pga sex at han vil mødes??

brevkassespørgsmål

pga sex at han vil mødes??

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 9 år 11 måneder siden

hej

jeg har skrevet med en fyr på nettet i noget tid nu og han vil mødes med mig og jeg vil gerne mødes med ham

men han insister på det skal være hos ham så jeg gået med til at mødes med ham her i weekenden selvom han bor i en anden by  en by jeg aldrig har vært i førogså selv om jeg frygter lidt det kun er pga sex at han vil mødes samtidig føler jeg mig også lidt billig at jeg går med til at mødes med ham hvis det nu kun er for sex  ..  men jeg har også lidt en tanke om hvad nu hvis jeg kommer i den situratin hvor han ikke vil følge mig tilbage til toget igen og jeg så ikke kan komme hjem ... er det en dum ide at tag hen til ham jeg er meget i tvivl

Svar: 

Hej med dig 

Jeg kan godt forstå at du er kommet i tvivl om hvad du skal gøre og jeg vil forsøge at komme med mine tanker omkring det du skriver, og håber at det kan få dig et skridt tættere på hvad der er en god beslutning for dig.

Det lyder på mig som om at du er lidt usikker på ham her fyren og ikke helt ved hvad han vil og har lyst til. Jeg tænker at det er en rigtig god ide at I får afklaret hvad I hver især forventer af jeres første møde. Er det at snakke, have sex eller noget helt tredje? Når I begge er afklarede med hvad I gerne vil med jeres møde, er det nemlig lidt nemmere for jer begge at beslutte om I skal mødes eller ikke. Hvis han kun mødes for at have et one-night-stand og du gerne vil være kærester med ham, så er I måske så forskellige steder, at det er bedre at mødes med en anden der vil det samme som dig.

Hvis du/I beslutter jer for at mødes, så er der er par "regler" der kan være gode at følge, bare for at føle sig sikker og tryg. Det ene er faktisk at det er en rigtig god ide at mødes et offentligt sted, som fx en cafe, i biografen eller i en park. På den måde er det nemmere at tage hjem, hvis man ikke har lyst til at snakke mere og der er andre mennesker omkring en. Jeg synes du skal aftale at I gør det første gang og at I bare mødes et par timer. Hvis du føler dig tryg ved ham efter det, kan du sagtens tage med ham hjem næste gang i mødes. Jeg ved at du allerede har aftalt at I skal mødes hjemme hos ham, men jeg tænker at du sagtens kan foreslå at mødes et andet sted første gang. Hvis han slet ikke vil være med til det, så synes jeg at du skal overveje om du gerne vil mødes med ham overhovedet. 

Der er som sådan ikke noget galt i at have sex første gang og jeg synes bestemt heller ikke at det er "billigt", men jeg synes det er vigtigt at du gerne vil og har lyst. Sex kan jo være en meget personlig og intim oplevelse, som man gerne vil dele med en man holder af. Det kan måske være lidt nemmere at blive usikker eller føle at ens grænser bliver overtrådt, når det er med et menneske man ikke kender godt. Hvis du ikke føler dig godt tilpas ved at have sex med ham første gang, så er det helt ok at sige nej til det og vente til at det føles rigtigt for dig.

Jeg håber at du kan mærke godt efter nede i maven omkring hvad du gerne vil med ham og så følge det. Husk at dine følelser er ok og rigtige.

Held og lykke

Venlig hilsen Marianne

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program