Har jeg en "børne deperassion" ? Hjælp mig!!

brevkassespørgsmål

Har jeg en "børne deperassion" ? Hjælp mig!!

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 9 år 11 måneder siden

Hej :)

jeg er en pige på 13 år, som har været igenmen en lidt svær tid. Jeg er flyttet skole fra en skole jeg har været glad for at gå i i 7 år men da der blev lavet nye klasser fik jeg det rigtig svært i min nye klasse. Jeg blev holdt udenfor, ignoreret, talt ned til, bagtalt og en masse andet. Det blev så slemt at jeg valgte at skifte skole. Det var ikke en svær beslutning at tage fordi at mine forældre bakkede mig meget op og det har de gjordt i alt den tid jeg gik skole. Det var faktisk deres ide at jeg kunne flytte skole. Jeg har gået der i 3 uger nu, men jeg føler mig ny, og selvom jeg ikke vil indrømme det, så fortryder jeg mit valg helt vidt! Jeg græder hver aften, jeg ryster hver morgen når jeg vågner fordi jeg er utryg ved at skulle op i min nye klasse. Jeg føler mig som en fiasko og at jeg ikke er noget værd. Jeg havde også sådan på min gamle skole men det hele har bare ramt mig nu, jeg har det så dårligt hver dag. Jeg har forsøgt at snakke med mine forældre om jeg evt kunne have en deperassion, de siger "arhh du har ikke en deperassion og de begyndte fakstisk at grine af mig. Men jeg fortæller dem heller ikke hvordan jeg har det jeg sætter en facade op, og er glad når jeg er sammen med dem for jeg er bange for at de bliver skuffede over at det ikke går godt. Jeg kan være så nervøs for at skulle gøre noget at jeg kan gå og ryde op om natten når jeg ikke kan sove. Har jeg en deperassion ?, hvordan skal jeg kunne snakke med mine forældre uden at gøre dem kede af det eller skuffe dem?, hvordan skal  jeg komme vidre?, hvad skal jeg gøre for at blive selvsikker igen??? jeg håber at i kan hjælpe mig.

Kh den triste pige.

Svar: 

Kære du

Jeg kan godt forstå at du går rundt og er trist, når du har alle de her tanker og følelser indeni dig. Det er rigtig svært at være alene med sin ked-af-det-hed og så er det vigtigt at vende det med andre. Det er lige præcis det du har gjort ved at skrive her til brevkassen og jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig lidt videre, så du ikke skal være alene med dine følelser mere.

Som du beskriver er det svært at skifte skole i din alder, fordi der sker så meget med veninder og klassekammerater. Når man skifter skole kan man godt tænke at alt bare bliver bedre lige med det samme og så glemmer man måske at tænke på, at det kan være svært at være helt ny og ikke kende nogen. Det kan være at det er sådan du går rundt og har det nu? Der kan godt gå rigtig lang tid før man får veninder og føler sig tryg på den nye skole og jeg tænker at det er vigtigt at du giver det god tid. Du kan måske snakke med dine lærere omkring dine tanker om at være ny og det kan være at de kan hjælpe dig med hvad du kan gøre. 

Det kan være svært for mig at sige om du har en depression, men jeg tænker at det bestemt ikke er meningen at du skal gå rundt og være så ked af det og at det er vigtigt at du finder nogle du kan snakke med omkring det. Du skriver at du har prøvet at snakke med dine forældre om det, men at du ikke helt følte at de forstod dig. Du skriver også at du måske ikke fortalte det hele eller ihvertfald havde en slags facade oppe da du snakkede med dem. Jeg tænker på om du mon har mod på at snakke med dine forældre igen og så måske på en anden måde? Jeg kan se at du er god til at skrive og forklare hvordan du har det, så det kan være at du kan overveje at skrive et brev til dem. Du kan skrive lidt af de samme ting som du skriver her. Jeg tænker at du måske kan være bekymret for at dine forældre ikke forstår dig eller synes at du bare er utilfreds, nu når du lige har skiftet skole. Men jeg synes at det er meget vigtigt at dine forældre ved hvordan du går rundt og har det, så de kan støtte dig på din nye skole.

Når man føler sig lidt alene og ny på en skole med en masse fremmede elever, kan det hjælpe meget at begynde at snakke med nogle af ens klassekammerater. Er der mon nogle af pigerne eller drengene på din nye skole som virker søde og som du kunne snakke lidt mere med? Til en start kan du jo bare spørge lidt ind til hvad de laver i fritiden, sætte dig ved siden af nogle af dem i frikvarterne og bare prøve at følge med dem. 

Jeg håber at du snart kommer til at føle dig mere rolig på din nye skole og begynder at snakke med nogle søde mennesker, som kan gøre skoletiden lidt mere rar.

Venlig hilsen Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program