Anderledes Med Vilje

forumspørgsmål

Anderledes Med Vilje

forumspørgsmål af
En Dreng
12 år
Oprettet 9 år 4 måneder siden

Hej allei Cyberhus, jeg håber I har det godt. Hvis I ikke har, så håber jeg at I får det bedre. Jeg er en dreng på 12 (som navnet og Alder/Køn-teksten siger) som gerne vil være anderledes. Ja, det lyder måske lidt underligt for nogle af jer, for andre er det måske en helt velkendt følelse.

Her er min forklaring: Jeg har skinnende hvidt-gyldent hår og blå øjne. Jeg er lidt over 165 cm og jeg er fint nok muskuløs. Jeg er ret tynd og vegetar siden jeg synes det er syndt for naturen at spise kød. Jeg har hår ned til starten af nakken og ret meget pandehår. Jeg er så småt på vej i puberteten; jeg har fået hår nede ved skridtet og er ved at få et lille, lysebrunt overskæg. Jeg har ingen bumser eller andet. Jeg har en lille bitte smule overgangs-stemme (jeg går nogle gange en lille smule op og ned i toneleje, men jeg øver mig i at få min stemme under kontrol) og jeg har et slankt, men stadig drenge-agtigt ansigt (da jeg var mindre blev jeg drillet med at ligne en pige, men nu ligner jeg ikke længere en pige, selvom jeg har lidt feminine træk). Jeg klarer mig rigtig godt i skolen og jeg laver (nærmest) altid mine lektier. Mange folk siger at jeg er pæn og flittig og at 'Åhh! Pigerne i din klasse må være helt vilde med dig!' Og alt muligt i den stil som er virkeligt pinligt...

Sagen er bare det at: Jeg vil ikke være populær. Istedet for at spille fodbold, køre på skateboard eller diskutere hvilke computerspil er bedst, er jeg en som sidder og laver ingenting i frikvarterene. Eller folk i min klasse kalder det ihvertfald 'Ingenting' selvom jeg laver alt muligt. Jeg sidder og kigger på skyerne, læner mig op ad træerne jeg sidder oppe i og tænker. Jeg er aldrig med til fester, eller næsten aldrig. Og når jeg er, er jeg for det meste bare den der sidder ved bordet og drikker sodavand/vand eller andet der er at få gratis. Jeg bander aldrig, jeg har sværget ved min egen jord (jeg kan ikke li' udtrykket 'Ved min mors grav') at jeg ikke vil bande. Jeg er også virkeligt dårlig til piger. Jeg har været forelsket i en pige i over halvanden år, men i al den tid tror jeg højst at jeg har talt med hende en eller to gange.

Min forelskelse er aftaget lidt, men det er som om den bliver på et sted. Den vil ikke forsvinde, selvom alt håb for at jeg får samlet nok mod til at spørge hende er tabt. Jeg er ret god i skolen (ikke for at blære mig) men for tiden har jeg ikke klaret mig helt så godt som jeg plejer. Jeg ved ikke hvorfor, men det føles så... anderledes. Jeg onanerer tit, for jeg har hørt at det skulle hæve moralen. Jeg ved ikke om det er rigtigt, men.. det føles ihvertfald rart og man bliver løftet fra alle ens problemer, synes jeg, når man gør det. Jeg vil virkelig gerne høre hvis andre har det på den samme måde (eller hvis I har det på en anden måde, for den sags skyld) I kan have den mening I vil om hvad jeg har skrevet, det er helt okay.

Jeg håber I får det godt! Mvh En Dreng (tidligere heddet Dreng på 12) PS: Til alle jer folk derude der bliver misundelige, føler at I bliver kritiserede eller anden: Jeg har intet imod at I bliver sure, kede af det ellet andet over det jeg skriver. I skal bare huske på at alle har nogle forskelle og det er det der gør os dem vi er. Det er vigtigt at være sød og hjælpsom overfor andre mennesker, men nogle gange skal man også bare være sig selv.

Kommentarer

Hej!
Du virker virkelig moden af din alder. Ud fra det du skriver, får jeg virkelig et tydeligt billede af dig som person. Flot!

Har egentlig et par spørgsmål til dig, håber du vil svare.

Skriver du dagbog?
Har du mange venner? Drenge/piger?
Har du et godt forhold til din mor?
Er du 100% afklaret med din sexualitet?

Spørger dig bare fordi du virker interessant. Du virker ikke som alle andre 12-årige!

Og det med at onanere.. Tror ikke der er et videnskabeligt bevis på, at det hæver moralen, MEN! Hvis du føler det letter problemer, så er det jo en fucking god ting. Så det skal du endelig blive ved med :)

Overvejer du at skrive noveller? Det tror jeg du vil være god til. Du virker god til at bruge beskrivelser og følelser.

Nå, det var egentlig det.. Du virker pænt nice :)

- Dreng, 15.

473

Hej Dreng på 15,
tak for rosen. Og tusind tak for at du skriver tilbage.

Dine spørgsmål (og mine svar):

Skriver du dagbog?
Hmm... Jeg skriver ikke dagbog som sådan, siden jeg desuden ikke ville vise den til nogen og jeg bedre kan li' at tænke over tingene uden at andre overhovedet ville have en chance for at se hvad jeg går og tænker over/laver. Jeg værner godt om de få hemmeligheder jeg har. På trods af alle de forrige ting, må jeg indrømme at jeg har overvejet det.

Har du mange venner? Drenge/piger?
For at være helt ærligt, nej. Jeg har en eller to venner (begge drenge) som jeg mødes med en gang i mellem, men ellers ikke andre. Jeg har faktisk flere venner i udenlandet. Dem mødes jeg dog sjældent med.

Har du et godt forhold til din mor?
Det er nok det sværeste spørgsmål du har stillet indtil videre. Hmm... jeg har et rimeligt godt forhold til min mor. Jeg læser mange af de samme bøger som hun gør, for eksempel. Lige for tiden har jeg det med at skændes med hende en smule tit, men før det... jeg havde vel et fint nok forhold til min mor. Jeg har altid gjort nogle ting med min mine mor, andre med min far. Da jeg var mindre, var det lidt anderledes. Jeg gjorde de fleste af tingene med min far, men jeg syntes dog altid at min mor var sødest.

Er du 100% afklareret med din seksualitet?
Det tror jeg. En overgang tændte jeg en smule på drenge/mænd, men det gør jeg ikke rigtigt længere. Desuden er jeg også blevet forelsket i en pige, så...
Men man kan jo aldrig vide. Måske bliver jeg homoseksuel når jeg bliver ældre. Måske vil jeg slet ikke ha' nogen partner. Der er nærmest ligeså mange muligheder som der er mennesker i verden (d.v.s. nærmest 7 milliarder mennesker, til dem der ikke ved det). Jeg håber ærligt talt på at blive heteroseksuel eller slet ikke at have nogen partner. Jeg har intet imod homoseksuelle, for det er der ingen grund til at ha'—ihvertfald ikke hvis du ville spørge mig—men jeg synes bare ikke at det er noget jeg føler for som jeg er nu.

Onani:
Jeg ved faktisk ikke om der er et videnskabeligt bevis. Det går jeg ud fra, jeg læste en artikel om det i Illustreret Videnskab... men du har helt klart ret. Man kan aldrig tro på hvad man ikke føler instinktivt (jeg ved godt at det er en lille smule svært at bruge sine instinkter til at finde sandhed i en onani-teori, men...). For mig føles teorien rigtig.
Man får ihvertfald ryttet alle problemer af vejen i et kort stykke tid.

Noveller:
Jeg er begyndt på nogle få noveller, men jeg går altid i gang med en ny, fordi den gamle ikke var god nok. Man skulle tro at jeg på et tidspunkt ville blive tilfreds, men nej, det gør jeg ikke. Jeg er lidt af en perfektionist på den måde. Jeg må indrømme at jeg nogle gange bliver tilfreds, men det ender altid op for inviklet eller enkelt og så bliver det svært at skrive videre på uden at lave om på et eller andet. Så... jeg har aldrig gjort en historie færdig (altså bortset fra stile i Dansk). Men jeg tror måske at jeg vil lykkes i at gøre den historie jeg skriver nu, færdig. Det håber jeg at jeg vil.

Tak for at du skrev tilbage. Du lyder som en rar person. Der er ikke mange der ville skrive tilbage til sådan et emne, siden nogle folk (blandt andet mig selv, nogle gange) har svært ved at se hvordan man forstår andre folk. Det virker som om du er ret god til det.

Tak for dine svar/spørgsmål.
Mvh
En Dreng

456

Hej igen, undskyld for det sene svar!

Hold op hvor er du intelligent!
Du minder mig utrolig meget om Charlie fra Perks Of Being A Wallflower. Og så minder du mig også en del om mig selv. Det ville være så fedt at have en ven som dig.

Du er et godt menneske, som min tidligere lærer altid sagde til mig, hah :) Det tror jeg virkelig du er! Og så er du virkelig moden.

Jeg har også mest venner fra udlandet, som jeg har mødt på Omegle og YouNow. Det er virkelig nogle af de bedste venner man kan ønske sig. Hvor i verden har du venner?

501

Hej Dreng på 15 (er det OK at jeg kalder dig det?),
det er helt fint med et sent svar. Jeg skriver trods alt meget sene svar (f.eks svarer jeg nogle gange på emner der er et halvt år gamle). Jeg er bare glad for at noen folk læser og svarer på min historie.

Tak for rosen (igen). Du er sikkert mere intelligent og hurtigtænkende end mig (Du er trods alt 15 og jeg er kun 12) og du er også bedre til at skrive (i følge mig).
Jeg har ikke hørt om Charlie før, men jeg vil prøve at finde ud af hvem han er. Sejt at jeg minder dig om dig selv! Det er jeg glad for at høre.

Din lærer har ret. Du er et godt menneske. Udfra det du skriver, lyder du som en virkelig tænksom og god person.
Jeg håber at kunne blive et godt/bedre menneske som du er.

Sejt at du har venner i udlandet!
Jeg har også (som jeg sagde i en af mine tidligere kommentarer) mange udenlandske venner. De er blandt andet fra Argentina (Sydamerika), Botswana (Afrika) og USA (Nordamerika). Du kender sikkert alle landene jeg nævnte, men hvis dem der læser eller du nu ikke gjorde, har jeg inkluderet kontinenterne.
De er virkelig nogle gode venner, bedre end de få jeg har i Danmark og det er altid rart at være sammen med folk fra andre steder i verden end Skandinavien.

Jeg har fortalt ret meget om mig, men jeg har nærmest ikke hørt noget om jer/dig. Så skriv endelig ind. Jeg skal nok svare.

Mvh,
En Dreng

531

Det kalder du mig bare :)

Hah, alder har ingen betydning med intelligens ;) Jeg kan nok svare på flere ting fx vedrørende matematik, men det synes jeg ikke rigtig intelligens er!

Og æh, tak for rosen! Selvom det nok er lidt svært for dig at vide, for du ved ikke så meget om mig :) Men jeg er glad for, at du får sådan et indtryk af mig! Virkelig!

Du har ret, folk fra udlandet er af en eller anden sjov grund bedre end dem i virkeligheden. Det er nok fordi. man kan stole på dem. Har en rigtig god ven i Norge, som jeg har skrevet i 2 år med. Har også venner fra England, Belgien og Philipinerne :)

Jeg er ikke særlig interessant, så det skal du ikke tænkte over :)

Kh. Dreng, 15

528

Dreng på 15 jeg går ud fra du også er homoseksuel og jeg vil bare gerne spørge dig om du er åben omkring det og om hvem der ved det for jeg har aldrig sagt et ord til nogen.
Jeg syntes også det er meget svært alt det her med at finde sin seksualitet men jeg er ret sikker på mig selv nu men jeg vil ikke generaliseres som feminin eller som en tøs jeg vil bare gerne være mig selv men som en åben bøsse.
Jeg går til karate og det er vel ikke feminint og jeg vil heller ikke ses som en der bare er en slapsvans og ikke kan noget.
Som om det ikke var nok fik vi nye klasser i syvende (jeg går nu i 8.) og alle de venner jeg gik med førhen kom i en anden klasse og holder venneaftner uden mig nu.
Hver gan jeg hører nogen der for sjov råber gay ned ad gangen ikke efter mig men bare efter noget andet som et skældsord river det lidt af mig selv ud.

Jeg kender ikke andre bøsser i mit område og det endte jeg gerne vil er bare en som har det på samme måde

Morten

504

Hej Morten :)

Jeg vil gerne skrive med dig, men pga. Cyberhus' sikkerhed, kan man ikke udveksle information omkring en selv, hvilket er fair nok.

Du skal på ingen måde føle dig presset til at springe ud! Der er ingen regler for hvornår man behøver at gøre det. Jeg er ikke sprunget ud, og det gør jeg i hvert fald ikke inde for den nærmeste stykke tid.

At folk siger gay som skældsord, er noget man bare må lære at leve med.. Folk bliver ikke klogere. Du har ikke selv valgt din sexualitet, så jeg håber ikke du bliver stødt når de siger det.. Men langt de fleste mennesker har heldigvis ikke noget i mod homoseksuelle :)

Kh. Dreng, 15

528

Synes seriøst du er for sej! Fedt at du er anderledes.. Du har mere hjerne end dem på mit gymnasium (og de er altså 18-20 år..).. Bliv ved med at være dig!!!

513

Hej Mille,
tusind tak for rosen og tak for at du skriver ind! Jeg har ikke så meget mere at skrive desværre — din kommentar er ikke den længste jeg har set. Men alligevel tak for at du gider at læse min historie!

Mvh,
En Dreng

528

Hej dreng

Først ville jeg sige at du lyder som en rigtig velovervejet og intelligent dreng.

Mens jeg læste det du har skrevet kunne jeg ikke lade vær med at tænke på vor meget du minder om mig selv.

Da jeg er et par år ældre ind dig tænkte jeg at jeg ville prøve at give dig et par gode råd.
Men først ville jeg lige skrive lidt om mig selv

Jeg er 15 og ligesom dig skiller jeg mig altid ud fra mængden tit fordi jeg ikke er som så mange andre men jeg gør det også ofte med vilje. I skolen klare jeg mig rigtigt godt. (i min første standpunktskarakter i år fik jeg 12 i alle fag udover 2. Og normalt får jeg 97-98% i nationale test. Det laveste jeg har fået er 96%) Jeg har altid haft der rimeligt let i skolen men da jeg var i slutningen af 6. Synes jeg det begyndte at gå dårligere sådan havde jeg det gennem hele 7. Og starten af 8. men nu er det som om at det går bedre igen.
Jeg har tre rigtigt gode venner som jeg har været venner med i lang tid. Derudover er der drengene i min klasse som jeg også snakker fint sammen med og nogle gange er sammen med. I frikvarterene er jeg mest sammen med pigerne i min klasse (inden nogen spørger så ja jeg er 100% afklaret med at jeg er hetro) ellers sidder jeg alene og tænker eller kigger på verdenen. I min klasse går der en pige som jeg de seneste måneder har været forelsket i. Hvis jeg skal være helt ærlig tror jeg også hun er forelsket i mig. Den sidste måned har vi brugt meget tid sammen efter skole og i weekenderne når vi er sammen kan vi ligge i flere timer og snakke ellers ser vi tit film mens vi ligger med hovederne op af hindanen og holder i hånd. Jeg har overvejet mange gange om jeg skal sige til hende hvad jeg føler for hende men jeg tør ikke. Det kan måske lyde underligt men jeg er bange for at hvis vi bliver kærester så har jeg noget som der er vigtigt for mig som jeg kan miste. Og det skræmmer mig meget. Det meste af mit liv har jeg været vandt til at jeg kun har haft få meget gode venner og jeg har været meget klogere ind mine jævnaldrende så der har aldrig rigtigt været i fare for at nogen skulle kunne såre mig. Og det er der nu.

Her er lidt gode råd som jeg ud fra det du har skrevet tror du ville kunne bruge.

- de næste par år kommer mange af dem du kender til at ændre sig på grund af puberteten. Og de kommer alle til at gøre dumme ting så det er vigtigt at du husker hvem du er og ikke lader dig rive med af hvad de gør. F.eks har flere af mine parallel klasser afholdt fester hvor de har skaffet alkohol og drukket sig fulde og mine klassekamerater snakker om at gære det og jeg er da også blevet inviteret men der bliver du nød til at huske hvem du er tage de valg som de hved du ville havde det bedst med bagefter.

-du skriver at du føler at du ikke føler at går så godt i skolen. Jeg havde det på præcis samme måde da jeg var på din alder. Det du bliver nød til at gøre er at nive dig selv i armen og følge med uanset hvor let eller svært det læreren fortæller er og hvis der er nået du ikke forstår til fulde så spørg din lære efter timen og få ham til at forklare det igen indtil du har helt styr på det. Det hjælper virkeligt meget fordi at når det kun er dig og din lære der snakker kan han forklare det mere uddybende.

- du skal snart starte i 7. Gætter jeg på. I 7. Kommer alt til at handle om at være populær (det gjorde det ihvertfald på min skole) og mange er ligeglade med hvem de sårer på vejen så sørg for at holde fast på dine venner for på et eller anet tidspunkt kommer du til at få brug for nogle at snakke med og nogle der kan hjælpe dig . Med venner mener jeg ikke dem du snakker med over nettet fordi selvom at de sikkert er fantastiske personer kan de ikke erstatte dem du har tæt på dig.

-du behøver slet ikke at tænke så meget på det med piger det skal nok komme og når du så en dag møder en sød pige så hvis hende at du er interesseret i hende og at du gerne ville høre på hvad hun har at sige og hvis hun så ikke ville snakke med dig er det jo hendes valg og det må du så acceptere, du skal ikke prøve at være nogen du ikke er for hendes skyld fordi det er slet ikke det værd er der skal nok være massere derude der kan lide dig som den du er.

Tak fordi at du gad at læse hvad jeg havde at sige og jeg håbet at du kunne bruge det til noget. Mest af alt tror jeg egentligt bare jeg havde brug for at skrive de tanker og erfaringer som jeg har gjordt mig de sidste par år ned et sted og jeg tænkte at her kunne andre måske få gavn af dem.

Hvis du har nogle spørgsmål skal du være velkommen til at skrive dem men jeg ville ikke garantere at jeg svare så hurtigt da jeg sjældent besøger siden

Til sidst ville jeg lige sige undskyld for at jeg ikke har rettet teksten igennem så der er nok en del fejl

524

Hej Leggo

Jeg vil bare fortelle dig, at det er ikke lyder spor underligt, at miste, og derved ikke tør at spørge hende, men hvis jeg må give dig et godt råd, så prøv at forklare, hvordan du føler om hende, du vil få det meget bedre efter du har sagt, jeg prøver ikke at lyde bedrevidende, fordi det er jeg ikke. Tro mig.

hvis du kender til Nickelback sangen "if today was your last day", så husk på at det, og nyd livet og du ikke jo ikke om du ville miste hende

Hilsen Nicolai på 19

511

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program