentlig ikke rigtig har styr på mig selv, og hvem skal jeg sige det til? 

Jeg er den perfekte datter, den perfekte elev, den perfekte veninde... Jeg snakker lidt med min bedste veninde om de her ting, men hun siger, at hun synes det er svært at tale med mig om, fordi jeg samtidig er så god i skolen, køn osv., og slet ikke burde stresse over det. 

Jeg savner en at være ærlig med. Men det er jo kun fremmede som her, for alle, selv mine lærere, kender mig jo kun som perfekt og dygtig og styr på det. Det vil være alt for underligt, hvis jeg lige pludselig råbte højt. Jeg er jo sådan en, der har rigtig godt styr på mig selv, og passer på andre, men hvem passer på mig? 

Jeg er bange noglegange, og sådan har det været lige siden jeg var lille, men siden jeg startede i gymnasiet, har det ikke været lige så slemt. Men nu er jeg begyndt at have mareridt igen og katastrofetanker, men hvad skal jeg gøre? Alle synes jeg er så perfekt, så hvordan kan jeg fortælle dem, at jeg ikke er det? 

 

Svar: 

Hej med dig

Det lyder til, at du har mange tanker, der fylder hos dig og at kunne have brug for at få lidt ro i hovedet. Du har fortjent at få en pause til få styr på dig selv! 

Nogle gange kan man godt være så presset og stresset, at ens hovede slet ikke kan finde ud af at holde fri. Så går det ud over ens søvnrytme og man kan blive meget ked af det og nogle gange kan det gå så meget ud over ens tanker, at man får mareridt om natten og tænker det værste. Det lyder til, at det måske kunne være det, der sker for dig?
Du har fuldstændig ret i, at det kan blive en ond cirkel.

Du skriver, at ingen kan se du ikke har styr på dig selv, fordi du udadtil virker til at have styr på alting. Derfor kræver det rigtig meget af dig selv. Et initiativ du måske ikke kan overskue lige nu, fordi du har rigtig meget at se til og tænke over. Derfor synes jeg det er så sejt, at du har haft overskud til at skrive herind til os! For det er rigtig godt at få snakket om det, der fylder hos en, så du ikke går for længe med det alene uden at få styr på det hele.
Jeg kan sagtens forstå, at det må være rigtig svært at have det helt anderledes end hvad andre ser. At føle det er lidt noget rod og at man ikke har styr på det, mens andre ser en som perfekt. Jeg tror faktisk at mange kan genkende de tanker og følelser, du beskriver her.

Jeg kan læse, du har prøvet at snakke med din veninde omkring det, men at hun måske ikke helt kan sætte sig ind i det fordi hun ser, at du klarer dig godt og alt det, men ikke kan se, at du ikke har det godt. Jeg håber ikke, at det har gjort, at du ikke har mod på at snakke med nogle om det! For som sagt, så er det virkelig vigtigt at man får gjort noget ved det, hvis man har det dårligt. At du er opmærksom på det er det første og vigtigste skridt - og det er så godt klaret, at du er nået dertil!
Måske ville du kunne snakke med dine forældre eller en lærer om det? Eller måske har dit gymnasie en skolepsykolog tilknyttet, som du kunne få lov at snakke med? Det er ikke nødvendigvis afgørende hvem du snakker med, så længe det er en du føler forstår og lytter på dig. 
Man kan blive overrasket over hvad andre kan bidrage med. Et godt råd, et andet perspektiv eller måske har de selv oplevet noget lignende?

Du spørger om hvordan du kan fortælle at du ikke er perfekt. Til det vil jeg svare at jeg ikke tror der er én bestemt måde at gøre det på. Men jeg tænker at du er god til at sætte ord på dine tanker og give mig en rigtig god fornemmelse af hvordan du har det. Måske kunne du overveje at skrive et brev til dine forældre, din lærer eller en anden du føler dig tryg ved hvor du forklarer hvordan det er at være dig. Og så lade brevet være udgangspunkt for en snak. Det vigtigste i forhold til hvordan du skal få det sagt er at du får fortalt så meget som muligt om hvordan du har det. Sig det som det er. At du godt ved at det for andre godt kan se ud som om du klarer dig godt og at alt er okay...men at indeni føler du slet ikke at alt er okay. Sig at du har brug for hjælp til at få styr på alle de tanker og følelser som ingen ser. 

Hvis du har lyst til og mod på at snakke om det, men helst ikke vil snakke om det ansigt til ansigt, så har cyberhus en rigtig god chat, hvor man helt anonymt kan snakke med en voksen rådgiver om det, der fylder meget hos en.  

Du har fuldt ud fortjent, at nogle passer på dig og lægger mærke til dig og hvordan du i virkeligheden har det. Jeg håber rigtig meget, at du får det bedre og får styr på det hele!

Jeg vil ønske dig alt det bedste!

Med venlig hilsen Astrid

 

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program