Desperation/stress?

brevkassespørgsmål

Desperation/stress?

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 9 år 4 måneder siden

Hej CyberHus!

siden jeg startede i 7 klasse har jeg følt mig mere 'Tom'. A, B og C blev blandet da året begyndte og er ikke ret god til at håndtere nye sociale ting så har ikke fået nogle nye venner hvilket måske gør at jeg føler mig mere 'ensom'. Jeg er begyndt at tænke på at cutte men har aldrig turdet. kan have siddet med en saks tæt på min arm og når den så har rørt min hud tør jeg ikke At gå længere. Istedet giver jeg mig selv lussinger og stikker mine negle ned i mine arme og hænder. Jeg gør det altid når jeg er sur på min mor og føler at det er hendes skyld. Jeg syntes ikke aT hun giver mig frihed nok og må næsten aldrig tage hjem til nogen eller tage i klub OSV... hvilket påvirker mig meget da jeg syntes at det er nu jeg har mest brug for plads og støtte. Min mor har aldrig rigtig forstået mig og hun er svær at snakke med da hun altiD laver ting om til en diskution. Jeg har også fået MEGET lavt selvværd og har pjækket fra skole fordi at jeg ikke kan lide at folk ser mig. Jeg syntes at jeg er fed og har et grimt ansigt og mine hænder og fødder kan jeg heller ikke lide. Det hjælper hvis jeg gør noget ud af mig selv (Makeup, parfume, sætter hår Osv..) men det er min mor stærkt imod hvilket jeg også syntes tager min frihed fra mig. Jeg føler mig klemt og i en krog af ansvar og ensomhed som jeg ikke kan slippe væk fra. Er jeg stresset eller deprimeret ? Føler mig så forvirret for jeg føler ikke at det er særligt store ting der klemmer mig op i den krog. Jeg vil bare gerne væk.

-Dida.(:

Svar: 

Hej Dida.

Jeg synes, det er rigtig godt, du skriver herind. Dine tanker om at være tom, have lavt selvværd, lyst til at skade dig selv og om bare gerne at ville væk lyder som nogen, der er enormt hårde at gå med, og som du bestemt ikke skal gå med alene.

Jeg vil starte med at fortælle dig, at jeg desværre ikke kan afgøre, om du er stresset eller deprimeret. For at finde ud af om har stress eller depression skal man bestille en tid ved sin læge. Ud fra en vurdering og undersøgelse vil lægen kunne klargøre, om der er tale om nogle af delene og give råd til, hvordan man kommer videre. Det lyder som om, du er dygtig til at beskrive dine tanker og følelser, så måske kunne du have mod på også at fortælle om dem til lægen? Du kan også starte med at fortælle, hvordan du har det til en person, du stoler på, og sammen kan I måske finde ud af, om det kunne være en god idé at opsøge din læge. Husk på, at der ikke er noget farligt i at opsøge lægen, og at mange har gjort det før dig, så lægen er både vant og dygtig til at snakke om svære situationer som den, du står i.

Når du skriver, det ikke er store ting, der klemmer dig, kan jeg godt forstå dig. Man kommer nemt til at føle, at man bare burde tage sig sammen og være glad, men det er lettere sagt end gjort. Når først de negative tanker om sig selv, sit udseende og den manglende forståelse fra andre har meldt sig på banen, kan den være svær at slippe af med. Og det gælder uanset, om det er noget stort eller en masse små ting, som har gjort, at man har det, som man har det. Du må huske på, at dit problem ikke er lille blot fordi, det ikke er store ting, der har skabt det. Sværhedsgraden af et problem bestemmes ikke ud fra, hvad der har skabt problemet - men ud fra hvordan man har det.

Jeg ved ikke, om du har snakket med nogen omkring, hvordan du har det, men hvis du ikke har, tror jeg, det kan være en rigtig god idé. At gå med store, svære tanker alene kan gøre tankerne endnu sværere at leve med. Derfor kan det være en rigtig god idé at opsøge andres hjælp og fortælle dem, hvad der gør ondt indeni. Ud fra det, du skriver, lyder det ikke som om, du stoler på din mor, så måske skal du prøve at se, om du kan komme i tanker om en anden voksen, som du har det godt med? Det kan både være et andet familiemedlem, men det kan også være en pædagog, en lærer eller en god ven eller veninde. Det vigtigste er blot, at du finder en person, du er tryg ved.
Mange unge piger i din situation synes, det er meget svært at skulle opsøge andres hjælp. Man kommer nemt til at føle sig pinlig, flov og usikker, når man skal fortælle andre, man har det skidt. Derfor kan det være en god idé at begynde med at fortælle om sine problemer et sted, hvor man kan være anonym. Ligesom du har fundet Cyberhus, vil jeg derfor råde dig til at besøge LMS. LMS er Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade, og her vil du møde rådgivere med stor erfaring med piger, der skader sig selv og har tanker om at forsvinde fra verden. Hos LMS kan du både finde en chatrådgivning og en brevkasse som denne. Hvad du vælger, er op til dig, men uanset hvad tror jeg, det vil kunne hjælpe dig på vej. Du fortjener ikke at have det svært, og jeg er sikker på, der står nogen klar til at række hånden ud og hjælpe dig på vej.

Alene det at du har rækt hånden ud efter os i Cyberhus er et rigtig godt tegn på, at du er på vej til at få det bedre. Du har et ønske om at slippe for de svære tanker, som jeg tror, du vil lykkes med. Det kan tage tid at få det godt igen, men vær tålmodig og hold ud. En skønne dag vil du blomstre igen.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Kh. Matilde

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program