Sex

brevkassespørgsmål

Sex

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 10 år 1 måned siden

hej jeg håber i vil hjælpe. Jeg tænker meget på sex. Jeg vil virkelig gerne prøve det men jeg er jo 13 pr kan jeg godt gøre det?

Svar: 

Hej
Det er helt normalt, at man tænker meget på sex, især når man er i puberteten ligesom dig. Det er godt du skriver herind og spørger, når der er nogle ting omkring sex du er i tvivl om.  

Jeg kan godt forstå, at du er meget interesseret i sex, da det er en helt ny verden for dig. I Danmark siger loven, at man først må have sex med en anden person, når begge personer er 15 år gamle. Det er fordi, at ens krop ikke er færdigudviklet til at have sex, før man er 15 år, og fordi man psykisk heller ikke er klar før deromkring. Når man har sex med en anden person, kan man nemlig få nogle meget stærke følelser.

Du må derfor ikke have sex med en anden person, før du er fyldt 15 år. Men det betyder ikke, at du helt skal vente med sex - fordi du kan have sex med dig selv. Det kan være en rigtig god ide, at du de næste 2 år lærer din egen krop godt at kende, ved at finde ud af, hvad du kan lide og ikke kan lide. Når du øver dig i at onanere og røre ved dig selv, så finder du ud af, hvad du synes er dejligt. Så bliver det også meget bedre at have sex med en anden person om nogle år, når du selv ved, hvad du kan lide.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.
Ha' en god dag.

Venlig hilsen
Mette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program