Noget i røven

brevkassespørgsmål

Noget i røven

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 9 år 11 måneder siden

Hej jeg er begyndt at eksperimenter lidt med at få noget i røven, og har købt en dildo men ville gerne vide hvor stor en dildo man egentlig kan komme op uden der sker noget altså hvor stor en diameter

 

Svar: 

Hej Anonym

Jeg tænker at det er sundt at eksperimentere med hvad man godt kan lide, og det er fedt du skriver når der er noget du bliver usikker på. 

I forhold til hvor stort et småt det du stikker op i røven må være kan jeg ikke give dig et helt præcist svar. Der er ikke to røvhuller der er ens, og derfor kan man heller ikke kigge på en facitliste og aflæse præcis hvor meget man kan stoppe op. 

Du bliver nødt til at gøre dig dine egne erfaringer med størrelsen. Det vigtigste er at du går stille og roligt frem. Det er vigtigt at du bruger rigeligt med glidecreme(det bedste) eller spyt, og starter lige så stille. Hvis det gør ondt er det for stort, og så skal du ned i størrelse. Ringmusklen kan udvide sig og det er forskelligt fra menneske til menneske hvor meget. 

Det er ret vigtigt at du er opmærksom på at de kvinder og mænd du ser i pornofilm som måske kan få meget store ting op i røven er professionelle skuespillere som har "trænet" deres ringmuskel gennem lang tid til at gøre det de gør. Ofte er det også sådan at de bruger lang tid inden en filmoptagelse på at udvide sig og blive klar...inden de begynder at filme. 

Så...jeg kan ikke give dig et præcist mål. For nogen vil en diameter på 2-4 cm være rigeligt, mens andre med masser af øvelse og god tid måske kan komme op på det dobbelte.
Det bedste råd jeg kan give dig er at gå stille og roligt frem og gå ned i størrelse, hvis det gør ondt. 

Mange hilsner
Niels-Christian

 

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program