Socialangst - rødme

brevkassespørgsmål

Socialangst - rødme

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 10 år 1 måned siden

Hej, her i forgårs var jeg til læge pga. min ryg, jeg tog derfor chancen om at spørge ind til om at jeg er i tvivl om jer har socialangst. Jeg er også her for tiden meget trist, sur, ked af det osv. Jeg ved godt at du sikkert tror det er alt muligt med teenager pis, men jeg tvivler altså selv lidt. Jeg kan græde for det mindste og rødme for det mindste, og bare tanken om at jeg er og har det sådan her, bringer tårer frem i mig. :'( Ingen af mine såkaldte "venner", rødmer eller er så triste som jeg er. Jeg er et barn, som er meget moden, og ligger mærke til ting og tænker meget mere end andre på min alder gøre. Jeg havde fødselsdag her får en uge siden, så det er ikke fordi jeg har været 13 i utrolig lang tid, men ja videre. Jeg spurgte så lægen, og jeg må sige jeg blev skuffet. Han spurgte ikke ind til en skid, og jeg fortalte ham så om symptomerne, og så fortalte han at det ikke altid betyder at man har socialangst, fordi symptomerne passer på en. Jeg tænkte bare sådab forhelved altså, jeg har det jo ikke sådan her og nogle symptomer der passer på mig forsjov. Jeg følte virkelig at han bare var totalt ligeglad, og ikke en gang overvejede om jeg faktisk kunne have socialangst. Misforstå mig ikke, jeg ville ikke have socialangst, men jeg ville ikke få afvide at jeg er sådan her og det bare er sådan. Jeg ville ændre mig så jeg ikke er sådan som jeg er, en der rødmer for det mindste osv. Jeg ville hellere have socialangst, end at det bliver slået fast at sådan er jeg, fordi så har jeg i det mindste en chance for at ændre det. Jeg er bare så træt af alt, så træt af at jeg altid skal lade som om jeg er ligeglad, som om jeg er glad, fordi det er jeg ikke, det er bare en facade forhelVed. Mest af alt ønsker jeg bare en som kan gennemskue den facade, en som jeg stoler på, som jeg kan snakke med bare et eller andet for at få hjælp. :( Lige nu tuder jeg, da jeg bare er så følsom her for tiden. Jeg er i forvejen en pige der ikke kan lide at vise fælelser. Jeg ved egentlig ikke hvor jeg ville hen med det her, men det var det med socialangsten og rødmen. Altså hvordan kan jeg være sådan her uden grund, der må sgu da være et eller andet bag det. Hvad tror du grunden til at jeg er sådan her. Rødmen har stået på siden 4. klasse, og det er ikke ligefrem lidt. Men jeg forstår egentlig ikke lægen, han var totalt ligeglad, som om at han bare villr slippe af med mig. Undskyld, jeg ved godt at jeg er utrolig rodet og uforståelig, men jeg kan ikke overskue så meget mere, som jeg kunne førhen. Hvad tror du grunden er til min rødme? Jeg har ikke sat det her brev i "når det gør ondt inderst inde", fordi at det har noget med min rødme at gøre, og hvordan jeg har det. Jeg håber virkelig at du har et svar. :)

Svar: 

Kære du rødmende pige

Øv, hvor er jeg ked af at høre, at du havde en dårlig oplevelse hos din læge. Så må jeg se om jeg gøre det lidt bedre.

Som du selv også skriver, så er der flere forskellige områder, i det du skriver, som man kan gribe fat i. Men lad os starte med rødmen og dine tanker omkring socialangst. Som du måske har læst, så er socialangst, noget som opstår i bestemte situationer, hvor man er omkring andre mennesker. Det kan både være mange mennesker, men det kan også være hvor man føler de andre mennesker bedømmer én eller kritiserer. Så bliver man angst, usikker og føler sig utilpas. De fleste mennesker kan genkende, at man nogen gange bliver usikker når der er andre omkring én. Men hvis man har socialangst, så er det meget mere omfattende end det. Ofte betyder det, at man isolerer sig, altså ikke snakker med andre, og at man er rigtig ked af at komme i skole og andre steder hvor der er mennesker.

Jeg kan ikke læse på dit brev, hvornår du oplever angsten. Angst i sig selv giver meget forskellige symptomer. Det afhænger både af hvor gammel man er, hvor hårdt man er ramt og hvad man er angst for. Men generelt, så er rødmen ikke i sig selv et tegn på angst. Men hvis man sammenholder det med de andre ting du beskriver – trist, sur, ked af det, følelsen af at du sætter en facade på – så giver det et billede af, at du bare ikke har det godt. Hvis det er nogle følelser du mærker mere eller mindre hele tiden, så er det ikke nødvendigvis angst. Jeg tænker også om det kunne være tegn til depression eller ihvert fald tegn på at du ikke trives og er glad. Selv om du er en moden 13 årig, som er tænksom og lægger mærke til mange ting, så synes jeg stadig at du i din alder burde være glad og uden bekymringer. Om det så er angst, mistrivsel, depression eller noget helt fjerde, det er svært for mig at vide uden at høre meget mere om hvordan du har det. Jeg synes derfor du skal snakke med enten én af dine forældre eller måske en lærer om det. Ellers kan du bestille en ny tid ved lægen og sige fra starten, at det skal handle om, at du ikke har det godt. Så ved han at han skal høre efter og prøve at hjælpe dig.

Til sidst vil jeg bare sige, at rødmen selvfølgelig kan opstå på grund af andre ting. Det kan for eksempel være hvis du vasker din hud meget, smører dig med en forkert creme, hvis du er allergisk overfor noget eller hvis du har andre former for udslæt. Men det skal du også have din læge til at kigge på.

Jeg håber det kunne gøre dig lidt klogere. Det vigtigste er, at du skal have snakket med nogen om at det ikke går godt. Om det så er angst eller andet, det er mindre vigtigt – det vigtigste er at du får det bedre. Så jeg håber du får en bedre snak med din læge næste gang, ellers må du spørge dine forældre om du må skifte læge. Det er vigtigt du har en læge, som du er tryg ved og glad for. Giv ham en chance mere, måske han havde rigtig travlt den dag.

Held og lykke.

Mange hilsner fra Line

Line har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program