Pik er mindre end alles

brevkassespørgsmål

Pik er mindre end alles

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 9 år 5 måneder siden

Hej

jeg har et stort problem med min pik strl. jeg var i badeland med familien her forleden og kunne se at alle små drenge havde en meget større pik end mig

mine to brødre og jeg deler værelse, og vi skifter tit tøj foran hinanden.

i går aftes var vi tilfældigvis alle tre nøgne på samme tid. Jeg så min lillebror på 6 år har en større penis end mig

min anden lillebror på 8 og jeg målte engang vores pikke. Vi målte hans til 4 cm præcis og min til ikke engang 2 cm i slap.

det bekymrer mig vildt meget. 

jeg er 14 og er 1,76cm og vejer 76 kilo og er omskåret, hvis det kan have noget betydning?

jeg kan godt onanere, men det er vildt svært, for der er næsten ikke noget at holde på. i stiv vokser den næsten ikke. Den er kun 3,5 cm i stiv. Min lillebror på 6 har en penis på størrelse med min i stiv.  

Hjælp. det er altså ikke normalt :(

hilsen V

Svar: 

Hej V

Det er ikke rart at gå rundt og føle sig unormal, så det er godt du skriver ind til os med dine tanker. Det kan være svært at tale om intime og personlige ting som fx størrelsen på ens pik, så det er flot du tør tage kontakt til os og spørge om hjælp.

Først og fremmest vil jeg sige, det ikke har nogen betydning for størrelsen om man er omskåret eller ej. Når man er omskåret, har man fået fjernet forhuden, så pikken ikke har en "krave" af hud, der kan trækkes ud over den. I forhold til at onanere, kan det være lidt svære, fordi man ikke naturligt har hud, der kan trækkes frem og tilbage over pikhovedet. Nogle omskårne drenge og mænd bruger enten glidecreme eller en anden form for creme, når de onanere, for at få hånden til at "glide" bedre. Hvis der er for meget modstand, kan det hive i huden på pikken og gøre lidt ondt.

Det er svært for mig at vurdere, om din pik er mindre end normalt, fordi du endnu ikke er færdig med at udvikle dig. Pikken kan vokse helt op til man er omkring 20 år gammel, så der kan stadig nå at ske en del med størrelsen på din. I dit brev skriver du ikke, om du er lidt eller meget udviklet på andre punkter som fx din stemme, kropsbehåring og højde. Selvom du måske er meget udviklet på disse punkter, kan din pik stadig nå at vokse, og hvis du ikke er så udviklet endnu, vokser din pik måske i takt med din udvikling. Man kan altså ikke sige noget om normal eller unormal pikstørrekse, før man er fuldt udvokset. Hvis du er meget bekymret, kan du bestille en tid ved din læge. Nummeret til lægen står på dit sygesikringskort. Selvom det kan virke pinligt at gå til lægen med spørgsmål om sin pik, skal du huske på, at det er deres job, og det langt fra er første gang, de har en patient, der har spørgsmål om sin pik. Lægen har desuden tavshedspligt, så medmindre du selv fortæller det, er der ikke andre, der får det at vide; ikke engang dine forældre. Det kan dog være, det ville være rart for dig at snakke med en i din familie om det. Måske med din far? Det kan være, han har været i samme situation som dig, så han kan snakke med dig om det.

Husk på, at der stadig er mange på tilbage at vokse i.

Kærlig hilsen 

Tanne

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program