Pik barbering

brevkassespørgsmål

Pik barbering

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 9 år 11 måneder siden

Hej Cyberhus. 
Jeg er blevet i tvivl om, man skal barbere (med skraber) eller trimme sine kønshår.
Jeg har altid trimmet, men i dag prøvede jeg at barbere med skraber. Det blev mega glat med skraber. Jeg har dog hørt, at hvis man barberer med skraber at ens hår bliver kraftigere og kraftigere (ligesom skæg).
Kh den tvivlsomme :) 

Svar: 

Hej Tvivlsomme.

Fint, at du skriver herind, når der er noget, du er i tvivl om. Det er heller ikke nemt at finde rundt i, hvad der er rigtigt og forkert, når det kommer til barbering.

Faktisk er det sådan, at der ikke er nogen rigtig og forkert måde at barbere på. Nogen kan bedst lide at trimme, mens andre bedst kan lide den helt glatte udgave, som man kan få med en skraber. Andre kan slet ikke lide at barbere sig, og alle muligheder er helt OK.
Det er rigtigt, at ens hår bliver en anelse kraftigere, når de vokser ud igen, hvis man bruger skraber. Ved brug af skraber skal man også være opmærksom på at være forsigtig og skånsom, da huden omkring kønsorganerne er meget følsom og let irriteres. Derfor er det en god idé at blødgøre huden med varmt vand inden barbering, huske at bruge barberskum, barbere i den retning, hårene vokser og smøre det barberede område med parfumefri creme bagefter.

Det er rigtigt, at det bliver dejligt glat med skraber, og det er også derfor, mange vælger netop den udgave. Dog vokser hårene rimelig hurtigt ud igen, og man skal derfor barbere sig rimelig ofte, hvis man gerne vil have det glatte look hele tiden.

Det er op til dig, hvad du har mest lyst til, og hvad der føles rigtigt for dig. Prøv dig evt. frem og se, hvad du bedst kan lide :-)

Kh. Matilde

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program