Skyld?

brevkassespørgsmål

Skyld?

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 9 år 4 måneder siden

Jeg var sammen med en skøn fyr igår. Første gang for mig, tusinde gang for ham. 

Vi hygger og han aer og rører og massager. Først synes jeg det er lidt akavet, men til sidst nyder jeg det.

og of course får jeg jern på, og han kommenterer på det. Han vil gerne lege med den. 

Og til sidst gav jeg ham lov. Det følte naturligt, og ingen af os havde noget imod det. Så han gav mig et handjob. Mit første.

Og det var jo egentlig bare som jeg selv ville gøre det. Så det var ikke slemt. jeg gav ikke lov til mere, og det forstod han. 

Jeg kom og det var dejligt. 

 

But here is the thing. Han er allerede vild med en fyr, og det ved jeg godt. Det er hans drømmefyr, men han er ikke rigtig klar til et forhold.

Så ham jeg var sammen med, har så bare sjov imens han venter på sin drømmefyr. Og jeg var så bare en i rækken af sjov. Det er fint for mig. 

 

Men jeg ved det ikke. Skal jeg føle mig billig eller have skyldfølelse over noget? Mens jeg stadig er i skabet overfor familien?  

At være en i rækken? Men så har jeg jo bare prøvet det handjob, altså! Det var jo ikke 'rigtig' sex. Og det gjorde ingen af os noget.

Det var en dejlig aften, lidt akavet, men hel fin. 

Vi havde det begge to godt med der, og jeg gav ham lov til det jeg kunne klare, og sagde nej til resten. Og han respekterede det. 

 

Hvad skal jeg føle. Jeg er lidt tom.

Og hvordan forsætter jeg lige med at skrive med ham? Sm venner eller som flirt/affære?

Skal jeg blive ved med at flirte og bede om mere (som jeg ikke ville have noget imod), eller skal jeg bare lade det ligge? 

 

Hilsen lettere forvirret, men også ret afslappet fyr. 

Svar: 

Hej lettere forvirrede og afslappede fyr 

Når jeg læser dit brev, så synes jeg, at man kan se, hvor meget du selv har reflekteret over situationen, og hvor afklaret du egentlig er med, hvad der er sket mellem dig og fyren, du var sammen med. Jeg kan dog stadig godt forstå, at du har nogle tanker og spørgsmål omkring det. 

Det første jeg tænker på, er at jeg synes, du skal have lov til at nyde den seksuelle oplevelse, du har haft. Det tænker jeg ud fra den positive måde, du beskriver oplevelsen på.

Du skriver, at selvom det var akavet først (hvilket er helt normalt når man er seksuelt sammen med en person for første gang), så føltes det naturligt og dejligt, at være sammen med ham og du endte med at nyde det. Det lyder som om, at du har haft en rigtig god oplevelse, og at du nød at få et handjob af ham. Derfor synes jeg det er lidt ærgerligt, hvis du ikke lader dig selv nyde det, da det er helt naturligt det i lavede sammen.   

Derudover er det fedt at læse, hvordan du er bevidst om, hvor dine grænser går, og at du siger fra og kun gør de ting du har lyst til i forhold til sex, især fordi det er din første gang sammen med ham. Hvis i ses igen, så kan det være, at du bliver mere og mere tryg, og får lyst til at lave flere ting sammen med ham. 

I forhold til skyld, så ser jeg ingen grund til at du skal føle skyld over at have været sammen med ham. Man bestemmer selv, hvem man gerne vil være sammen med - om man er i skabet eller ej! Derfor synes jeg ikke, at du skal tænke på, om du er 'billig' eller noget lignende. Det er helt okay, at man følger sin seksuelle lyst, da det er en naturlig del af det at være menneske, og især af at være ung.Og i forhold til seksualitet så er der mange unge, der er eksperimenterer med seksualitet, og først sent ligger sig fast på en bestemt seksualitet. Derfor kan det også være svært at skulle sige det til sin familie og sine venner, men det behøver man heller ikke. Det er okay, at man holder sine oplevelser for sig selv, om det så er for altid, eller det er, indtil man er klar til at fortælle om det.

Med hensyn til at fyren egentlig er forelskelsket i en anden fyr, så er det svært at sige, hvad der er det rigtige at gøre. Jeg tænker, at det handler om at i to finder ud af, hvad i vil med hinanden. Her skal du måske huske på, at det kan være svært helt at holde følelser ude af et forhold, så du skal måske overveje, hvordan du ville have det når/hvis han finder sammen med den anden fyr. Men hvis I beslutter jer for at fortsætte med at ses og have et rent seksuelt forhold, så er det jeres valg og et valg, der ikke kommer andre ved, og som på ingen måde er forkert. 

I forhold til hvad du skal gøre nu, og hvordan du skal skrive til ham, så tænker jeg at det 100% er op til dig selv, og hvad du har lyst til. Og som jeg læser dit brev, så har du lyst til at se ham igen. Så så længe du har overvejet, hvad du gerne vil have ud af jeres forhold, og at du er helt okay med tanken om, at han er forelsket i en anden, så synes jeg ikke, at du behøver holde dig tilbage pga. tanker om skyld eller andre ting.

Held og lykke med det 

Venlig hilsen Nicoline  

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program