Deprition?

brevkassespørgsmål

Deprition?

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 10 år 1 måned siden

Hey, jeg er tror efterhånden jeg er ved at blive ret skør og have fået en deprition, fordi mit liv altid har været total kaos og tit lort, jeg tror jeg har fået et deprition for nogle gange har jeg helt vildt humør svininger, det ene øjeblik er jeg glad og så er jeg bare mega sur eller depri, men hvordan får jeg det bedre gider bare ikke snakke med kommunefolk osv det har jeg gjort masser og de er fulde af lort.. Jeg ryger også hash hver dag hele dagen, det er det eneste der holder mit hoved oppe.. 

Svar: 

0
false

18 pt
18 pt
0
0

false
false
false

Kære du

Det lyder som om du har det rigtig svært for tiden og har haft en lang periode i dit liv, hvor tingene har været svære. Det lyder som om, at det hele pludselig er blevet for meget og at du ikke længere kan overskue det der sker i dit liv og sådan skal det bestemt ikke være. Derfor synes jeg også at det er rigtig godt gået, at du har valgt at skrive hertil for at bede om hjælp og for at fortælle om dine tanker. Jeg vil gøre mit bedste for at give dig nogle ideer til hvad du kan gøre for at få noget håb ind i dit liv igen, så du kan få en følelse af at livet er godt at leve.

Det med at føle at det hele er uoverskueligt og at livet er et stort kaos er noget som mange mennesker oplever på et tidspunkt i deres liv. Der er især rigtig mange der får det sådan når de er teenagere, fordi der sker så mange ting med hele ens liv. Pludselig ændrer både kroppen og hjerne sig og samtidig med det, får man måske mere ansvar for sit eget liv. Når der sker så mange nye ting, kan det meget nemt føles som et stort og uoverskueligt kaos og hvis man så oven i købet har haft et liv med mange udfordringer, kan det være endnu mere sværere at finde et overskud. Det er altså helt normalt at være ked af det i en periode og føle, at ens liv er kaos.

Når jeg læser dit brev tænker jeg dog, at det ikke bare er en periode hvor du har det svært og jeg kan tydeligt høre på dig, at du har det rigtig svært. Du beskriver også at du ryger hash for at holde dit hoved oppe og når jeg læser det tænker jeg, at det er meget vigtigt at du får noget hjælp til at få det bedre. Nogle gange når man ryger hash, er det fordi har det svært med nogle ting, som man gerne vil glemme. Men problemer går ikke væk og faktisk kan det at ryge gøre det hele endnu værre i sidste ende. Jeg tænker, at det måske er for at få alle tankerne lidt væk, at du er begyndt at ryge hash så ofte?

At du skriver hertil viser mig, at du gerne vil have hjælp og måske også have hjælp til at finde en anden løsning end at ryge hash? Det er svært for mig at sige om du har en depression, men jeg synes det er meget vigtigt at du får noget hjælp hurtigst muligt. Du fortjener nemlig ikke at have det så dårligt og når man har det rigtig svært, har man brug for andre mennesker til at hjælpe en ovenpå igen.

Jeg kan læse i dit brev, at du før har været i kontakt med folk fra kommunen og at du måske ikke synes du har fået ordentlig hjælp fra dem. Jeg tænker dog, at det er vigtigt at du kommer til at snakke med nogle voksne, som kan hjælpe dig. Måske har du en lærer eller en i familien som du kan snakke med? Jeg tænker også at det kan være en god idé, hvis du bestiller en tid hos din læge og fortæller om det som du beskriver her i brevet. Han/hun vil kunne hjælpe dig med at snakke med en psykolog, hvis du har mod på det. Ofte kender lægerne selv noget til de forskellige psykologer, så I vil kunne snakke om hvem der vil være den rigtige for dig. For selvfølgelig skal du føle, at du får en god hjælp og at det bliver lyttet til dig. Psykologer arbejder ofte med det de gør, fordi de brænder for at være der for andre og der findes rigtig mange søde og dygtige psykologer der vil lytte til dig og ikke forsøge at lege eksperter på dit liv. Det er nemlig kun dig der ved hvad der sker i dit liv og i dit hoved og de mennesker der hjælper dig bør støtte dig og hjælpe dig til at finde ro og overskud igen. Jeg vil også anbefale dig at kigge forbi hjemmesiden www.netstof.dk. Det er en hjemmeside, hvor unge kan tale om fx hash og her er der også en liste med forskellige rådgivningscentre.

Jeg håber du har kunne bruge min råd og at du har mod på at snakke med nogle om hvor svært du har det. Nogle ting kan man bare ikke klare selv og de fleste mennesker kender til det, at have brug for hjælp for at blive glade igen.

Venlig hilsen Katrine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program