Jeg har spurgt :D

brevkassespørgsmål

Jeg har spurgt :D

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 10 år 2 måneder siden

Hej Terese

Jeg har haft skrevet ind i sidste måned den 02/01-2014

angående det med af bruge bh og jeg fik spurgt min mor og

Hun sagde af de ikke var store nok til det og at jeg nok skulle nå det

Jeg spurgte så hende hvornår hun fik sin første bh og hun svarede

Jeg fik min første BH da jeg fyldte 18 fordi mormor ikke ville have at jeg

Skulle bruge bh.

Og jeg tror lidt at hun ikke vil have at jeg bruger bh

Min lillesøster spurgte mig her for nylig  om hvorfor jeg brugte top

og jeg sagde fordi jeg syntes jeg har brug for det

så spurgte min mor hvorfor jeg syntes jeg havde brug for det

og jeg svarede at det var fordi jeg syntes at man kunne se min

brystvorte igennem blusen og så sagde hun nej man kan da ej

det er som om hun vil bestemme hvad jeg føler og tænker

hun siger nogle gange at jeg heller vil bo hjemme ved min far

istedet for hjemme ved hende. Og jeg siger at jeg jo gerne vil

bo hos hende også siger hun at "hun ved det"

det er som om hun vil styre mine følelser og tanker:(

 

det er også lidt pinligt  når jeg snakker med nogle venner

der ikke ved at jeg ikke bruger og vi så snakker om størrelser

så spørg de hvad størrelse jeg bruger og de bruger nok 75C-D

Og jeg kan jo ikke svare.

Men i hvert fald om du havde en god forklaring på hvorfor man har brug for bh

 

Mange Hilsner Fra [Signe]

 

 

Svar: 

Hej Signe. 

Som du skriver, har du tidligere skrevet til Cyberhus om, hvordan du kunne fortælle din mor, at du gerne vil begynde at bruge BH. På det tidspunkt, fik du et svar af én, ved navn Terese. Da vi er mange rådgivere her i Cyberhus, er det sjældent den samme, som vil besvare spørgsmålene og derfor er det ikke Terese, som kommer til at svare dig denne gang. Jeg håber, at du i stedet for, kan bruge mit svar. Først, synes jeg du skal have stor ros for, at du rent faktisk har taget snakken med din mor - at du har haft modet til at bringe emnet op - for som Terese også skrev, kan de emner der handler om pubertet, godt være lidt pinlige, at snakke med forældre om. Så sejt, at du tog snakken.

Nu skriver du herind igen, fordi du ikke føler, at din mor forstår, hvordan du har det, og måske heller ikke helt lytter til dig. Du fortæller også, at du tror, at din mor ikke vil have, at du begynder at bruge BH, fordi hun synes, det er for tidligt for dig, og at hun selv var 18 år, inden hun fik lov. Du spørger til, om jeg har gode forklaringer på, hvorfor en pige, har brug for at gå med BH, og her kan jeg kun sige, at jeg synes dine egne forklaringer om, at de er blevet så store, at du gerne vil bruge BH, og at det generer dig at andre kan se dine brystvorter gennem blusen, er gode argumenter. Hvis du har mod på det, synes jeg du skal vise hende det brev, du har sendt her anden gang. I brevet fortæller du nemlig meget flot, om dine bekymringer og også om, hvordan det føles - når din mor ikke forstår dig. Når nu du har været så modig, at bringe emnet op - kan det også være du kan fortælle hende, at du ikke føler, at hun har lyttet helt nok til dig? Jeg synes, det er værd at nævne, at du godt kan huske, at din mor har fortalt, at hun var 18 år, inden hun begyndte at bruge BH, men at du gerne vil begynde at bruge BH nu - også selvom du kun er 13 år. Det er meget forskelligt, hvornår piger kommer i purberteten, og derfor også meget forskelligt, hvornår en pige begynder at udvikle sig og få bryster. Måske du kan nævne, at du ved, der har været forskel på tidspunktet for dig og din mor, men at du føler dig klar nu. Jeg synes også sagtens, du kan fortælle din mor, at mange af dine veninder bruger BH. Som du fortæller i dit brev, kan du også fortælle din mor, at det er pinligt for dig, at være en af de få, der ikke bruger BH endnu. 

Nu, du fortæller, at der er mange af dine veninder, som allerede har en BH, kan du også snakke med dem om, hvordan de købte deres første BH? Du kan også spørge til, hvordan de fortalte deres mødre, at de gerne ville til at bruge BH og så få flere ideer den vej?

Held og lykke med det - jeg håber du får din mor til at forstå, hvorfor du gerne vil begynde at bruge BH.

De bedste hilsner Signe. 

SigneKs billede
Signe har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program