Tanker og ondt i livet :(

brevkassespørgsmål

Tanker og ondt i livet :(

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 9 år 7 måneder siden

Hej kære Cyberhus :-)

Jeg har skrevet til jer nogen gange før ( Breve ) Men jeg føler der er sket så meget på det sidste jeg har brug for og få ud. Jeg har bare brug for og fortælle nogen om de ting der fylder lige nu. Her den 11 August startede jeg på en ny skole, en behandlingskole, hvor de kan hjælpe sådan en som mig. Jeg har en masse problemer. For 3 år siden startede det hele da min mor og far blev skilt, da min mor og far blev skilt, begyndte jeg og blive mobbet i skolen og holdt undenfor. Jeg skiftede så skole et par gange med oplevede også mobbeningen på de andre skole. Så har ikke haft lyst til og gå i skole de sidste år, og har i længere perioder bare blevet væk fra skolen :( Nu er jeg så startede på min nye skole og det er svært. Det er svært og gå i skole. Jeg er meget ind lukket pga jeg har oplevet så meget svigt og mobbening. Jeg kan heller ikke koncentere mig så meget pga jeg sidder og tænker på tusinde andre ting. Jeg går i skole fra 8.00 til 12.00 og det føles bare som flere dage når jeg er i skole :( Jeg kan slet ikke overskue skolen, og har lyst til og blive væk. Derhjemme går det heller ikke så godt. Jeg er flytte hjem til min far og det går det vel okay. Jeg ser min mor ind gang i mellem, men har et dårligt forhold til min mor, så vil helst være hos min far. Jeg er også i gang med udredning pga lægerne måske mener jeg har adhd, og skal til mange samtaler med psygkologer og læger osv, og det tager bare så hårdt på mig. Jeg synes det er flovt, hvis jeg har en dianogse :( Alt det her har medført jeg er begyndt og drikke alkohol for og kunne holde ud og være i mig selv. Jeg går tit med selvmordstanker og tænker tit :Det vil være bedre, hvis ikke jeg var her. Jeg har så ondt inde i og synes livet er en hård kamp. Jeg ønsker ikke og drikke for og holde ud og være i mig selv og for og klare det hele. Jeg ønsker og få hjælp af en voksen som gider mig 100 procent og som gider og være der for mig. Jeg har desværre bare ikke sådan en voksen i mit liv - føler mig så alene. Hvordan finder jeg sådan en voksen? Jeg har en kontaktlærer på skolen og har snakket med hende et par gange, og hun er fin nok, føler bare ikke hun forstår mig helt, så lukker mig inde i mig selv over for mig. Jeg har det så dårligt. Undskyld mit lange og rodet brev. Håber i forstod det. Hejhej.

Svar: 

 

Hej med dig.

Det er utrolig flot, du tør åbne op og skrive ind til os med dine tanker. Det kan være svært at finde rundt i så mange ting, så jeg håber, jeg kan hjælpe dig med at lidt mere styr på alle tankerne.

Når jeg læser dit brev, er der nogle ting, jeg lægger mærke til, og dem vil jeg gerne gennemgå en efter en, så det bliver lidt mere overskueligt. Dog vil jeg først og fremmest gerne sige, at jeg ser flere situationer i dit liv, der kan vendes til noget positivt. Når alting virker sort og uoverskueligt, kan man nemt blive overvældet, hvis man tænker på alting på én gang. Nogle gange er det bedre at prøve at fokusere på en lille ting ad gangen, så man ikke taber overblikket, men derimod har mulighed for at gøre noget ved den ene lille ting, så det bliver bedre lidt efter lidt. 

Skolen:

Det lyder til, at du har meget svært ved at finde motivationen til at gå i skole, og at du ikke snakker så meget med dine klassekammerater, fordi du tidligere er blevet mobbet. Nogle gange, når man har været udsat for mobning og er blevet meget såret, kan man bygge en mur op omkring sig selv, så andre ikke længere kan såre en. Det er sådan set en ganske fin idé på kort sigt, fordi den beskytter mod angreb, så man kan føle sig mere tryg. Desværre er det en ret dårlig idé på længere sigt, fordi sådan en mur holder alle andre ude - også dem, der måske faktisk vil en noget godt og venligt. Selvom det kan være svært, tænker jeg lidt, om du måske kan prøve at lave et lille vindue eller måske endda en lille dør i din mur, så du giver mulighed for at lukke nogen ind. Måske er der nogen på din nye skole, der gerne vil lære dig at kende, hvis du giver dem muligheden for at prøve. Det kan også være, det bliver nemmere for din kontaktlærer at hjælpe dig og forstå dig, hvis hun får lov til at lære dig lidt bedre at kende. Det kan virke meget skræmmende, at "lave hul i muren", men nogle gange er det faktisk det, der gør alting lidt nemmere.

Forældre

Det er helt normalt, at man i nogle perioder ikke har det så godt med sine forældre, så i stedet for at fokusere på, at du har det svært med din mor, kunne det være bedre at tænke på, at det går okay med din far. Noget af det, der kan gøre os i rigtig dårligt humør og fjerne al glæden i livet, er, når man bruger sin tid på at tænke på alt det svære i stedet for det gode. Hvis man kun tænker på det negative, kommer det negative nemt til at overtage, så man slet ikke længere kan se det positive. Du kan for eksempel prøve at lave en liste over ting, der gør dig glad. Det kan være alt lige fra chokoladekage til musik, følelser af solskin på ansigtet eller duften af regn på varm asfalt. Det vigtigste er, at det er små ting, du godt kan lide. Når du kan mærke en svær tanke komme snigende, kan du finde listen frem, og fokusere på de ting, der gør dig glad, så de svære tanker ikke får lov at overtage.

Udredning

Da jeg læste dit brev, lagde jeg mærke til, at du synes, det er flovt, hvis du får en diagnose. Til det vil jeg gerne sige, at er ikke er nogen skam i at have en diagnose. I stedet for at tænke "åh nej, nu har jeg en diagnose", så prøv at tænke på det som en hvilken som helst anden sygdom. Der er ikke forskel på, om man har fået influenza, lungebetændelse eller ADHD; man er ikke selv skyld i det, og man går til  læge for at få det bedre. Der er faktisk mange, der bliver lettede over at få en diagnose, fordi der kommer en forklaring på, hvorfor nogle ting har været rigtig svære. Det kan føles som om, der er en tung byrde, der er blevet løftet fra ens skuldre, fordi man finder ud af, hvad der er galt, og ikke mindst hvordan man kan få hjælp. Jeg tænker, det kan være en god hjælp for dig, hvis du prøver at se det som en god ting, at du er ved at blive udredt. Det er rigtig hårdt lige nu, men det kan ende med at gøre tingene nemmere for dig, fordi du så kan få den helt rigtige hjælp.

Alkohol

Nu vil jeg helst ikke være kedelig og lave en løftet pegefinger, men den kommer nu alligevel: Alkohol er ikke løsningen. Grunden til at du får denne pegefinger er, at jeg ud fra dit brev får en fornemmelse af, at du heller ikke selv har lyst til at drikke, og derfor måske trænger til at høre, at det er en dårlig idé. Når man drikker for at dulme smerten, virker det kun i kort tid, og bagefter får man det dårligt igen. Selvom det er enormt svært, er det en bedre løsning at droppe alkoholen og prøve at mærke de ting, der gør ondt. Det kan du fx gøre sammen med din kontaktlærer. Når det hele er ved at blive for overvældende, så tag kontakt til hende og sig, at du har det rigtig svært og ikke kan overskue dine følelser. Så kan hun måske hjælpe dig med at være i det, så du ikke skal klare det alene. Det er grænseoverskridende og svært, men husk på at det første skridt altid er det hårdeste, og at det for hvert skridt bliver en lille smule lettere. 

Voksenkontakt

Som jeg har været inde på tidligere i mit svar, tror jeg måske, din kontaktlærer faktisk kan blive rigtig god for dig. Det tager tid at komme tæt på hinanden, og måske især længere tid i dette tilfælde, fordi du er nødt til at åbne op, for at din kontaktperson rigtig kan hjælpe. Hvis du giver hende mulighed for at lære dig at kende, får hun måske også nemmere ved at forstå og i sidste ende nemmere ved at hjælpe dig. Hvis du tør, kan du også prøve at vise hende dette brev, så hun selv kan læse om dine tanker. Det er nogle gange lettere, end hvis du selv skal fortælle om det. Det kan også være, du har noget andet familie, du kan snakke med? En tante eller en mormor, måske? Der findes også noget, der hedder "voksenvenner", hvor man kan få en voksenven, man kan mødes med og snakke med. Du kan prøve at snakke med din kontaktlærer om det, så hun kan hjælpe dig med det.

Her til sidst vil jeg gerne minde dig om, at selvom tingene kan virke svære og uoverskuelige, er der altid lys og håb forude. Du er kommet på en ny skole, du har fået en kontaktlærer, der måske ender med at blive en vigtig støtte for dig, du har et okay forhold til din far, og du er ved at blive udredt, hvilket kan betyde, at du kan få lige præcis den hjælp, du har brug for, for at få det godt. Husk på at fokusere på en ting af gangen og find listen med de gode ting frem, når de svære tanker kommer for tæt på. Jeg tror på, du kan få det godt igen.

Kærlig hilsen

Tanne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program