et problem med min mor.

brevkassespørgsmål

et problem med min mor.

brevkassespørgsmål af
Anonym
23 år
Oprettet 9 år 6 måneder siden

hej. Jeg har et problem med min mor. Jeg bor hjemme og det er på grund af længere tids sygdom, min mor støtter mig faktisk aldrig i mine problemer uanset hvad det snart måtte være. Jeg skal åbenbart klare det hele selv, og selvfølgelig er jeg 23 år og har ikke specielt brug for en mors hjælp til alting, har foreksempel været udsat for voldtægt og første gang jeg fortalte hende det, der reagerede hun selvfølgelig med et lille chok men hun var hurtigt ret ligegyldig og det var bare fuldstændig som om at. Det måtte jeg så bare komme over, det var slet ikke en måde som en mor eller far normalt ville reagerer, det skal lige siges at min mor selv er syg og hun selvfølgelig kan have for lidt overskud til at hjælpe mig hvis jeg er ked af noget eller har problemer af en eller anden grund men alligevel kan jeg godt se at det er bestemt ikke bare derfor, hun passer ikke specielt på mig kommer jeg tilskade kan hun godt hjælpe mig, men igen, det er noget som jeg faktisk bare selv skal gøre, hvis min søster derimod kommer tilskade eller foreksempel snubler eller noget i den stil så skynder hun sig og hjælper hende lige med det samme og bliver helt chokeret selvfølgelig , og hun hader mig faktisk også, forde at hvis vi bare kommer op at diskutere lidt, så er alt min fejl. Også selvom det faktisk er hende som er fejl på den af en eller anden grund. Og jeg kan tydelig se den store forskel på kærlighed. Når det kommer til min søster. Men hun tar tingene og hverdagen som om, jamen jeg er bare en supermand der kan klare alt og tåle alt modgang. Og det er ikke hendes problem hvis jeg næsten er kørt psykisk ned, eller er ked af det af en eller anden grund det kan jeg sjovt nok klare de problemer i hendes øjne, jeg ved at der ikke er meget hjælp at hente forde min mor ikke kan laves om hun har altid været sådan, men trænger bare til at snakke om det.. Mvh maria.

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå, at du har brug for at snakke, og jeg synes, det er rigtig sejt af dig, at du har overskud til at skrive herind med dine tanker. Det må være rigtig svært at opleve, at hende man har mest brug for virker ligeglad og lader det være op til en selv at komme over problemerne. 

Det lyder til, at du har været meget igennem. Så jeg kan sagtens forstå, at du føler, at du har brug for støtte og hjælp fra din mor. Jeg kan høre på dig, at der ligger mange ting i det, så jeg håber, at jeg kommer rundt om det vigtige i mit svar.

Det er rigtig godt at høre, at du har mod på og brug for at snakke om det. Det kan hjælpe rigtig meget at få sat ord på ens tanker og følelser, selvom det er svært og trist det, man har at sige. Tit kan tanker vokse sig store, hvis ikke man får dem vendt med en anden, og derfor er det også vigtigt at få snakket om det. Det kan være rigtig svært at snakke med familie om det, fordi man ikke vil gøre dem, man er tæt på, kede af det, eller fordi man frygter, hvordan de vil reagere på det, man fortæller dem. 

Det lyder til, at din mor selv har det svært og er syg. Jeg synes, det viser en stor empati og forståelse fra din side af, at du kan se, at det kan være en af grundene til, at hun har svært ved at hjælpe dig. Det viser hvilken god og stærk person, du er! At det alligevel er svært for dig at acceptere gør dig ikke til en mindre god eller mindre stærk person, det er helt normalt at føle de ting du beskriver, hvis man oplever at ens mor reagerer, som du beskriver, at du oplever det. Jeg tror uanset hvor gammel man er, at man til tider har brug for sin mor. Det er selvfølgelig på en anden måde, end man havde brug for hende som barn, men jeg tror, alle kender til følelsen af at have brug for sin mor, selvom man er blevet voksen. 

Det må være svært at føle, at der bliver gjort forskel på dig og din søster. Det er svært at sige hvad grunden til forskellen er. Måske tror hun, at din søster har mere brug for støtte end du har, fordi hun tror, du kan klare dig selv, som du plejer at kunne? Måske skal hun have direkte fortalt af dig, at du også har brug for, at hun hjælper dig? Det er ikke altid, at tingene er, som vi tror, de er. Selvom du synes, din mor reagerer som om, du er ligegyldig, så kan det være, at din mor reagerer sådan, fordi hun virkelig tror, at du kan det hele selv, fordi hun ser, at du er stærk og klarer det uden hendes hjælp? Det kan man ikke vide, før man spørger hende direkte. Det kan være rigtig svært at spørge sin mor om den slags, men måske det er nødvendigt for, at du kan få det godt og forstå situationen bedre?
Det kan også være måden, du oplever det på? Det er ikke altid, at det vi overbeviser os selv om er forklaringen, faktisk er det den anden har ment med det, der er blevet gjort eller sagt. Har du snakket med din søster om, hvordan hun oplever din mor? Måske hun oplever det på en anden måde? Jeg kan ikke læse ud fra dit brev, hvordan dit forhold til din søster er, så jeg ved ikke, om du kan snakke med hende om den slags, men jeg tror, det kunne være rart for dig hvis du kunne.  

Hvis det bliver for svært at skulle snakke med din mor og søster om det, så kunne du måske bruge chatten her på cyberhus? Det er en online rådgivning, hvor man helt anonymt snakker med en voksen om de tanker og følelser, som fylder hos en. Det er i hvert fald en god måde at få snakket med nogle om det, hvis du har mod på det. 

Du har helt ret i, at man ikke kan ændre en anden person, men man kan lære at forstå dem bedre eller kommunikere bedre med dem. Det er meget lettere sagt end gjort, men det er oftest kampen værd. Du virker sej, stærk og omsorgsfuld, så jeg tror helt sikkert på, at du kan, hvad du vil. Det lyder på dig som om, du virkelig ønsker dig et bedre forhold til din mor, og jeg håber rigtig meget, at det lykkes for jer!

Jeg håber, du kan bruge mit svar!

Med venlig hilsen Astrid

 

 

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program