Drikke smerten væk

forumspørgsmål

Drikke smerten væk

forumspørgsmål af
Astrid
16 år
Oprettet 10 år 1 måned siden

Hej jeg er en pige på 16 Jeg har det rigtig dårligt med mig selv (dårligt selvværd kan man vel kalde det). For mit vedkommende synes jeg selv, at jeg altid har været en smule køn (på trods af at jeg har kort hår) og at jeg er en ret stærk pige psykisk. Men grunden til at jeg stadig har det dårligt er fordi at ingen andre synes det. Da jeg gik i 9 klasse havde jeg det ikke særlig godt med min far. Jeg begyndte at få flere og flere kommentarer hvor jeg fik af vide, at jeg ikke var god nok, at jeg nok ikke var normal og at jeg ikke var pæn, og især ikke med mit korte hår. Jeg elsker mit korte hår, og jeg vil ikke gro det ud igen. Da jeg på et tidspunkt sagde stop og bad ham lade vær med at sige de ting til mig, ville han ikke høre på mig, og sagde at jeg bare var ude på at skabe "teenagedrama". Det gjorde så ondt at høre sin egen far sige det. Efter det blev jeg SÅ ked af det. Jeg græd hver gang jeg kunne og ønskede at cutte, men lod dog vær. Jeg fik en fysik smerte omkring mit bryst. Der gik ca. et halv år, hvor jeg havde det sådan. Til sidst havde jeg ikke snakket med min far i nogle måneder. Det hjalp efter at jeg var kommet til psykolog og fik snakket med min far. De sidste måneder af 9. klasse havde jeg det fint nok. Mit problem er nu, at min far og jeg ikke har det så godt sammen længere igen. Han er begyndt igen med sine dumme komentarer og det er hans familie også. Rigtig mange fortæller mig nu, at jeg ikke er god nok og at jeg er grim og mærkelig. Også i min nye klasse og af min søster. I min klasse dømmer de hinanden rigtig groft. I starten var de mine venner, men jeg kan ikke lide det mere. Så hvad nytter det, at jeg selv synes jeg er god nok, hvis det ikke er sådan alle andre ser det? Nu da jeg går på gymnasien går jeg til fester og drikker. Jeg drikker ofte meget, fordi det hjælpe på mit triste humør. Men nu har jeg trang til at drikke hele tiden. Jeg får ikke rigtig tømmermænd efter en fest, så jeg kunne jo godt. Men jeg ved godt det ikke er løsningen, det synes bare ikke at hjælpe mig. Jeg kan ikke rigtig snakke med min mor omkring det, fordi hun bare siger til mig at "du skal bare lade vær med at tænke sådan" og det kan jeg ikke. Hvis jeg så siger det, skælder hun mig ud for at have det sådan Hilsen Astrid

Kommentarer

Kære Astrid.
Jeg kan følge dig noget af vejen. Jeg har ikke decideret problemer i hjemmet og jeg har rigtig gode venner, men der er bare tider, hvor jeg har lyst til at drikke smerten væk og få alt det, som får mig til at få det dårligt i omverdenen, til at gå væk.

Du lyder som en stærk personlighed, så du skal ikke ændre på dig selv. Måske du skulle gå til en studievejleder, eller se en psykolog igen?
Prøv at sætte dig ned med din mor stille og roligt, og fortæl hende om alting

jeg håber du finder en løsning

577

Hej søde,
Jeg har selv prøvet noget lignende, men jeg har fundet en måde at slippe for ens EGNE triste tanker! DU er god nok! Og hvis du synes, du er smuk, så er du smuk! Er det vigtigst for dig at du kan lide sig selv eller at andre kan? Min moster sagde altid: "Der er ikke en gryde, der er så skæv, at der ikke er et låg der passer". Og det tror jeg på. Jeg lever anderledes end de fleste, og de fleste kalder mig hippie og sådanne ting, men jeg er ligeglad, for jeg VED at jeg er god nok. Jeg har ondt af dem, der ikke tør være anderledes end de andre. Jeg vil hvert fald ikke tilpasse mig "teenagelivet" i dagens Danmark, hvis det indebærer at vi alle sammen skal gå rundt og ligne en flok ens grå mennesker. Jeg kan mærke ud fra din beskrivelse, at du har et stort hjerte og er ret stærk psykisk, og det skal du bare blive ved med at være!!!
Kh. Allie <3

585

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program